Faglig ledelse

Nyt partsprojekt skal styrke den faglige ledelse på ældreområdet

Interview med ledere og medarbejdere i 12 kommuner skal bibringe ny viden om, hvad god faglig ledelse på ældreområdet egentlig er, og hvilke styringsmæssige og organisatoriske greb, der understøtter det i hverdagen.

Af Irene Aya Schou 24/08/2021
Fremfærd

Der er brug for ledere, som har en indgående forståelse for udfordringerne i ældreplejen, og som kan sætte en retning for udviklingen af den faglige kvalitet på området. Der er også brug for medarbejdere, der påtager sig et praktisk og personligt lederskab, når de står alene ude i hverdagen eller samarbejder med kolleger og pårørende.  

Der er brug for feedback og sparring, snakke om værdighed, værdier, faglighed, tillid og godt samarbejde. Kort sagt: Der skal sættes ord på ledelsesopgaven, og der skal være klarhed om både opgaver og rammer, så kerneopgaven kan styrkes, og der sikres balance mellem ressourcer og behov. 

Ledelsesopgaven skal tydeliggøres

Dette er baggrunden for et nyt partsprojekt om faglig ledelse på ældreområdet. Projektet tager udgangspunkt i de forandringer og den øgede kompleksitet, der er på ældreområdet - og de krav, det stiller til den faglige ledelse.

Projektet skal munde ud i en række anbefalinger til, hvad god faglig ledelse på ældreområdet egentlig er.

- Formålet med projektet er at få tydeliggjort ledelsesopgaven i ældreplejen – herunder ledelsens rolle i forhold til at sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet. En del af arbejdet handler dermed om at afdække, hvordan der skabes de bedst mulige rammer for faglig ledelse, siger Tom Bjerregaard fra FOA.

LÆS OGSÅ: Ledere: Nysgerrighed og inddragelse er nøglen til god faglig ledelse

Bygger videre på Væksthus-publikation

Han er sammen med Heike Penzien fra Sundhedskartellet og Anne-Sofie Fischer Petersen fra KL projektleder for partsprojektet "Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet", der frem mod Ældretopmødet i efteråret 2021 skal dykke ned i, hvad god faglig ledelse på ældreområdet indebærer.

Det sker bl.a. gennem interviews med knap 100 ledere og medarbejdere i 12 kommuner. 

Projektet bygger videre på eksisterende viden, bl.a. Væksthus for Ledelses publikation ”Fællestræk i faglig ledelse”, der opridser syv generiske ledelsesopgaver, som går igen på tværs af opgavesøjler og professioner.

- I dette projekt går vi skridtet videre og ser på: 'Hvad er det helt specifikke i ældreplejen i kommunerne, der gør sig gældende i forhold til god ledelse. Det handler bl.a. om at kunne lede på tværs, fordi der er så mange forskellige fagligheder og kompetenceniveauer, siger Heike Penzien, projektleder for Sundhedskartellet.

LÆS OGSÅ: Spørgsmål til forskeren om faglig ledelse på ældreområdet: Derfor brænder de for det

Interviews tager udgangspunkt i konkrete cases

Det er ph.d. og forsker Thorbjørn Fejerskov, der skal stå for arbejdet med at indsamle empirisk data til undersøgelsen. Det sker gennem interviews med ledere og medarbejdere i 12 kommuner bl.a. ældrechefer, fagchefer, daglige ledere og medarbejdere i hjemmeplejen, i visitationen, på plejecentre og i hjemmesygeplejen.

- Vi har lavet et design, hvor vi tager udgangspunkt i deres virkelighed. Pejlemærker kan hurtigt blive noget luftigt noget. Derfor taler vi ikke om faglig ledelse, men om hvad god ledelse er ud fra konkrete cases, hvor de på forhånd har tænkt over særlige problematikker eller gyldne øjeblikke, siger Thorbjørn Fejerskov, der forsker i organisation og velfærd.

De mange interviews komprimeres ned til en række pejlemærker, der efterprøves på to workshops i begyndelsen af september, hvor de 12 kommuner deltager. På den måde sikres et kommunalt ejerskab til pejlemærkerne, der præsenteres på Ældretopmødet den 16. september i Odense.

Medarbejderinddragelsen flytter noget

Nicolai Kjems, centerchef for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune, er én af de ledere, der er blevet interviewet til undersøgelsen. Fra Hvidovre Kommune deltager 10 ledere og medarbejdere, og snakkene om faglig ledelse har været interessante, påpeger Nicolai Kjems.

