En lille dreng i gummistøvler trykker på en knap og hujer, da vandet fosser ud af det lilla rør, ned i vandlabyrinten og videre ud i det store vandbassin. 30-40 kuglerunde betonplatforme danner en koloni af øer, som børnene kan hoppe på, og længere henne er to tømmerflåder fastgjort med reb på hver sin side af den lille kanal. Her kan børn og andre legeentusiaster konkurrere om at trække hinanden fra den ene bred af kanalen til den anden.

Vi er i vandaktivitetsparken i Taastrup. Den ligger i den ene del af søen Selsmosen tæt på Taastrup bymidte og med det almene boligbyggeri Tåstrupgård og Taastrup Teater som nærmeste naboer.

Jeg var ansat i et ministerium, hvor jeg arbejdede med de samme temaer, som jeg gør her. Jeg valgte at søge job i Høje-Taastrup Kommune, fordi jeg gerne ville arbejde mere konkret med projekterne.

Rune Fløe Bæklund, cand. scient. soc.

Midt i det hele står Rune Fløe Bæklund. Han er ansat i Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune og er en af idémagerne bag vandaktivitetsparken.

- Børn og voksne, der bor i nærheden, bruger parken i deres fritid, børnehaverne bruger den til leg, skolerne bruger den som udendørs læringsrum til at kigge på fisk og frøer og snakke om miljø. Det var det, vi håbede på, da vi fik ideen, fortæller han.

Oversvømmelse - og hvad nu?

Det hele begyndte faktisk med en oversvømmelse. I sommeren 2007 blev hele Danmark ramt af store oversvømmelser, og vandmasserne skånede ikke Taastrup by. Ret hurtigt stod det klart, at der var brug for at udvide mange af de eksisterende
regnvandsbassiner, hvis det ikke skulle ske igen. Det lokale forsyningsselskab HTK Forsyning stod med den meget konkrete udfordring, at regnvandsbassinet Selsmosen skulle udvides til den dobbelte kapacitet, fortæller Sebahat Turan, som er kloakchef i HTK Forsyning.

- Vores beregningsmodeller talte deres tydelige sprog om, at vi skulle udvide regnvandsbassinet cirka til det dobbelte for at undgå fremtidige oversvømmelser i området. Der var simpelthen brug for mere kapacitet, fortæller Sebahat Turan. 

Beskeden om, at et af de få rekreative grønne steder i området pludselig skulle opsluges af vand, var en udfordring. Planerne om at udvide Selsmosen til dobbelt størrelse kom nemlig lige midt i et stort byudviklingsprojekt i området, hvor Høje-Taastrup Kommune havde indgået partnerskaber med alt fra boligforeninger, skoler og teatret til stationscenteret, entreprenører og det lokale hotel. Alle de aktører havde fået til fælles opgave at give området omkring Tåstrupgård, der er på regeringens såkaldte ghettoliste, et tiltrængt løft.

- En af grundstenene i vores boligsociale arbejde er, at vi skal gøre det attraktivt for en bredt sammensat gruppe at bosætte sig i de forskellige boligområder. Hvis vi gerne vil have alle mulige mennesker til at bo i Tåstrupgård, så må vi forbedre
området og gøre det attraktivt at bo der, siger Rune Fløe Bæklund.

Det arbejde var i fuld gang sammen med de forskellige lokale partnere, og de grønne områder var en vigtig del af planerne. Så den pludselige udsigt til at de skulle omdannes til et kæmpe regnvandsbassin, var en ny udfordring – og blev hurtigt en mulighed for at tænke de to projekter sammen.

LÆS OGSÅ: Kreativiteten skal ind i og ikke ud af boksen

Brainstom med parkchefen

- Da vi hørte om forsyningsselskabets behov for at udvide regnvandsbassinet, var det vigtigt for os, at det blev noget andet end et klassisk teknisk anlæg. Det krævede, at vi tænkte innovativt, så vi kunne komme op med et projekt, som både løste forsyningsselskabets problem og som samtidig kunne bruges af folk, forklarer Rune Fløe Bæklund.

Han er ansat i Kultur- og Fritidsafdelingen til at lave områdefornyelse og boligsocialt arbejde og arbejder tæt sammen med kommunens øvrige forvaltninger, fx Miljø og Teknik. Hen over sommeren gik han og hans kolleger i tænkeboks. De brainstormede blandt andet med kommunens parkchef for at finde en løsning.

- Udfordringen var, at der kom mere vand. Vi skulle finde en måde at udnytte vandoverfladen på, så vores umiddelbare tanke var noget med nogle flydende øer, fortæller han.

Den ide blev så udviklet videre af arkitektfirmaet Force4 og af Friluftsrådet og Lokale- og Anlægsfonden, hvor kommunen søgte og fik en del af pengene til projektet.

Spindelvæv af broer og modellervoks

Grundideen hos Rune Fløe Bæklund og hans kolleger var altså at udvide Selsmosen, så der blev plads til mere vand, men samtidig at kompensere for inddragelsen af de grønne arealer, ved at gøre det muligt for borgerne at bruge og indtage vandoverfladen meget mere via vandaktivitetsparken og et spindelvæv af broer ude over vandet. 

- Det lykkedes os faktisk at skabe et projekt, der løste forsyningsselskabets problem, og som samtidig integrerede det byudviklingsprojekt, vi var i gang med. I dag er det her sted med til at skabe en positiv udvikling i hele området, siger Rune Fløe Bæklund og kigger ud over vand, broer og betonpiller. 

Undervejs i processen er både børn og voksne i området blevet inddraget - blandt andet af arkitekterne. 

- Vi har forsøgt at inddrage så mange grupper som muligt, hver gang vi har lavet et delprojekt i området. I forbindelse med vandaktivitetsparken blev der lavet nogle åbne tegnestueforløb for børn, som fx lavede modeller i modellervoks af deres drømmevandpark sammen med arkitekterne, fortæller han.

Brug tekniske milliarder kreativt

Fremover skal landets kommuner skyde milliarder af kroner i håndtering af store regnskyl. Høje-Taastrup Kommune får løbende studiebesøg fra andre kommuner som vil se, hvordan man kan koble behovet for større regnvandsbassiner med tiltag, som gør byerne sjovere og bedre at bo i.

Rune Fløe Bæklund pointerer, at løsningen med vandaktivitetsparken ikke blev en krone dyrere for forsyningsselskabet end en mere traditionel udvidelse af regnvandsbassinet. 

Han er stolt af, at det lykkedes at kombinere et stort anlagt områdeudviklingsprojekt med en konkret og akut regnvandsteknisk udfordring.

Det samme er kloakchefen.

- Når jeg ser på området i dag, synes jeg, det er perfekt. Det er blevet en naturlig sø frem for en teknisk sø. Det er et sted, folk bruger til at lege, gå tur eller spise deres mad. Vi er glade for at vores vandbassin ikke er sådan et kedeligt firkantet sted bag et grimt hegn, men at det er en del af en helhed, der bliver brugt af borgerne, siger Sebahat Turan. Hun peger på, at det er projekter som vandparken, der er fremtidens regnvandsbassiner.

LÆS OGSÅ: Samarbejd om kerneopgaven og skab innovation