Borgere i ældreplejen skal sikres en helhedsorienteret indsats. Men hvordan sikrer man den tværfaglige koordinering af disse forløb, så alle faggrupper kommer i spil? Det har Haderslev Kommune fundet svaret på.

Inspirationen kommer fra partssamarbejdet Fremfærd, der har udviklet en model for Det tværfaglige rehabiliteringsmøde, der allerede har spredt sig til flere kommuner over hele landet. Modellen er i Haderslev Kommune blevet videreudviklet til det, man her kalder Det tværfaglige koordineringsmøde.

Haderslev Kommune bruger modellen til at drøfte problematikker ift. borgere med demens og tidlig opsporing, og principperne er enkle. Man tager en mødemodel med klar struktur og uddanner ledere og medarbejdere til mødeledere og mødedeltagere.

- Vi højner kvaliteten i behandlingen ved at bringe faglighederne mere i spil omkring borgernes mål. Håbet er, at indsatsen bl.a. vil forebygge unødvendige genindlæggelser, og at borgere og pårørende oplever sammenhæng og kvalitet i plejen, siger Anne Andersen, afdelingsleder i Senior og Rehabilitering, Haderslev Kommune.

1200 uddannes som mødedeltagere

I øjeblikket er Haderslev Kommune i gang med at uddanne samtlige 1200 medarbejdere i ældresektoren, så de kan indgå i den nye mødemodel. De uddannes som henholdsvis mødeledere og mødedeltagere. 

Mens mødelederens rolle er at udvælge de borgere, der skal på dagsordenen, indkalde mødedeltagerne og styre slagets gang under mødet, har mødedeltageren til opgave at sætte sig ind i borgerens problemstilling, mål og anden nyttig viden og præsentere det på mødet.

LÆS OGSÅ Medarbejdere om mødemodel: Fælles fokus på borgerens mål øger fagligheden

- Det er en kæmpe investering. Vi gør det, fordi det giver mening for medarbejderne og forhåbentlig mere sammenhængende forløb for borgerne. Vi uddanner 80 medarbejdere til mødeledere, og vi afholder ét tværfagligt koordineringsmøde hver uge på hver af vores 17 matrikler fx plejecentre og hjemmeplejedistrikter, fortæller Pia Baumgarten, der er projektleder på projektet.

Gul talebold og timeglas

Et tværfagligt koordineringsmøde tager én time. I løbet af den tid kan den tværfaglige gruppe typisk nå at gennemgå fem til otte borgere. Modellen tager udgangspunkt i, at alle relevante fagligheder er til stede på mødet bl.a. borgerens kontaktperson, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, terapeut, ernæringsassistent, demenskoordinater, daglig leder og mødeleder, og at alle fagligheder har en særlig rolle på mødet. Rollerne er beskrevet i en manual. 

Til at hjælpe sig under mødet har mødelederen en værktøjskasse med en gul talebold, et timeglas, 13 møderegler og navneskilte. Man må kun tale, når man sidder med bolden i hånden, og timeglasset skal sikre et effektivt møde, hvor alle borgere på dagsordenen bliver drøftet.

Møder bruges til faglig brainstorm

Selvom Haderslev Kommune stadig er i opstartsfasen, er forventningerne til den nye mødemodel store.

- Vi kan allerede nu se, det har effekt. Vores borgere med demens bliver hurtigere taget af mødedagsordenen, fordi problemstillingen er blevet løst, siger ergoterapeut Christina Bonde, der er tilknyttet hjemmeplejen i Haderslev Kommune.

For social- og sundhedsassistent Louise Lenz, fungerer de tværfaglige koordineringsmøder som en slags 'faglig brainstorm'.

- Der opstår en tværfaglig synergieffekt, hvor alle byder ind uanset uddannelse. Lige pludselig kan alle tænke ud af boksen og komme med ideer, siger Louise Lenz, der har rollen som mødeleder. 

Seniorprojektleder i Type2Dialog Eva Sole har været med til at udvikle mødemodellen. Hun kalder koordineringsmødet for 'relationel koordinering i praksis'.

- Det er præcis og målrettet kommunikation, fordi man taler fakta og ikke synsninger. Det er det, alle kommuner efterspørger, men som er så svært, hvis man ikke har et fast mødeforum og en klar struktur, hvor man koordinerer omkring borgernes mål, og hvor man som kontaktperson skal forberede sig til mødet og indhente viden om borgeren, siger hun.

Ingen aflyste møder

Selvom det er ressourcetungt at afholde 17 tværfaglige møder hver uge, er det dyrere at lade være, mener afdelingsleder og projektejer Anne Andersen.

- Vi får flere og flere borgere med komplekse problemstillinger. Her dur det ikke med én til én koordinering, siger hun og understreger, at forvaltningen for at spare ressourcer har bedt ledere og medarbejdere undersøge, om Det tværfaglige koordineringsmøde kan erstatte andre former for kommunikation bl.a. monofaglige møder og lange mail-korrespondancer.

Projektleder Pia Baumgarten har aldrig oplevet et projekt, hvor medarbejderne fra første undervisningstime har giver udtryk for, at det giver ’så god mening’.

Det komplekse ligger ikke i at afholde mødet men i at få indkaldt de rigtige personer til mødet og at få mødedeltagerne til at melde borgere ind, fordi det kan være skræmmende at skulle ’fremlægge’ en borger, understreger hun.

- Ledelsens opbakning er altafgørende. Her har vi i Haderslev Kommune meldt ud, at det ugentlige koordineringsmøde ikke må aflyses, også selvom der kun er to borgere på dagsordenen, siger hun.

Ledere får opfølgende besøg

For at støtte implementeringen af mødemodellen og effektiviteten og kvaliteten af møderne tager to projektmedarbejdere den kommende tid rundt på plejecentre, dagcentre, sygeplejen, rehabiliteringscentret og hjemmeplejedistrikter for at tale med lederne om implementeringen.

- Der er forskel på, hvor langt man er nået. Derfor vil de to medarbejdere tage en snak med lederne om, hvordan det går, og hvad de synes, der er svært. Så tilrettelægger de et individuelt forløb ud fra det, siger Pia Baumgarten.

Ud over uddannelsen til mødeleder og mødedeltager, der tager to halve dage, skal medarbejderne den kommende tid gennem e-learningskurset 'ABC Demens' samt på et halvdagskursus om tidlig opsporing. Endvidere skal sygeplejersker og terapeuter på kursus i relationel koordinering og personcentreret omsorg.