Et tæt og struktureret samarbejde samt en række pædagogiske værktøjer har gjort det muligt på Katrinebjergskolen i Aarhus at inkludere fire børn med autisme i hver af skolens to 0. klasser, hvor resten af børnene ikke har autisme. Vel at mærke til fordel for alle klassens børn, til glæde for lærerne og til forældrenes store tilfredshed ifølge skolen. Tilgangen kommer fra det amerikanske Nest-program, hvor man blandt andet altid har to medarbejdere til stede i undervisningen. Enten to lærere eller en lærer og en pædagog.

En af de overordnede tankegange i programmet er, at man hele tiden gør børnene opmærksomme på, hvad man forventer af dem.

- For børnene med autisme og en stor gruppe af de andre elever er det gavnligt at få sådan en struktur. For en mindre gruppe elever betyder det ikke noget, men det gør heller ikke noget dårligt for dem, forklarer Christian Hellum, skoleleder på Katrinebjegskolen.

LÆS OGSÅ: Unge med autisme underviser børn i at udvikle spil

Desuden er det i sig selv givende, at man har de ”neotypiske” elever, det vil sige elever uden en autisme-diagnose, i samme rum som børnene med autisme, mener Anne Buchvardt, der er lærer i en af Nest-klasserne, og som tidligere har undervist i specialklasser.

- I forhold til en specialklasser kan jeg helt klart se, at de fire børn med autisme profiterer rigtig meget af de andre børn, der kan fungere som rollemodeler, forklarer hun.

De neotypiske børn får samtidigt også noget ud af at lære sammen med børnene med autisme ifølge Anne Buchvardt.

- Børnene med autisme er ofte meget regelrette. For eksempel har vi en, der er rigtig god til at sidde med hånden oppe, og det kan de neotypiske børn spejle sig i, mener hun.

De pædagogiske værktøjer

Skolen har ud fra Nest-programmet udviklet en række værktøjer, som de bruger i undervisningen. Visuelle hjælpemidler er blandt andet med til at signalere, hvad lærerne forventer af børnene og giver børnene en klar struktur i undervisningen.

Når lærerne for eksempel vil minde om, at de forventer, at børnene rækker hånden op, før de taler, så tager lærerne et skilt frem med et billede af en elev, der rækker hånden op. 

Visuelle hjælpemidler

På den ene side af tavlen hænger et skema for dagen med billeder af hver times lærere og pædagoger, på den anden side hænger dette visuelle overblik over, hvad der skal ske i det enkelte modul. ”Det skaber tryghed og ro i klassen, at børnene ved, hvad de skal" - Anne Buchvardt

Det er altid den rigtige opførsel, som man viser på illustrationerne – man ville for eksempel ikke lave et billede med et rødt kryds over en elev, der taler, i stedet for en elev, der rækker hånden op. For Nest-tankegangen går blandt andet ud på, at man altid fremhæver det positive ved børnenes opførsel ifølge Anne Buchvardt. Både på illustrationer og når børnenes opførsel bliver italesat.

- Vi roser, når eleverne gør det rigtige i stedet for at skælde ud, når de gør det forkerte. For så retter dem, der gør noget forkert, selv ind, forklarer hun.

Til at motivere eleverne har lærerne endnu et simpelt visuelt værktøj. Når en elev gør noget rigtigt, bliver eleven belønnet med en ”centicube”  – en lille plastikterning – som de så kommer i et glas. Når glasset er fyldt med centicubes, må børnene lege.

Udover de visuelle værktøjer har lærerne nogle sproglige værktøjer. For eksempel bliver beskeder til børnene simplificeret og sammenfattet.

- En besked kunne være: ”Nu går vi i en række på biblioteket, hvor I skal finde en bog og låne den. Og så skal I sætte jer og læse den”. Det er meget at holde styr på for en elev på 6 år. Derfor sammenfatter vi det til sidst, så beskeden bliver: ”gårække, bibliotek, læse”, fortæller Anne Buchvardt.

Derudover er lærerne meget eksplicitte, når de fortæller, hvad de forventer af eleverne.

Struktur og et godt samarbejde

Skolen oplever, at metoderne giver gode resultater, men de kræver også en del forberedelse. Samtidigt gør skolen meget ud af det tværfaglige samarbejde: Lærerne samarbejder i hverdagen med pædagoger, psykologer fra PPR og børnenes forældre.

LÆS OGSÅ: Tværfagligt samarbejde er vigtig del af skoles inklusionsindsats

For at få tid til det, er det derfor vigtigt for lærerne at have et stærkt samarbejde med hinanden, hvor de altid koordinere, hvem der gør hvad. En simpel men effektiv måde at gøre det på er ved hjælp af ”Google Docs”, har man erfaret på Katrinebjergskolen.

Google Docs er en gratis tjeneste, hvor man kan oprette dokumenter i stil med Word-dokumenter. I modsætning til Word kan mange mennesker til gengæld nemt skrive i det samme dokument på samme tid. På den måde kan man samarbejde om for eksempel at skrive en plan.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan bruger du Google Docs til at samarbejde

Lærerne skiftes til at lave en udførlig plan for en given dag, hvor man beskriver, hvad der skal ske i hvert modul. En kolonne i dokumentet bliver desuden brugt til at fastlægge, hvilken rolle lærerne og eventuelt pædagogen har i hver time. Det gøres ud fra samarbejdsmodellen ”co-teaching”, hvori man har seks faste metoder til at samarbejde.

Det kan for eksempel være, at en har rollen som underviser, mens en anden observerer, så vedkommende efterfølgende kan give feedback. Det kan være, at klassen deles i to, eller at klassen bliver niveaudelt. Det kan være dialogisk undervisning, hvor en lærer underviser, mens den anden ser på og nogle gange afbryder med undrende spørgsmål.

Eksempelvis hvis en lærer læser en historie højt og bruger et svært ord uden at forklare, hvad det betyder, så afbryder den anden og spørger: ”Hvad betyder det?”.

Og den form for undervisning fungerer rigtig godt i Nest-klassen, mener Anne Buchvardt.

- Det er en kæmpe hjælp at få de undrende spørgsmål. Det kan være, at jeg lige glemmer noget, men så bliver jeg mindet om det - vi har alle et helt fantastisk samarbejde, fortæller hun.

Med spørgsmålene opstår der samtidigt en pingpong mellem underviserne, som kan være god for eleverne at høre. Pingpongen viser eleverne, hvordan man kan interagere og tale med hinanden på en god og naturlig måde.

Vil du vide mere?

Skoleleder Christian Hellum kan fortælle, at der er en stor interesse for Nest-projektet. Ikke alene fra medier, men også fra andre skoler der gerne vil prøve Nest-tilgangen af.

Katrinebjergskolen har selv fået sin viden om Nest gennem studieture støttet af Egmont Fonden til New York, hvor de fremmeste eksperter i metoden er. Helt så langt behøver du dog ikke at tage for at få mere viden om Nest. Hvis du eller din skole er interesseret i at få mere information om Nest, er du velkommen til at kontakte Christian Hellum. Du finder hans kontaktoplysninger på Aarhus Kommunes side om Nest, hvor der også er flere materialer og informationer om projektet.