Kommunernes medarbejdere skal passe godt på borgernes data. Det stiller dem ind i mellem i svære dilemmaer, når reglerne møder den virkelige verden. 

Det var temaet for debatten ‘Er du aware om dine data’ i HK’s telt på Folkemødet lørdag. 

Debatten var arrangeret i samarbejde med Fremfærd og projektet ‘Awareness om informationssikkerhed i borgerbetjeningen’, som HK Kommunal og KL driver sammen i regi af Fremfærd Borger. 

Her er der blevet indsamlet en række eksempler på dilemmaer fra kommunernes borgerservice, og nogle af dem blev præsenteret som film, hvor dilemmaerne bliver sat på spidsen.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere og ledere bliver klædt på til at passe på borgernes data

Et eksempel er, når en ældre mand møder op på sin kones vegne og med hendes nem-id i borgerservice for at få udbetalt hendes restferiepenge, og borgerservicemedarbejderen sender ham hjem med uforrettet sag og ikke ser anden vej end inddirekte råde ham til at logge sig ind med konens nem-id hjemmefra, selvom det ikke er lovligt. 

- Det er et eksempel på, at reglerne mangler lidt fingerspidsgefühl. Her er vi ude i konduite. Det er godt, at folk har det, men samtidig også urimeligt, at den enkelte skal tage det ansvar på sig, for hvornår kommer jeg som medarbejder i problemer, fordi jeg måske bryder nogle regler? Hvor går vores grænser?, sagde et af debatpanelets deltagere Henrik Udsen, der er professor i informationsret ved Københavns Universitet.

Mængden af data er eksploderet

Ved siden af ham i panelet stod Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal og næstformand i Fremfærd Borger samt Laila Kildesgaard, direktør i KL. 

Laila Kildesgaard fremhævede medarbejdernes kompetencer som et hovedfokuspunkt i arbejdet med dilemmaerne, der opstår, når regler møder virkelighed. 

- Mængden af data, som kommunerne har adgang til, er eksploderet. Det kræver, at vi som arbejdsgiverpart har et svar på, hvordan vi håndterer de data. Hvad er det for kompetencer, vi taler om? Hvad er de vigtigt nye ting, man skal kunne?, sagde Laila Kildesgaard. 

Mads Samsing erklærede sig enig i, at der er brug for at se på, hvordan man hele tiden kan udvikle medarbejdernes kompetencer set i sammenhæng med udviklingen af kerneopgaven.

- Men det handler også om, at vi skal kigge på den organisatoriske awareness. Hvad er det for en kultur, vi har omkring informationssikkerhed? Der skal være en ledelsesmæssig forankring af informationssikkerhed, så der er en kultur omkring at behandle borgernes data på en ordentlig måde, sagde han. 

Åbne rum giver svære forhold at aflevere oplysninger i

En tilhører genkendte selv de dilemmaer, man som medarbejder oplever, når borgerne f.eks. kommer og afleverer personlige oplysninger i et åbent rum i borgerservice, eller når borgerservicemedarbejderen må give borgeren personlige og sårbare informationer, mens andre i princippet kan lytte med. 

Den 25. maj trådte den nye persondataforordning i kraft, og den har ført et øget fokus på informationssikkerhed med sig fra borgernes side.

- Borgerne vil jo ikke finde sig i det, hvis de oplever, at deres personnummer er blevet råbt ud til halvdelen af borgerne i borgerservice. Det siger noget om, hvordan borgerne også selv bevæger sig, sagde Laila Kildesgaard, som pointerede, at oplevelsen egentlig er, at medarbejderne i borgerservice og medarbejdere i andre frontlinjefunktioner generelt er virkelig godt inde i, hvad man må og ikke må i forhold til borgernes data. 

Panelet var enige om, at der kan komme flere sager om databrud i det offentlige. 

- Det er vigtigt, at medarbejderne føler sig på hjemmebane. Der er mange spørgsmål i hverdagen, og det skal ikke være den enkelte medarbejders eget ansvar at vælge. Jeg håber ikke, at vi kommer til at se faglige sager, hvor medarbejdere bliver holdt ansvarlige for brud. Der har vi et fælles ansvar, som vi arbejder med i Fremfærd-projektet. Hvordan kan vi understøtte den sikkerhedskultur, der er brug for, sagde Mads Samsing.