Det nye doseringsbord til medicin står aflåst fremme i fællesstuen og rulles rundt efter maden, så beboerne på Lollandshus kan få deres medicin i ro og mag og i trygge rammer i opholdsstuen.

Tidligere skulle social- og sundhedsassistent Lone Kirk gå ned på beboernes stuer og hente medicinen. Eller hun skulle hjælpe beboerne ned på deres stue for at give medicinen. En omstændig proces for både medarbejdere og beboerne.

- På den her måde har vi det hele samlet, og det er godt, for det sparer os en masse skridt. Og særligt for vores borgere med demens er det ikke hensigtsmæssigt at skulle have dem op at stå og hen til egen stue for at give medicin, det kan de blive meget forvirrede af, siger Lone Kirk.

Hun er derfor glad for det nye doseringsbord, som er en idé udsprunget fra Aalborg Kommune og lavet i et samarbejde med Designskolen Kolding.

Farvekoder til medicin giver overblik

Projektet ”Design af Sikker Medicin” blev udviklet i 2017 på to test-plejehjem i Aalborg Kommune, hvor der blev lavet fem prototyper af produkter, der skulle hjælpe med at nedbringe antallet af utilsigtede hændelser – særligt med glemt medicin.

Ud over det mobile doseringsbord blev der også designet en ny type gummibakke, der gør det sværere at overse medicinen samt lavet farvekodning af medicinskabe til at give bedre overblik og systematik i indretningen.

- Grøn er medicin, der er doseret op. Gul er det aktuelle medicin, samt det vi må give, når der er behov, mens det røde er det, som ikke bliver brugt, siger Lone Kirk.

Så kombinationen af farvekoder og det nye rullebord, som selvfølgelig kan aflåses, gør hverdagen meget lettere.

- Det betyder, at jeg har hurtigere overblik over, hvem der har fået medicin, og hvem der mangler. For efter at have tjekket medicinkort på hver borger kan jeg bare åbne vognen, tjekke skufferne og se, om medicinen er fjernet – så ved jeg, om den er givet eller ikke givet, siger social- og sundhedsassistent Lone Kirk.

Mobilt medicinbord frigiver tid og ressourcer

Lollandshus kom med på projektet før sommerferien i år, efter en gruppe medarbejdere fra alle tre etager i huset havde været med til at udvælge, hvilke af designløsningerne de ville arbejde med, fortæller plejehjemsleder Tina Olsen.

- Jeg så muligheden for, at vi på sigt kunne skabe færre utilsigtede hændelser med fejlmedicinering, og jeg så også muligheden for, at mine medarbejdere kunne slippe for nogle unødige skridt, så de kunne bruge deres ressourcer og tid på andre opgaver og samvær med beboerne i stedet for at gå efter medicin tre-fire gange om dagen, siger hun.

Ordningen har vist, at særligt aftenvagterne på Lollandshus nyder godt af, at de ikke skal rundt på alle stuerne efter aftenmedicinen.

Vidensdeling fra kollega til kollega

Da de nye løsninger skulle præsenteres for medarbejderne, var det social- og sundhedsassistent Lone Kirk og de andre fra den nedsatte arbejdsgruppe, som introducerede det i afdelingerne. Og den fremgangsmåde er vigtig for hele projektet, fortæller Louise Weikop, der er kontorchef i Kvalitets- og Innovationsenheden i Aalborg Kommune.

- Hvis sådanne processer opleves som noget, der styres ovenfra, så virker det ofte ret dårligt og kommer aldrig ud at leve i praksis. Derfor er det vigtigt, at det er fagpersoner, der selv spreder det, for det er vildt motiverende og mere i øjenhøjde, end hvis en konsulent fra kommunen eller en leder kommer og præsenterer det, siger hun.

Det bakker Lone Kirk og Tina Olsen op om. Også muligheden for selv at være med til at påvirke og videreudvikle på de forskellige designløsninger har været med til at skabe engagement og opbakning blandt medarbejderne, fortæller Lone Kirk.

Medicinvognen bliver hele tiden forbedret

- Vi er jo ikke alle lige høje, så der var nogle, som havde svært ved at nå op til bordet. Derfor har vi købt en skammel, som vi har skruet fast på medicinbordet, så den altid er med rundt, fortæller hun.

Medarbejderne har også selv købt nogle batteridrevne lamper, som kan klikkes på doseringsbordet, så det er lettere at se, når der doseres medicin.

Dertil har de indhentet samtykke fra pårørende eller værge til at have billeder af de borgere liggende, som ikke kan oplyse navn og cpr-nummer jævnfør instrukserne, så særligt afløsere kan være sikre på, at de giver den rigtige medicin til de rigtige borgere.

- For demente borgere kan jo ikke altid svarer for sig, siger Lone Kirk.

Doseringsvognen på Lollandshus er indrettet til at indeholde medicin til en uge, hvilket ifølge Lone Kirk er endnu et gode, da det frigiver en uge til doseringen, hvor det førhen skulle gøres hver dag.

Større tryghed vil føre til færre fejl

Den nye praksis med at fylde vognen op hver søndag aften har også haft en sideeffekt i forhold til ansvar og rollefordeling blandt medarbejdergrupperne, fortæller leder Tina Olsen.

- Tidligere har vi haft et skarpt skel i forhold til, om det var social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere, der sørgede for medicinen. Det er stadig social- og sundhedsassistenter, der doserer medicin og har lægekontakten, men vores social- og sundhedshjælpere kan godt om søndagen være behjælpelige med at lægge medicinen ud i vognen, så de har faktisk også fået et større ansvar, som de sætter pris på, siger hun.

Tina Olsen tror også på, at de nye arbejdsgange og rutiner, som er ens på alle afdelinger i Lollandshus, på sigt vil give færre utilsigtede hændelser.

- Det har allerede vist sig, at give en større tryghed, og så er vi lykkes et langt stykke hen ad vejen - for med større tryghed er risikoen for at lave fejl heller ikke så stor.

Projektet ”Design af Sikker Medicin” bliver udbredt på 11 plejehjem i Aalborg i år, og alle plejehjem i kommunen får tilbudt at være med, hvis de vil.