- Faglig ledelse er noget, der virkelig er efterspørgsel efter, og som vi ikke helt ved, hvad er. Det er vildt energigivende at deltage i projektet, for det tager afsæt i og anerkender den faglighed, der er på spil og den kompleksitet, der er på ældreområdet, siger han. 

Mette Thoms er centerleder på Bakkegården i Gladsaxe Kommune - et demenscenter med 107 plejeboliger, og deltager ligeledes i projektet. For hende handler faglig ledelse først og fremmest om involvering af de mange forskellige faggrupper, der bidrager til kerneopgaven. 

- Vi kan som ledere ikke gøre det alene. For mig er det helt klart medarbejderinddragelsen, der flytter noget, når det gælder, om at få fag og ressourcer til at gå op i en højere enhed. Her har medarbejderne et stort praktisk ledelsesansvar, fordi de har enorme koordinerende funktioner i bofællesskaberne i forhold til at sikre, at alle bliver inddraget til gavn for borgerne, siger hun.

Ledelsen skal tættere på medarbejderne

Faglig ledelse defineres typisk som den del af ledelsesopgaven, der kræver, at man har en faglig indsigt og er tæt på kerneopgaven. Ledelseskommissionen har tidligere påpeget, at ældreområdet er det fagområde i landets kommuner, hvor der er længst fra medarbejder til ledelse.

Det såkaldte ledelsesspænd er på ældreområdet på 32 medarbejdere per leder, og derfor er en del af projektets formål at afdække strategier til, hvordan man kan skabe et ledelsesspænd, der understøtter god faglig ledelse i ældreplejen.

- Lederen skal ikke bare have styr på det overordnede. Der er behov for ledere, som er helt tæt på medarbejderne og kerneopgaven. Det er en væsentlig ledelsesopgave at kunne opdage i tide, hvis noget ikke kører efter den rette faglighed. Og lederen skal kunne sige: 'Hvordan løser jeg kerneopgaven med de ressourcer, der er til rådighed,' siger Heike Penzien fra Sundhedskartellet.

Projektet bygger på 'det der virker'

For både Heike Penzien og Tom Bjerregaard i FOA er det helt afgørende, at projektet er grundigt funderet i virkeligheden og bygger på cases fra den kommunale virkelighed.

- Vi kommer ikke med en normativ tilgang og siger: 'Dette er god ledelse' og 'god faglig ledelse afhænger af én bestemt organisationsform'. Nej, vi siger: 'Man kan bedrive god faglig ledelse i en hvilken som helt organisationsform. Der er masser af muligheder, hvis man tør og vil, og dette er noget af det, der virker derude', siger Tom Bjerregaard.    

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om projektet 'Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet'

Formålet med projektet er at få tydeliggjort ledelsesopgaven i ældreplejen – herunder ledelsens rolle i forhold til at sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet. En del af arbejdet handler dermed om at afdække, hvordan der skabes de bedst mulige rammer for faglig ledelse.

Projektet skal munde ud i en række pejlemærker, der præsenteres på Ældretopmødet den 16. september 2021 i Odense.

Partssamarbejdet Fremfærd Sundhed og Ældre står bag projektet. Projektledelsen deles mellem KL, FOA og Sundhedskartellet. 

De 12 medvirkende kommuner er Hillerød, Gentofte, Ålborg, Sønderborg, Helsingør, Svendborg, Gladsaxe, Køge, Thisted, Hvidovre, Brønderslev og Ikast-Brande.

Læs projektbeskrivelsen

Hvad er faglig ledelse:

Væksthus for Ledelse har tidligere defineret faglig ledelse som, ”… den del af personaleledelsen, der handler om at udvikle arbejdspladsens faglige resultater og løsninger af kerneopgaven, samt hvordan de ressourcer, der stilles til rådighed, bedst bidrager til at realisere kerneopgaverne.” (Væksthus for Ledelse, 2020).

I projektet 'Faglig ledelse på ældreområdet' lægges der vægt på, at faglig ledelse handler om indsigt, autoritet og ansvar. Du skal have faglig indsigt i kerneopgaven. Du skal have autoritet, så andre lytter til dig, og du skal have det faglige ansvar.

Faglig ledelse handler derfor bl.a. om at kunne omsætte mål, strategier og handleplaner, der kommer oppefra, til handlinger, der kan udføres på kerneopgaven. Men også om at kunne omsætte opadtil i organisationen, hvad der sker i driften - og hvad der er af faglige udfordringer i forhold til borgere og medarbejdere.