sælen paro

Sådan skaber Sælen Luffe tryghed

På aflastningsstedet Lunden i Faaborg-Midtfyn Kommune har børn og unge stor glæde af den interaktive sæl Luffe. Personalet bruger nemlig sælen målrettet i det pædagogiske arbejde.

Af Janni Andersen 15/03/2016

Den ligner en legetøjsbamse ved første øjekast. Sælen Luffe er fast beboer på bo- og aflastningstilbuddet, Lunden i Fåborg-Midtfyn Kommune. Dens fornemste opgave er ikke kun at være nuttet og ligne et stykke legetøj. Den skaber også tryghed blandt beboerne.

For to år siden, fik de ansatte og beboerne lov til at låne sælen, som også går under navnet Paro. De fleste husker måske Paro, som den nuttede, hvide sæl, der knurrer, når du stryger den over ryggen. Sælen, der kommer fra Forskerparken i Odense, er egentlig tiltænkt at hjælpe demente borgere og give dem tryghed og skabe ro. Men det har vist sig, at sælen også skaber ro og tryghed hos unge med fysiske og psykiske handicap.

På Lunden har de oplevet flere positive ting ved at have Paro.

- Den gjorde et eller andet. Den havde sin berettigelse, siger Mitzy Jørgensen, som er pædagog i børnehuset på Lunden. Hun har været med lige fra begyndelsen og endda været på kursus i at ”styre” sælen.

LÆS OGSÅ: Tema: Teknologi og velfærd

”Det er ikke bare en legetøjs-sæl fra Fætter BR”

Sælen er som Mitzy Jørgensen forklarer det, ikke en anden legetøjssæl, som man kan købe i Fætter BR. Den kræver noget forståelse for, hvordan den bruges og hvornår den kan bruges.
- Vi var to ansatte, som var på kursus i at forstå dens tekniske egenskaber, og hvordan man arbejder med sælen, fortæller Mitzy Jørgensen. De to ansatte videreformidlede efterfølgende på husmøder, hvordan arbejdet med sælen skulle foretages.

Og sælen har ikke været en forgæves investering. Tværtimod, så oplever Mitzy Jørgensen, at den bidrager til at løse problemer.

Et eksempel er, at bostedet havde en pige, som var meget utryg og utilpasset ved at være på Lunden.

- Hun gav verbalt udtryk for, at hun ikke brød sig om at være på Lunden. Det var svært at få ”hul” ind til hendes tanker, og hvorfor hun ikke ville være på Lunden, fortæller Mitzy Jørgensen og nævner samtidig, at det kan være svært at etablere en kontinuerlig kontakt, når beboerne kun er på Lunden i et til to døgn af gangen.

I tilfældet med pigen, var det svært at få hende til at åbne op. Men Luffe blev en del af løsningen. Pigen manglede nemlig sine dukker derhjemme. Men ved at give hende lov til at passe Luffe livede hun op og blev langt mere åben og imødekommende.

- Nogle gange kan jeg have behov for en anden tilgang end mine pædagogiske evner. Det er som i tilfælde med pigen, at jeg kan bruge Luffe som en slags ice-breaker, fortæller Mitzy Jørgensen.

Brugen af Luffe skal ikke misforstås til at være en erstatning for det pædagogiske arbejde. Efterfølgende, da pigen vidste hun havde Luffe at tage ansvar for, blev der også skabt kontakt til de andre børn. På den måde bliver den hvide sæl en kilde til at skabe interaktion.

- Luffe skal jo ses som et redskab. Men det er ikke et redskab, der står alene. Teknologien vil altid blive styret af os pædagoger, fortæller Mitzy Jørgensen og fortsætter:

- Vi bruger Luffe til at sprede noget hygge blandt børnene, men der er også nogle gange, hvor den er del af en målrettet agenda. Som for eksempel med pigen, der ikke følte sig godt tilpas.

LÆS OGSÅ: Derfor er vi bange for robotter

Teknologien hjælper udsatte borgere

De senere år har teknologien taget til i plejesektoren og nu også på det pædagogiske område. Det er en tendens som, fortsætter i fremtiden. Forsker ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet, Anette Kamp, fortæller, at vi ikke længere er så teknologi-forskrækkede som hidtil. Men samtidig gør forskeren det klart, at man skal være bevidste om, hvordan teknologien inddrages i arbejdsprocesserne.

- Der er mange positive reaktioner rundt omkring på arbejdspladserne. Men det er vigtigt, at man får tilpasset brugen af teknologien efter borgernes behov, siger forskeren, som blandt andet har fokus på velfærdsteknologi i pleje og omsorgssektoren.

Annette Kamp vurderer, at det i det store og hele handler om tilpasning i de enkelte konkrete situationer. Teknologien skal ifølge hende tilpasses virkeligheden og have borgerens behov i centrum.

- Man bliver nødt til at finde ud af, hvordan det passer borgerne, og at teknologien ikke skal blive en erstatning, siger Annette Kamp, som også fremhæver muligheden for at være mere effektiv, som en klar gevinst i hele pleje- og omsorgssektoren. 

Lundens seks gode råd til, hvordan personalet får gavn af robotsælen.
  1. Vær åben og motiveret for at prøve nye tiltag. Personalegruppen skal have en vis motivation og lyst til at eksperimentere med robotsælen og hvordan den kan indgå i det daglige arbejde.
  2. Mitzy Jørgensen og en kollega fra Lunden er blevet certificeret til at anvende robotsælen i hverdagen og er dermed også tovholdere. De to medarbejdere har til opgave at brede deres viden ud om sælen og forklare, hvad den kan og hvordan den virker.
  3. Hav robotsælen som en del af dagsordenen på personalemødet. Brug det til at dele erfaringer med hinanden og udveksle ideer til nye måder at bruge sælen på.
  4. Er der nogle brugere, der har svært ved at finde ro eller bevare fokus omkring en aktivitet, så kan robotsælen være med til at stimulere og skabe ro omkring den enkelte.
  5. Brug Paro som icebreaker. Specielt god til børn, der skal have kontakt til andre børn. Her kan Paro virke som en slags omdrejningspunkt for interaktion mellem børnene.
  6. Immobile patienter kan også have gavn af sælen. Først og fremmest i form af ren hygge, men også som sansestimulering ved interaktion med sælen. 

 

 

Om Lunden

Lunden er et bo- og aflastningstilbud til børn og unge med fysiske og psykiske handicap.

Der bor op til otte børn af gangen i alderen 4-16 år. Børnene bor ikke fast på Lunden, men kan være der op til to døgn af gangen. 

Lunden søgte støtte gennem Trygfonden, som de fik, så de kunne købe Luffe hjem.

Om robotsælen Paro

Sælen er designet med indbyggede computere, som er koblet til sensorer overalt på sælens krop. Det gør det muligt, at Paro reagerer på klap og aen.

Computerne er også i stand til at lagre hukommelsen, så Paro på den måde også husker miljøer og genkender tidligere stimuli. 

Hos Teknologisk Institut i Odense har man brugt sælen i forhold til arbejdet med demente siden 2008.

Læs mere her