Designprocesser bidrager til kerneopgaven

Designmetoder kan hjælpe offentlige ledere med at skabe forandringsprocesser, der lykkes og som bygger på borgerinddragelse og empati, fastslår forfatter bag ny bog om designledelse.

Den offentlige sektor står midt i en brydningstid. Økonomien er presset, digitale løsninger skaber nye muligheder, og mantraet om ”borgeren i centrum” og samskabelse løber som en steppebrand over de kommunale marker.

I denne forandringstid er der brug for nye redskaber, der frisætter borgere og medarbejdere og åbner op til et større løsningsfelt. Her er ”designledelse” svaret, mener Christian Bason, der er administrerende direktør for Dansk Design Center.

I sin nye bog ’Form fremtiden – designledelse som innovationsværktøj’, har han kigget nærmere på, hvordan ledere i både private og offentlige virksomheder kan bruge designledelse til at skabe bemærkelsesværdige resultater.

- Danmark har unikke designressourcer, og designere har en proces for, hvordan man udvikler nye produkter og nye løsninger. De er meget ambitiøse og eksperimenterede. Det produkt, der skabes, skal gøre en forskel for folk, siger Christian Bason.

Professionel empati

Designledelse er i Christian Basons terminologi at ”lede forandringer sammen med designere”.

- Når jeg siger sammen med designere, er det fordi, det er min erfaring, at hvis man som leder vil skabe mere radikale forandringer i sin organisation, har man brug for andre ressourcer end dem, man ofte selv råder over, siger han.

Flere kommuner bl.a. Kolding og Holstebro har taget designledelse til sig. Her har man efter- og videreuddannet korps af design- og innovationskonsulenter.

I andre kommuner ansætter man uddannede designere eller hyrer dem ind som konsulenter i kortere eller længere perioder.

Ifølge Christian Bason kan designere bidrage til, at ledere og medarbejdere sætter sig i brugers, borgers eller kundens sted – en evne, han betegner som ”professionel empati”.

New Public Management-tankegangen har gjort, at mange fagprofessionelle – og ledere - er blevet bedre til at analysere og strukturere end til at lytte til borgerne. Men evnen til professionel empati kan læres.

- Det kan være gennem interviewteknikker og observationer. Det kan være medarbejdere, der filmen hinanden i samtale med borgere, eller ledere, der laver feltarbejde, siger han.

LÆS OGSÅ: Design gør borgere til mestre i eget liv

Kommuner eksperimenterer

Et andet vigtigt designværktøj er evnen til samskabelse. Designere er i stand til at bringe medarbejdernes, ledernes, borgernes og andre interessenters ideer i spil og dermed udvide feltet af mulige løsninger, påpeger Christian Bason.

Designprocesser er af natur eksperimenterende. I en designproces spørger man hele tiden sig selv: Hvad er det for en forskel, vi kan gøre for hvem? Ved at betragte f.eks. rehabilitering i hjemmeplejen som en designproces giver man plads til refleksion – og til at ting kan laves om undervejs.

- Refleksionen består i at anerkende, at der er et eksperimenterede element i al nyudvikling – også i den offentlige sektor, og at implementeringsprocesser ikke er lineære. Forestillingen om, at vi kan tænke det hele igennem på forhånd, er gift for at skabe reelle forandringer, siger Christian Bason.

Denne eksperimenterede tilgang stiller store krav til lederne om lydhørhed og nysgerrighed.

- Ledere skal kunne navigere i ukendt land og se tabet af kontrol som noget positivt. De skal turde sige: Den her løsning er ikke færdig. I kan bruge den, men vi er ydmyge over for at lytte til borgeres og medarbejderes feedback, siger Christian Bason.

Designprocesser bidrager til kerneopgaven

Et andet redskab i designernes værktøjskasse er evnen til at formgive og give abstrakte ideer et konkret visuelt udtryk. Design er mere end en pæn stol eller en praktisk pumpe.

Design er en tilgang til innovation, der kan bruges til f.eks. at skabe patientinddragelse i sundhedsvæsenet eller større trivsel hos anbragte børn.

