Unges uddannelsesvalg til debat på Folkemødet
Hvordan styrker man unges uddannelsesvalg? Hør Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Arne Eggert, udvikliklingsdirektør i KL på Folkemødet på Bornholm.
KL og Dansk Lærerforening sætter på Folkemødet fokus på, hvordan eleverne gennem undervisningsaktiviteter får udsyn mod livet og kan træffe reflekterede valg.
Fremfærd står bag forskningsprojektet ”Udsyn i udskolingen” - et projekt, der handler om, hvordan elever i folkeskolens udskoling udvider deres perspektiver på uddannelse gennem personlig udforskning af job og uddannelse.
Forældre, lærere, UU-vejledere og det omgivende samfund spiller en nøglerolle i den nye tilgang til uddannelsesvalg.
Debatten på Folkemødet vil stå mellem udviklingschef i KL, Arne Eggert, formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen og lektor ved VIA University College, Bo Klindt Poulsen.
Bo Klindt Poulsen er tilknyttet projekt "Udsyn i Udskolingen" som forsker og i gang med en ph.d., der ser nærmere på, hvordan skoleelever får det allerbedste grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse.
Arrangementet finder sted torsdag den 15. juni klokken 14-15 hos Danmarks Lærerforening - Allinge Havn, inder- og ydermole.
Læs mere om "Udsyn i udskolingen her.