Det er to år siden, at Joan Frøkiær blev uddannet mentor som en del af et større projekt, der skulle forbedre arbejdsmiljøet på Herning Kommunes skoler. I det forgangne skoleår er hendes færdigheder som mentor så for alvor blevet sat i spil. Denne gang i forbindelse med et mentorprojekt, der også involverer et aktionslæringsforløb og har været fulgt af forsker ved VIA University College. Lisbeth Lunde Frederiksen. 

Ni gange i løbet af skoleåret er Joan Frøikær mødtes med en lærere, der vil udvikle sig professionelt. Joan har stillet åbne spørgsmål, mens et såkaldt reflekterende team bestående af andre lærere og endnu en mentor har lyttet og reflekteret med, men holdt inde med deres kommentarer til en halv time henne i seancen.

- Flere af lærerne følte sig ikke værdsat i deres lærerteams. De oplevede ligesom at blive trumlet ned af nogle erfarne lærere, der sagde, jamen vi plejer at gøre sådan. Sådan plejer eleverne at sidde for eksempel. Selvom det måske ikke fungerede for denne lærer, så følte han eller hun sig manipuleret til at følge den mere erfarne lærers anvisning. Læreren fik slet ikke brugt sine kompetencer, fortæller Joan Frøkiær.

Mentor-opbakning giver mod i praksis

Samtalen og input fra det reflekterende team gav imidlertid læreren mod på at gå ud og handle på nogle af de problemstillinger, der blev drøftet. Det er her aktionslæringen kommer ind i billedet, det vil sige eksperimenter i praksis, som evalueres med det reflekterende team gangen efter.

- Det er helt tydeligt, at lærerne rykkede sig enormt meget gennem aktionslæringen. Den lærer, jeg var mentor for, var helt ude på kanten, da vi mødtes første gang, og jeg var ikke sikker på, hvordan det skulle gå. Men nu er hun styrket, fortæller Joan Frøkiær og uddyber:

- Hun har fået en fornemmelse for, hvordan hun skal agere i sit team og er begyndt at markere sig. Det har vi også hørt hendes skoleleder bemærke. Det er faktisk gældende for alle mentees, at det er lykkedes for dem at komme ud og gøre og sige de ting, der har været svære. 

LÆS OGSÅ: Mentorordning er en win-win situation

Når forholdet mellem den ældre og den yngre lærer har fungeret så godt, som det er tilfældet, mener Joan Frøkiær, at det har haft betydning, at hun og de andre plus 50-mentorer ikke har kendt deres mentees i forvejen. Mentor og mentee var med andre ord ikke fra samme skole.

- Vi havde ingen forforståelser eller andet forhold, der kom i vejen for vores støtte og vejledning, siger Joan Frøkiær, der derfor kunne ønske, at kommunens skoleledere ville være med på at etablere et fælles mentorkorps. Herom er der endnu ikke indgået nogen aftale.

Det nu afsluttede mentorprojekt i Herning Kommune med forsker Lisbeth Lunde Frederiksen som en af drivkræfterne har modtaget midler fra projekt ’Nye veje til fastholdelse af lærere’, der ledes af KL og Lærernes Centralorganisation.

 LÆS OGSÅ: Mentorordninger som vej til flere kvinder i ledelse