Skræmmende eller nuttet? Noget ved robotterne gør os lidt utrygge

Derfor er vi bange for robotter

Velfærdsrobotter. Spiserobot. Robotstøvsuger. Robotter er både et skræmmende og fascinerende begreb. Jens Dinesen Strandbech, Ph.d. i interaktion mellem mennesker og robotter, forklarer, hvorfor vi både tiltrækkes og bliver bange for robotterne.

Af Luna Svarrer 27/10/2014

Få har indvendinger mod kaffemaskinen, der står og brygger kaffe i køkkenet. Eller vaskemaskinen der står og brummer, mens tallerkener og glas bliver rene. Det er dagligdagsteknologi, der gør hverdagen lettere.

Når samtalen derimod falder på robotstøvsuger og spiserobot, er det straks noget andet. Ordet robot er både fascinerende og måske også lidt skræmmende. Det samme bliver den velfærdsteknologi, der knytter sig til ordet.

Men hvorfor bliver vi både fascineret og skræmte - nærmest bange - når vi taler om robotter? Spørger man Jens Dinesen Strandbech, der er Ph.d.-studerende ved SOSU Nord og studerer interaktionen mellem mennesker og robotter, peger han blandt andet på teorien om 'The Uncanny Valley' (red. Den uhyggelige dal).

LÆS OGSÅ: Vi skal stoppe med at forelske os i teknologien

Teorien om den uhyggelige dal

’The Uncanny Valley’ er teorien om, at når robotter har menneskelignende karakter i tilstrækkelig høj grad, vækker den uro blandt mennesker. Teorien blev udarbejdet i 1970’erne af japaneren Masahiro Mori.

Han fandt ud af, at der var sammenhænge mellem robotters udseende og bevægelser, og hvordan mennesker knytter bånd til dem. Mennesker har tilsyneladende lettere ved at knytte følelser og føle familiaritet med robotter, der for eksempel bevæger sig som og ligner et menneske. Disse positive følelser føler vi vel at mærke indtil et bestemt punkt; indtil robotten bliver for menneskelignende.

- Teorien handler om et forhold mellem, hvor menneskelignende en ting er, og hvor utrygge vi er ved den. Mori mener, at der langt hen ad vejen er et ligeligt forhold mellem, hvor meget vi kan genkende det menneskelige i et billede, bamse, eller robot og hvor behageligt vi syntes den tingen er at se på. På et tidspunkt sker der dog det, at det bliver for menneskelignende, og så bliver meget hurtigt meget forkert, fortæller Jens Dinesen Strandbech og fortsætter:

- Tag for eksempel en menneskelignende hånd. Den kan bevæge sig, men er gennemsigtig og uden alt for mange detaljer. Det synes de fleste er okay fordi den ikke ligner en rigtig menneskehånd, men hvis vi gør den hudfarvet og kommer hår på håndryggen, så blive den for menneskelignende og zombie-agtig, så synes vi typisk ikke, at det er så behageligt længere.

Begrebet The Uncanny Valley dækker over den linje, som sammenhængen tegner på en graf. Grafen stiger nemlig indtil, den falder pludseligt. Linjen tegner på den måde den ’uhyggelige dal’.

Masahiro Mori forudser desuden, at der på den anden side af grøften, ligger en endnu højere grad af familiære følelser til robotterne. Det sker dog først den dag, robotter fuldstændig ligner og opfører sig som mennesker.

- Hvis Mori har ret i tanken om ’The Uncanny Valley’, så kommer vi ikke til at se meget menneskelignende robotter i private hjem i den nærmeste fremtid. Simpelthen fordi det er meget svært at opfylde de forventninger, vi mennesker har til meget menneskelignede ting, siger Jens Dinesen Strandbech.

De høje forventninger vi har til robotter, der ligner mennesker, hænger ifølge Jens Dinesen Strandbech blandt andet sammen med den fremstilling af robotter, der er i populær-kulturen

- Siden opfindelsen af Science Fiction-genren har vi set film, hvor robotter og teknologi i almindelighed kan langt mere og er langt klogere end de faktisk er i dag. Vores forventninger til teknologien er simpelthen ude af trit med, hvad der er muligt, og så bliver vi bare skuffede, forklarer han og slår dermed fast, at vi ikke kommer til at se meget menneskelignende robotter i den nærmeste fremtid. Og slet ikke inden for velfærdsteknologi. 

Om Jens Dinesen Strandbech

Jens Vilhelm Dinesen

Jens Dinesen Strandbech er kandidat i Informationsteknologi og -arkitektur fra Aalborg Universitet og er Ph.d.-studerende ved SOSU Nord. Her leder han et EU forskningsprojekt, der undersøger, hvordan den menneskelignende robot Telenoid kan lindre demenssymptomer, og hvordan vi kan bruge sundheds- og velfærdsteknologi aktivt i uddannelsen af fremtidens sundhedspersonale.

Robotten Telenoid er en kommunikationsrobot, der virker gennem fjernstyring. Den bliver ofte sammenlignet med Casper det venlige spøgelse, og flere undersøgelser indikerer, at den reducerer adfærdsmæssig og psykologiske symptomer. Du kan læse mere om Telenoiden hos SOSU Nord.

 

Robotsælen Paro

Når vi sammenligner teknologi med robotter og mennesker, kan vi bedre forholde os til teknologien, fordi vi kan relatere til dem som mennesker, dyr eller ting vi kender, men omvendt får vi også forventninger til dem.

Derfor er robotsælen Paro netop en sæl og ikke en hund. De færreste har nemlig førstehåndserfaringer med en sæl, og derfor har meget få forventninger til, hvordan en sæl skal opføre sig, lyder forklaringen fra Jens Dinesen Strandbech. Når vi ikke har nogle forventninger til teknologien, er det nemlig lettere at se den, for hvad der er, og hvad den kan. I stedet for, hvad vi mener den burde være, og hvad den burde kunne, forklarer han.