Tværfagligt samarbejde

Sådan samarbejder skole på tværs i deres inklusionsindsats

Ved hjælp af det særlige Nest-program på Skole i Aarhus inkluderer man i to klasser fire børn med autisme i hver klasse, hvor resten af børnene ikke har autisme. Inklusionen fungerer blandt andet i kraft af, at der er et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, medarbejdere fra PPR og forældre.

Af William Meyer 08/03/2017

Der er stor tilfredshed i Katrinebjergskolens såkaldte Nest-klasser. Elever, medarbejdere og forældre er alle glade for den model, skolen har fundet, som betyder, at der er fire børn med autisme i to skoleklasser, hvor resten af børnene ikke har autisme. En vigtig del af den inklusionsindsatsen er det tætte, tværfaglige samarbejde, som skolen har mellem lærere, pædagoger, medarbejdere fra PPR og forældre. Derudover er der altid to medarbejdere til stede i undervisningen - enten to lærere eller en lærer og en pædagog.

LÆS OGSÅ: Nest: Sådan inkluderer Katrinebjergskolen børn med autisme 

Gennem dette samarbejde sikrer man sig en helhedsorienteret inklusion af børnene, mener man på skolen.

Nedenfor kan du se en grafisk opsummering af det tværfaglige samarbejde. Hold musen over punkterne eller klik på din skærm for at læse mere. Artiklen fortsætter.

https://www.thinglink.com/scene/896325637101322241

Samarbejdet mellem skole og PPR

Psykologerne fra PPR kommer jævnligt på Katrinebjergskolen. Dels fordi de har "Social Læring" med børnene med autisme tre gange om ugen, og dels fordi de er med på lærerne og pædagogernes ugentlige teammøder samt for at give sparring til SFO-personalet.

- Det er en ny måde for skolen at samarbejde med PPR, som er kommet med Nest-programmet. Og det er mit indtryk, at samarbejdet giver en hel del – både for lærerne og for psykologerne, fortæller skoleleder på Katrinebjergskolen Christian Hellum.

Det giver lærer i en af skolens Nest-klasser Anne Buchvardt ham ret i. På møderne har man en struktureret model for at udveksle erfaringer mellem lærere, pædagoger og psykologer, som ifølge lærer Anne Buchvardt er gavnlig for begge parter.

- Vi har en halv time sat af på møderne til at tale om enkelte børn i Nest-klasserne. Vi tager som regel udgangspunkt i en case, hvor vi snakker om ting, der kan være udfordrende. Så får vi supervision fra psykologerne, der har et godt kendskab til børn med autisme i kraft af deres faglighed og den sociale undervisning, de har sammen, forklarer hun.

Omvendt kan Anne Buchvardt og hendes lærerkollegaer med deres faglighed give psykologerne råd til, hvordan psykologerne kan strukturere og planlægge den sociale læring.

Også fra PPR’s side oplever man samarbejdet med Katrinebjergskolen som godt, fortæller faglig koordinator i PPR i Aarhus, Anna Crawford Kromann.

- Psykologerne er glade for det, det fungerer godt. Det kræver mere tid at komme ud så jævnligt på skolen, men den tid får psykologerne også, siger hun.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Det er dog ikke kun psykologer, som er med på Nest-klassernes team-møder. Også klassernes pædagoger er med og har et tæt samarbejde med lærerne. I den forbindelse gør Christian Hellum opmærksom på, at der ikke er tale om ”støttepædagoger”.

- Det kalder vi dem ikke. Vi lægger vægt på, at der er ligeværd mellem lærerne og pædagogerne, fortæller han.

Ligeværdet kommer blandt andet til udtryk ved, at pædagogerne altid kan følge med i alle lærernes undervisningsplaner, som bliver delt online i Google Docs. Det gør det også muligt for pædagogerne og lærerne at samarbejde om planlægning af undervisning.

-  For eksempel gav en pædagog mig for nyligt et forslag til, hvordan jeg kunne inddrage Minecraft i en bestemt time. Den form for sparring ser jeg som et kæmpe plus. Pædagogerne kan have en anden vinkel på sagen. De har nogle andre briller på, end vi har, mener Anne Buchvardt.

LÆS OGSÅ: Inklusion: Her er fokus på fællesskabet frem for det enkelte barn

Samarbejdet mellem lærere og forældre

Endeligt gør skolen meget ud af at have et godt samarbejde mellem lærerne og forældrene. Det samarbejde handler blandt andet om at få forældrene til at tage ejerskab, fortæller Anne Buchvardt.

- Vi sendte for eksempel en illustration over, hvad der skulle være i børnenes penalhuse med dem hjem. Det gav ikke bare styr på penalhusene, men også en mulighed for forældrene til at få en snak med børnene om skolen, og det gav forældrene et større ejerskab i forhold til deres børns undervisning, mener hun.

Ifølge Anne Buchvardt er forældrene glade for det samarbejde.

- Vi oplever faktisk udelukkende positive tilkendegivelser fra dem, fortæller hun.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Katrinebjergskolens Nest-klasser
  • Den Aarhusianske skole har to 0. klasser i deres Nest-program, hvori der er fire børn med autisme i hver klasse.
  • Børnene med autisme modtager undervisning i social læring to gange om ugen med psykologer fra PPR, men ellers følger de den samme undervisning som de andre børn.
  • Der er altid to medarbejdere til stede i Nest-klasserne. Enten to lærere eller en lærer og en pædagog.

Nest-programmet er udviklet i USA. Egmont Fonden har støttet programmet med 5,8 millioner kroner til udvikling af programmet på PPR og skole, til uddannelse og til følgeforskning.