Når social- og sundhedshjælper Dorthe Svendsen tænker tilbage på sin arbejdsplads for bare få år siden, husker hun, at der var meget snak på parkeringspladsen. Nu var den gal igen med sygefraværet, fortalte medarbejderne hinanden. Snakken gik også på, hvornår deres leder gjorde noget ved det.

Sygefraværet lå også på godt 20 procent. Og en dag tog Dorthe Svendsen, der arbejder i Hjemmeplejegruppen i Svinninge, bladet fra munden. Hun fortalte sin leder, distriktsleder Susanne Utoft, at fraværet var irriterende.

Det skulle vise sig at inspirere Susanne Utoft, der i forvejen havde sat gang i en proces for at sænke fraværet.

- Jeg ville gerne høre om problemet. Så da vi fik det på bordet, tænkte jeg over, hvad vi kunne gøre ved det, husker Susanne Utoft.

Hun blev inspireret til at inddrage medarbejderne for at finde en løsning på problemet. Og da ledere og medarbejdere blev tilbudt at være med i pilotprojektet Fra Fravær til Fremmøde, sagde de ja. Det projekt blev en øjenåbner for de ansatte.

Kollegaerne ringer til hinanden

Sygefraværet var lederens problem og ikke medarbejdernes. Sådan var tankegangen hos Dorthe og hendes kollegaer, der ikke havde mod på at sige noget til de sygemeldte. Pilotprojektet udfordrede deres tankegang.

- De fik os op på barrikaderne, så vi tænkte, at det alligevel var legalt at ringe til en syg kollega. Vi blev sparket bagi, så vi pludseligt turde, fortæller Dorthe Svendsen.

Sygefraværet blev nu alles problem og ikke kun lederens. Denne holdningsændring blev ikke dikteret af distriktslederen, men den kom derimod fra medarbejderne selv.

- Vi er blevet mere omsorgsfulde for hinanden. Hvis en kollega har været væk i nogle dage, kan vi godt ringe og spørge, hvordan hun har det, og om det skyldes et problem på arbejdet, som vi kan gøre noget ved, siger SOSU-hjælperen.

Og alle kan ringe. Både kollegaen, lederen og tillidsrepræsentanten.

- Vi har talt om, at det er sådan, vi gerne vil have det. Den sygemeldte har jo sin frie ret til at sige, at fraværet skyldes noget, som man ikke vil dele med andre, smiler Susanne Utoft.

De omsorgsfulde opkald er ikke det eneste, der har betydning for, at arbejdspladsen i dag har sænket sit sygefravær fra godt 20 procent til 4-6 procent.

Det, der virker for den enkelte arbejdsplads

Arbejdspladsen bruger værktøjerne fra projektet 'Fra fravær til fremmøde' til at sænke sygefraværet. De har for eksempel både arbejdet med social kapital på en række workshops og med projektets forskellige typer af samtaler, der bliver holdt i forbindelse med fravær.

Gennem værktøjerne har arbejdspladsen ikke fundet den eneste kur mod sygefravær. Derimod mener Susanne Utoft, at de deltagende arbejdspladser i Holbæk hver især har fundet frem til det, der virker for dem.

Det, der især virker for Hjemmeplejegruppen i Svinninge – foruden opkaldene – er en fleksibel indstilling til, at arbejdspladsen måske kan gøre noget for den sygemeldte, så han eller hun vender tilbage på jobbet.

Fleksible løsninger

Hos Hjemmeplejegruppen i Svinninge er det ikke sådan, at man ikke må være syg.

- Vi går jo ikke hjem og hiver folk ud af sengen og siger: nej, du er ikke syg, fortæller Dorthe Svendsen.

Men nogle kollegaer får en mulighed for at vende tilbage til jobbet, når arbejdspladsen tilbyder fleksible løsninger.

Det er tilfældet med én af kollegaerne:

- Da hun skal opereres i hånden, kniber det med nogle ting for hende. Men de ting tager vi andre os af, siger Dorthe Svendsen.

- Nogen gange har man det jo ikke selv godt med at gå derhjemme og være syg. Så hvis arbejdet kan fordeles ud fra det, man kan, er det jo rigtig godt, konstaterer hun.

Arbejdspladsen har erfaret, at sygefraværet ikke kun skyldes reel sygdom. Måske melder medarbejderne sig syge, hvis der er problemer på hjemmefronten, på arbejdspladsen eller ude hos borgerne.

- Hvis det er noget på hjemmefronten, kan den medarbejder, der ringer, aftale med den sygemeldte kollega, at de fortæller det til mig. For så kan det være, at vi som arbejdsplads kan være behjælpelig med en fridag eller lægge arbejdstiden om i en periode, hvis det er det, der skal til, siger Susanne Utoft.

Tager gerne en ekstra tørn for syg kollega

Når arbejdspladsen kontakter den syge, har det også en betydning for kollegaerne.

- Det betyder, at folk ikke bliver stressede og sure på samme måde. For som medarbejder kan man godt tænke, at man nu igen skal ud og løbe ekstra stærkt. Men sådan er det ikke nu. Vi tager en ekstra tørn den dag, fordi der er en medarbejder, der ikke har det særlig godt, siger SOSU-hjælperen.

I dag er der ikke mere snak på parkeringspladsen. I hvert fald ikke om, at lederne snart bør gøre noget ved sygefraværet, der nu er faldet.

- Det har givet en meget bedre arbejdsplads, og jeg kan mærke, at vi er kommet tættere på hinanden, fortæller Dorthe Svendsen.