Innovation af kerneopgaven er noget, der skal foregå i hverdagen. Det er ikke en proces eller et projekt. Og hvis vi har en aktiv forståelse af, hvad det er, vi skal bruge innovation til, så giver det et handlerum, lyder det fra Anders Seneca, direktør i Dogmekompagniet, der beskæftiger sig med innovation og kerneopgaven.

Første skridt på vejen til innovation er, at vi opnår en fælles forståelse af kerneopgaven, og at vi trives på arbejdspladsen for at kunne arbejde med kerneopgaven. 

LÆS OGSÅ: Sæt tillid og innovation på dagsordenen i MED-systemet

Man kan godt være innovativ uden at være kreativ

Innovation er ikke det samme som at være kreativ og kaste sig ud i at modellere fremtidsscenarier i gips og sugerør. Man kan sagtens være innovativ uden at være kreativ, og vi kan faktisk først bruge kreativiteten til innovation, når vi kender kerneopgaven.

Innovation = hvorfor x hvad x hvem x hvordan - eller: hvorfor er det, vi er her, hvem er vi, hvad er det for en kerneopgave, vi løser, og hvordan gør vi.

Anders Senecas formel på innovation

Ifølge Anders Seneca handler innovation ikke om at tænke ud af boksen. Innovation handler i stedet om, at man i organisationerne bliver meget bedre til at kigge ind i boksen. Og først når man har kigget godt efter, hvad boksen indeholder, kan man begynde at tænke innovativt og ud af boksen.

LÆS OGSÅ: Tillid i et arbejdsfællesskab

Innovation kræver ikke Fatboys og krøllede og skæve metoder. Hvis indgangen til det innovative er alt for kreativt og krøllet, så risikerer man i stedet, at folk melder sig ud fra start. For innovation er ikke en kursusdisciplin. Det er noget, der foregår i hverdagen på arbejdspladserne.

Det grundliggende for innovation er at spørge os selv, vores kollegaer og ledere: Kan vi med fordel udføre vores kerneopgave anderledes?

Hvordan bliver en organisation innovativ?

Det har Anders Seneca også et bud på: En forudsætning for at skabe innovation på arbejdspladsen er, at man er enig om, hvordan situationen og udfordringen ser ud. Og man ser sjældent tingene på samme måde.

Der er tit ret forskellige opfattelser af og en manglende fælles forståelse af, hvad man samarbejder om på arbejdspladsen. Det gør det svært at få tingene til at virke i arbejdsdagen, og det hindrer innovation.

Kerneopgaven bliver løst på mange niveauer og af forskellige faggrupper. Det er med til, at vi nemt får forskellige syn på, hvad det er for en kerneopgave vi løser.

Find frem til kerneopgaven

En kendt og anerkendt kerneopgave er en forudsætning for at kunne skabe innovation i hverdagen på arbejdspladsen.

Sæt ord på kerneopgaven:

Hvad er målet?

Hvad er det, borgerne oplever, når vi lykkes med kerneopgaven?

Når vi skal beskrive kerneopgaven, så handler det om: Hvad, hvordan og hvorfor vi gør det? For kerneopgaven definerer os som arbejdsplads eller organisation. Det er den opgave, vi skal løse sammen. For at vi kan gøre det, er der en række arbejdsopgaver, som vi skal løse i et fællesskab mellem medarbejdere og ledere

MED-samarbejdet og kerneopgaven

MED-udvalgene har også en rolle, når det handler om at finde frem til den fælles kerneopgave. Det handler blandt andet om ikke at blive blind på de forskellige fagligheder og de opgaver, som de udfører, og som i virkeligheden kun er et middel til at nå målet for borgeren.

I MED-udvalgene kan man sikre samarbejdet mellem ledere og medarbejdere, og at arbejdet med kerneopgaven er i centrum. Det handler både om at kunne se hinandens fagligheder og om relationer mellem mennesker og om at kunne bruge forskellighederne i forhold til kerneopgaven. Det arbejde kan MED-udvalgene støtte, og så er det, at vi kan se de nye løsninger.

At få alle til at se, hvad kerneopgaven er, handler også om kommunikation. Og her har MED-udvalget en forpligtigelse i forhold til at kommunikere kerneopgaven. Derfor skal medlemmerne i MED-udvalget også have en fælles forståelse for, hvad det er for en opgave, de skal understøtte.