Hvad sker der, når man inddrager unge kontanthjælpsmodtagere i arbejdet med at udvikle kerneopgaven? Og kan en organisation overhovedet holde til at få kritik fra brugerne? Det satte Tønder Kommune sig for at undersøge.

- Vi ville gerne prøve af, om man kan lave samskabelse på et så regelstyret område som arbejdsmarkedsområdet. Det var vi selv rigtig meget i tvivl om, siger Lone Vesterman Rasmussen, social- og arbejdsmarkedsdirektør i Tønder Kommune.

Målet var at lykkes bedre med kommunens ungeindsats og få gladere kontanthjælpsmodtagere og mere tilfredse medarbejdere. Hvad det sidste angår er resultatet allerede en succes.

- Jeg går meget gladere på arbejde. Jeg har lyst til at modtage de her borgere og ser en ære i, at de tør være ærlige over for mig. Det var der ikke plads til tidligere, siger socialrådgiver i Tønder Kommune, Heidi Christensen.

Kerneopgaven er at overholde loven

Men tilbage til begyndelsen. For hvordan inddrager man egentlig borgerne – i dette tilfælde en gruppe unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere?

Tønder Kommune valgte at entrere med et eksternt konsulentfirma, der over en periode fulgte de unge tæt og bl.a. kortlagde deres møde med kommunen og myndighedspersoner.

De unge blev interviewet flere gange og fortalte samstemmende, at sagsbehandlerne virkede skeptiske og påpasselige, som om ”de taler med mange folk, der er uærlige”.

De unge beskrev også den gode sagsbehandler som en person, der ”ikke er hånd og kontant, men lytter og går mere ind for borgerne end regler”.

Netop det med regler viste sig at være et ømt punkt. Under en workshop skulle medarbejderne definere deres arbejde. Noget af det første, de sagde, var, at deres arbejde var at sørge for, at loven blev overholdt.

Det provokerede direktør Lone Vesterman Rasmussen.

- Jeg satte mig med min iPad og fandt Lov om aktiv beskæftigelse frem og sagde: Hvad er det der står i lovens formål? Lovens formål er faktisk at rådgive, vejlede og hjælpe mennesker tilbage til arbejdsmarkedet. Det havde de helt glemt, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Socialrådgiver i Tønder Kommune, Heidi Christensen, husker godt episoden.

- Der var en forståelse af, at udførte man bare lovens anvisninger, så var man godt med. Sådan var det dengang, siger hun.

Den forkerte hjælp

Ud af projektet er kommet et 50 siders skriv og 30 fikspunkter, hvor det potentielt kan gå galt i mødet mellem den unge ledige og systemet. Især citaterne fra de unge kontanthjælpsmodtagere har været brugbare.

- De citater taler lige ind i hjertet på alle vores medarbejdere. De har været en større motivator end nogen ledelsesstrategi, eller hvis jeg som direktør havde stillet mig op på en ølkasse og sagt noget, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Socialrådgiver Heidi Christensen er enig.

- Vi troede, vi gjorde en masse godt, men det gjorde vi ikke. Vi tilbød den forkerte hjælp. På den konto har vi helt sikkert lært noget bl.a. at lytte mere og turde satse på det, den unge vil.

Nogle af de unge brugte legoklodser til at vise, hvordan kommunen skal åbne døre mellem dem og arbejdsmarkedet og snakke bedre sammen med eksempelvis læge og psykiatrien.

- Det, de beder om, er jo koordinering på tværs, siger Lone Vesterman Ramussen, der populært har omdøbt projektet ”Fra sur kommunedame til samarbejde om vejen til uddannelse eller arbejde”.

Hun understreger, at læseren nødigt må få det indtryk, at myndighedsafdelingen i Tønder Kommuner er uduelig.

- Det er bestemt ikke mit billede. Jeg mener, det var udtryk for en kultur, der er i mange kommuner. En kultur, der opstår, når det, vi måles på, alene er procesmål og lovoverholdelse. Vi har bare valgt at ”face det" og gøre noget ved det, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Som afslutning på projektet blev de unge inviteret til et ”tak-for indsatsen-møde” på kommunen. Her faldt dommen, der heldigvis viste sig at indeholde en glad smiley.

- Vores sagsbehandlere er blevet nogle helt andre mennesker. De smiler og er glade, sagde de unge. Vi kunne ikke få en bedre kritik, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Fra kælder til Campus

Forandringer kræver ikke kun mental forankring – også fysiske forhold kan med fordel ændres, viser erfaringerne fra Tønder. Derfor er kommunens ungeenhed flyttet i nye lokaler på Tønder Campus.

- Det betyder noget, at de unge møder os på en uddannelsesinstitution og ikke skal ned på den store, farlige kommune. Samtidig sidder vi i et åbent kontorlandskab, hvor vi før sad på enkeltmandskontorer i en mørk kælder, siger Heidi Christensen.

De unge kan gå direkte ind fra gaden og snakke med deres sagsbehandler. Tidligere mødte de ofte en lukket dør eller risikerede at blive afvist i receptionen, hvis de ikke havde en aftale.

- Vi har et formål om, at ingen må gå forgæves. Så er jeg ikke tilstede, tager en af mine kolleger over, siger Heidi Christensen.

En anden nyskabelse er, at ledige skal have deres egen vandrejournal på smartphone eller Ipad, som de kan skrive i og sende beskeder fra via et chatroom. For eksempel kan de sende en besked til deres sagsbehandler om, at de ikke kan forstå deres handleplan og gerne vil snakke om den, når de kommer. 

Færre ledige på lang sigt 

Ifølge Lone Vesterman Rasmussen har Tønder Kommune lært, at det kræver mod og tryghed både hos lederne og medarbejderen at inddrage borgere.

- Man skal turde få citater smasket i hovedet uden at gå helt i spåner og vide, at vi ikke har opbygget dette system med vilje. Det er bare sådan, det er kommet til at virke.

Til gengæld har processen med samskabelse givet klarhed om kerneopgaven, nemlig at det vigtigste er at få de unge i job eller uddannelse – og ikke bare om man overholder loven.

Og hvordan går det så med kerneopgaven? De seneste ledighedstal viser, at gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere er vokset en smule. Men det har en naturlig forklaring, mener socialrådgiver Heidi Christensen.

- Det tager tid at klæde de unge på, så de ikke vender tilbage til systemet. De får f.eks. ikke et uddannelsestilbud trukket ned over hovedet som tidligere. Nu inddrager vi alle instanser f.eks. studievejleder. Det vil virke på den lange bane, siger hun.

Næste skridt i Tønder Kommune bliver at udvide borgerinddragelse til også at omfatte kontanthjælpsmodtagere over 30 år og psykiatri og handicapområdet. Det er en god idé mener Heidi Christensen.

- Som ansat kan man have rigtig mange gode intentioner. Men vi kender ikke borgernes hverdag og livsmønster. Det gør de kun selv.