Det kræver nye kompetencer at være biblioteksansat i disse år. Det er ikke nok at stå ved skranken og kunne vise vej til rejsebøgerne. Man skal vide, hvad borgerne vil have og kunne skabe oplevelser for dem.

Det siger Sidsel Bech-Petersen, der er biblioteksudvikler i Aarhus Kommune. Hun har gennem de seneste år stået i spidsen for udviklingen af Aarhus Bibliotekerne.

Udviklingsafdelingen er hele biblioteket

Ifølge Sidsel Bech-Petersen er den største forandring de senere år, at biblioteket er gået fra at handle om medier og bøger til at handle om mennesker.

- Derfor er det helt afgørende at inddrage brugerne og forstå brugernes behov. Brugerinddragelse er en kompetence, alle skal have. Derfor har vi på Aarhus Bibliotekerne valgt ikke at have en udviklingsafdeling med tre designere og en antropolog, men i stedet valgt at sige, at vores udviklingsafdeling er hele biblioteket, siger hun.

De 187 ansatte på Aarhus Bibliotekerne er derfor alle blevet kastet ud i at lære forskellige designmetoder for at skabe indsigt i borgernes verden og kunne omsætte den viden til nye bibliotekstilbud. 

Vores bibliotek er blevet til borgernes bibliotek

Læringen er foregået ude i de enkelte teams, hvor medarbejderne både på det nye hovedbibliotek, Dokk1, og de 18 lokalafdelinger har arbejdet med designtænkning bl.a. i samarbejde med biblioteker fra USA især Chicago Public Libraries.

Tankegangen er: Hvordan kan biblioteksansatte lære af den måde, en designer arbejder på? Hvordan kan medarbejderne bruge nogle af de antropologiske værktøjer til at indhente viden fra brugerne?

- Vi har haft en masse projekter, hvor medarbejderne på skift har været hjemme og interviewe brugerne, siger Sidsel Bech-Petersen.

LÆS OGSÅ: Biblioteksansatte udforsker datademokrati sammen med borgerne

Hun erkender, at det for nogle medarbejdere kan være skræmmende at blive kastet ud på dybt vand. Men for de fleste har det givet nye muligheder og ny indsigt.

- Det har været et langt forløb at flytte fokus fra, at det er vores bibliotek til at være brugernes bibliotek, men jeg oplever, at medarbejderne tager imod udfordringen og kommer tilbage med ny inspiration og energi. Vi tror, vi kender brugerne, men det viser sig ofte, at det gør vi slet ikke, siger hun.

For Mette Kirkegaard Jensen, bibliotekar på Dokk1, er det både inspirerende og skræmmende at arbejde på nye måder.

- Som bibliotekarer skal vi helst vide alting. Vi skal have svaret, når folk kommer og spørger. Derfor er det skræmmende at bevæge sig ud et sted, hvor vi selv skal forsøge at lære noget, samtidig med at vi skal lære brugerne noget, siger hun.   

20 medarbejdere er designambassadører

En metode, der kan hjælpe medarbejderne i forandringsprocessen, er at skabe et særlig rum på biblioteket, hvor der kan eksperimenteres. På det gamle hovedbibliotek i Aarhus skabte de 'forvandlingsrummet'. 

- Det var et rum, hvor vi kunne inddrage brugerne og eksperimentere med fremtidens bibliotek. Her lavede vi en masse projekter, og det er meget gennem disse projekter, at vi har kompetenceudviklet medarbejderne, siger Sidsel Bech-Petersen.

Vi løber mod et mål, vi aldrig nogensinde kan nå

Biblioteksansat

De senere år har Aarhus Bibliotekerne også uddannet 20 biblioteksmedarbejdere til designambassadører. Det skyldes, at selvom alle medarbejdere skal kende til designværktøjer, er det godt at have en gruppe, der ved lidt mere, understreger Sidsel Bech-Petersen. 

”Vi skal fortælle, hvorfor vi er værdifulde”

I Aarhus har bibliotekar Mette Kirkegaard Jensen mærket på egen krop, hvordan det er at have en brændende platform under sig.

- Vi skal skabe bibliotekets nye rolle. Vi skal fortælle, hvorfor vi er værdifulde. Bibliotekets rolle er ikke givet, som den var før i tiden. I 80 procent af tiden er det fedt at være en del af den udvikling, men i de sidste 20 procent kan det godt være hårdt og føles som om, at vi løber mod et mål, vi aldrig nogensinde kan nå, fordi der ikke er nogen endestation, siger hun.

Facilitering og partnerskaber

Ifølge Sidsel Bech-Petersen skal biblioteket ikke kun være et sted, hvor borgeren kan finde informationer. Det skal være et sted, hvor man i fællesskab finder løsninger. Det kræver kompetencer som at kunne facilitere og skabe netværk.

- Meget handler om at kunne facilitere biblioteksrummet i forhold til workshops og arrangementer og kunne lave partnerskaber. For vi ved ikke det hele. Her har biblioteket en rolle i at kunne forbinde byen og lave borgerettede aktiviteter, siger Sidsel Bech-Petersen.

I den forbindelse understreger hun betydningen af at have en kultur, hvor man tør lave fejl og lære af dem. 

- Det lyder banalt, men det er enormt vigtigt, at ledelsen italesætter, at vi skal arbejde på en ny måde, og at det er i orden at afprøve ting, der ikke altid lykkes. Vi har lavet masser af ting, der er gået galt, siger hun.

Inspiration til andre biblioteker

Brugerinddragelse, designtænkning og hele processen med at definere bibliotekets fremtidige rolle, er ikke blot noget, der skal foregå i de store byer. Det er ligeså relevant i Tarm og Vejen som i Aarhus, understreger Sidsel Bech-Petersen.

- Vi holder masser af workshops på biblioteker både i Danmark og udlandet. Danske biblioteker er enormt innovative, og mange arbejder allerede med værktøjer, der ligner dem, vi har været med til at udvikle, siger hun.

Det vigtigste er, at hvert enkelt bibliotek stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan vi som bibliotek spille en rolle i lokalsamfundet? Hvordan skaber vi værdi for borgerne?