Lad dog barnet selv tage jakke paa

Styr din hjælpetrang og skab et bedre arbejdsmiljø

Jo mindre pædagoger og dagplejere løfter børnene, jo mere undgår de skader som ondt i ryg, nakke og skuldre. Det handler om at bruge børnenes egne ressourcer, så de modtager mindre hjælp.

Af Lisette Poulsen 17/09/2013

Et sundt arbejdsmiljø, mindre nedslidning og fokus på de rigtige ergonomiske løft er altid aktuelt i institutioner med småbørn. Mange kommuner har også gennem årene sat gang i projekter med fokus på at forbedre arbejdsmiljøet i daginstitutioner for småbørn - Vi har samlet en række af dem.

Fokus på børnenes ressourser og motoriske udvikling

Et af midlerne er at gøre børnene mere selvhjulpne ved at bruge børnenes egne ressourcer. Børnene får styrket deres motoriske udvikling, og det pædagogiske personale og dagplejere får et sundere fysisk arbejdsmiljø.

Læs også: Vejen til bedre arbejdsstillinger blev fundet i et byggemarked

Et nyt projekt fra 2013 i Aarhus Kommune sætter fokus på, hvor vigtigt det er for børnenes motoriske udvikling selv at deltage aktivt i deres hverdag. Projektet 'Så lad dog barnet… gøre det selv’, fortæller i en video om, hvordan man anerkender børn som mennesker, og lader dem gøre tingene selv for at udvikle sig.   

 

Ergonomivejledere styrker arbejdsmiljøet

Også i Nordfyns Kommune har dagplejerne arbejdet med at gøre dagplejerene mere bevidste om, hvordan og hvornår de løfter på børnene. Her har man i 2011-2012 uddannet ergonomivejledere, der arbejder med at forbedre det fysiske arbejdsmiljø. Her er fokus også på at bruge børnenes egne ressourcer og gøre dem mere selvhjulpne og på den måde både styrke børnenes motorik og skåne dagplejernes fysiske helbred.

LÆS OGSÅ: Selvhjulpne børn gør pædagoger og dagplejere sundere 

Gode råd til at løfte mindre på børnene

Inspirationen til flere af projekterne i kommunerne stammer fra 2004, hvor der blevsatte fokus på arbejdsmiljøet i dagplejere, vuggestuer og børnehaver.

Her gik Ribe kommune, Gigtforeningen og BUPL sammen om et projekt, der skulle forebygge ryg-, led- og muskelproblemer hos pædagoger i daginstitutionerne. Der blev set på, hvad pædagogerne kunne ændre i deres hverdag, og hvilke redskaber der kunne bidrage til et sundere arbejdsmiljø.

Et af de store problemer for pædagogerne var de mange tunge løft. Som et resultat af udkom også pjecen 'Lad dog barnet' med vejledninger om løft og en ergonomisk pyramide i 2007 af BAR social og sundhed.

Børnene kan også lære at bruge redskaberne

Udgangspunktet er, at pædagoger og dagplejere skal lade børnene bruge deres egne ressourcer. De skal lade dem klatre op på gyngen selv i stedet for at løfte dem op. På den måde udvikler børnene deres motoriske færdigheder, og pædagogerne passer bedre på deres fysiske helbred. Der findes også en række forskellige redskaber, der kan være med til at reducere de mange løft.

Og nogle gange hjælper børnene selv til, som her i videoen, hvor Mikkel selv bruger hæve- sænkeskiftebordet. 

 

Pædagogerne fra daginstitutionerne i Ribe Kommune, der deltog i projektet: ’Lad dog barnet’, oplevede, at deres smerter i skuldre, nakker og ben blev væsentligt reduceret under projektet.

"Det er utroligt inspirerende at se, at en målrettet og intensiv forebyggelsesindsats kan bære frugt så konkret, som det er tilfældet her. Resultaterne viser, at kommunerne med små og enkle midler kan forbedre arbejdsmiljøet og mindske personalets smerter og besvær i bevægeapparatet," lyder det i en fælles udtalelse fra Gigtforeningen, BUPL og Ribe Kommune i artiklen Forebyggelse af besvær i led, ryg og muskler.

Tre gode råd til færre løft

ergonomipyramide_jpg

De tre vigtigste råd fra ergonomi-pyramiden er:

  1. Brug børnenes egne ressourcer
  2. Ikke alle løft er nødvendige
  3. Er det strengt nødvendigt at løfte, så løft korrekt

Læs mere om ergonomi i institutioner og dagplejer i pjecen 'Lad dog barnet'