- På den måde rammer begrebet lige ned i diskussionen om kerneopgaven. Designprocesser bidrager effektivt til, at man får stillet spørgsmålet: Hvad er egentlig vores kerneopgave? Hvis ikke, der skabes en forskel for dem, det handler om - og det forstår jeg som kerneopgaven - så er det lige meget, siger han.

Ifølge Christian Bason kan designledelse både skabe større kvalitet og brugertilfredshed og samtidig spare penge.

- Man kan vinde på alle parametre. Det sker selvfølgelig ikke hver gang, men jeg er forbløffet over, hvor ofte det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: Medarbejderne uddannes til at skabe relationer

Fåtal ansætter designere

Selvom designledelse så småt er på vej ind i den offentlige sektor, er potentialet langt fra udtømt, mener Christian Bason.

Det er stadig et fatal af danske offentlige organisationer, der ansætter eller hyrer designere til konkrete projekter, men bolden ruller, lyder det fra ham.

- Tilbuddet om designledelse er et unikt tilbud til medarbejdere og ledere i det offentlige, der tør at stille spørgsmålstegn ved deres kerneopgave og kigge på sig selv udefra, siger han.

Fem spørgsmål til Christian Bason

Hvad er designledelse?

Det er at lede forandringer sammen med designere. Og når jeg siger sammen med designere, så er det fordi, det er min erfaring, at hvis man som leder vil skabe mere radikale forandringer i sin organisation, har man brug for andre ressourcer end dem, man ofte selv råder over.

Hvad er designernes kompetencer?

De kan tre ting. De kan bidrage til, at ledere og medarbejdere sætter sig i deres brugere, borgere eller kunders sted, hvilket jeg kalder professionel empati. De kan arbejde systematisk med kreativitet og bringe medarbejdernes, ledernes, borgernes og andre interessenters ideer i spil og dermed udvide feltet af mulige løsninger. For det tredje – og det er virkelig designernes spidskompetencer - kan de give abstrakte ideer og forslag konkret form, et visuelt udtryk.

Skal disse designere hyres udefra eller kan kommunerne selv uddanne dem?

I det private erhvervsliv er der rigtig mange, der hyrer designere ind som konsulenter og rådgivere i en kortere periode. Samtidig har mange virksomheder også designere ansat i huset. En tredje mulighed er selvfølgelig at kompetenceudvikle eksisterende medarbejdere. Det ser vi ske bl.a. i Holstebro Kommune, der lige har uddannet 15 nye servicedesignere. Når det er sagt, skal vi ikke undervurdere, at der er en anden faglighed derude - folk, der har taget en femårig designeruddannelse. Omskoling gør det ikke alene. Jeg vil f.eks. ikke bede én, der ikke er læge, om at operere på mig eller sætte en djøf’er, der har gennemgået et kort kursus i bygningskonstruktion, til at bygge en bro.

Hvordan spiller designledelse sammen med kerneopgaven?

Det overordnede spørgsmål i designprocesser er: Hvad er det for en forskel, vi skal gøre for hvem? Hvis ikke der skabes en forskel for dem, det handler om, og det forstår jeg som kerneopgaven, så er det lige meget. Designprocesser bidrager utrolig effektivt til, at man får stillet spørgsmålstegn ved: Hvad er egentlig vores kerneopgave? Det sker igennem systematik, processer, metoder. Man kan godt holde en konference om kerneopgaven, men det er først, når man rammer virkeligheden, at man kan se, hvad der virker.

Hvordan bruger kommunerne i dag designledelse?

Når jeg kigger ud over det kommunale landskab, synes jeg, at kommunerne har rykket hurtigere på innovationsagendaen end mange statslige og regionale organisationer. Kommunerne arbejder i det krydspres, der er mellem besparelser og effektiviseringer på den ene side og det store krav om kvalitet og service på den anden side og har haft held med at omsætte det pres til noget, der giver mening både for borgere og medarbejdere. Det, der er nu er spørgsmålet er, hvordan kommunerne kan gøre en endnu større forskel for dem, det i sidste ende handler om, nemlig borgerne og blive endnu mere bevidst om, hvad det kræver ledelsesmæssigt.