rengøring

Inspirationskatalog: Synlig rengøring efter folkeskolereformen

Nyt inspirationskatalog fra 3F, FOA og KL giver inspiration til, hvordan man i den enkelte kommune kan arbejde bedre med synlig rengøring i en hverdag, hvor skolernes lokaler bliver brugt mere.

Af Mille Redanz 14/11/2017
3F,
FOA,
KL

Mange steder har hverdagen for skolernes rengøringspersonalet forandret sig. Efter skolereformen bliver skolens lokaler nemlig brugt mere af både elever og lærere.

Det kan derfor være en udfordring for rengøringsassistenterne at løse deres daglige arbejdsopgaver inden for de fastsatte rammer og stadig opretholde det nødvendige kvalitetsniveau i rengøringen.

Derfor er 3F, FOA og KL gået sammen om et projekt, der sætter fokus på opretholdelsen af et godt og rent læringsmiljø på skolerne og sikre et fortsat godt arbejdsmiljø for rengøringsassistenterne.

Projektet skal give inspiration til, hvordan man kan arbejde med synlig rengøring på skoleområdet, så rengøringsassistenterne har mulighed for at udføre deres arbejde samtidig med, at elever og lærere er tilstede på skolen.

I projektets inspirationskatalog kan du finde forslag til, hvordan I kan arbejde aktivt med synlig rengøring, så det lykkes for både rengøringspersonalet og skolens brugere.

I kataloget nedenfor kan du finde inspiration og gode råd.

Hent inspirationskataloget 'Synlig rengøring efter folkeskolereformen'