Perspektivskiftet i Rødovre: Inddragelse af borgerne skaber nye velfærdsløsninger
Det er en medarbejderkompetence at kunne se sig selv udefra med 'borgernes øjne'. Det mener man i Rødovre Kommune, hvor medarbejdere interviewer og observerer både borgere og kollegaer som led i et kulturprojekt uden udløbsdato.
- Det er utrolig sundt at kigge på borgernes oplevelser af, hvad 'vi gør ved dem'. Borgerne synes, at det er rart at blive hørt.
Sådan siger sygeplejerske Dorthe Martinsen, der som medarbejder i Social- og Sundhedsforvaltningen i Rødovre Kommune de sidste to år har interviewet borgere og observeret kolleger som led i projektet 'Sammen med borgeren'.
Observationer i jobcentret
Projektet handler om at se og forstå kommunen gennem borgernes oplevelser og få øje på de steder, hvor man kan skabe mere sammenhæng for borgeren, og projektet har ind til videre ført til en mentorordning til kræftramte familier, en netværksgruppe for forældre med børn med særlige behov og etableringen af et børne-og ungepanel.
I forbindelse med projektet er Dorthe Martinsen blevet introduceret til nye metoder som servicedesign og antropologiske værktøjer. Hun har også oplevet, hvordan man som observatør på et område, man ikke kender, kan gøre en stor forskel.
- Jeg har været observatør i jobcentret og oplevet, hvordan der blev brugt rigtig meget fagsprog. På et tidspunkt tænkte jeg: 'Hvis jeg sad her som borger, ville jeg måske tænke: Hvad pokker snakker de om”. Fordi man ikke har nogen forforståelse, kan man stille nogle mere kvalificerede spørgsmål ind i praksis, siger Dorthe Martinsen, der er næstformand i Fælles MED for Social- og Sundhedsforvaltningen og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne.
160 borgere er blevet inddraget
I forbindelse med projektet, som har kørt i hele Social- og Sundhedsforvaltningen siden 2017, er en lang række borgere blevet inddraget. Det har givet en forståelse af, hvad borgerne finder vigtigt.
- Vi har involveret over 160 borgere i processen. Det har både været i form af borgerinterview, beskrivelse af borgerrejser, observationer og workshops. Vi har afholdt 15 såkaldte løsningsworkshops. Til disse workshops har vi også inviteret andre interessenter fra lokalområdet, siger Kristine Rødgaard Andersen, der er programleder og projektansvarlig for 'Sammen med Borgeren'.
Kommunen får ikke flere penge. Det er ikke et tag-selv-bord. Hvis vi skal finde ressourcer, så skal vi finde dem sammen.
Borger på workshop
"Jeg ringer, og ingen kommer"
Ved at tage borgerens perspektiv bliver vigtigheden af at fungere som én samlet kommune meget klar.
Derfor har arbejdet med Sammen med Borgeren betydet, at medarbejdere på tværs af forvaltningen mødes i nye konstellationer og på nye måder. Det giver noget i forhold til arbejdet med borgernes konkrete livssituationer, men også efterfølgende idet medarbejderne får et bedre kendskab til hinanden og hinandens fagområder.
- Det har været lærerigt og givet en stor forståelse for kolleger andre steder. Borgernes livssituation går ofte på tværs af forskellige afdelinger. Derfor skal vi som medarbejdere kunne arbejde på tværs, siger Jette Larsen, der er demenskoordinator på Ældrecentret Broparken i Rødovre.
Fire beboere på Ældrecentret Broparken er i forbindelse med projektet blevet interviewet om deres liv, og hvordan de har det på ældrecentret. Det har sat en masse tanker i gang, forklarer Jette Larsen.
- En beboer sagde: ’Jeg ligger her, og jeg ringer og ringer, og der kommer ikke nogen’. Det rørte os fagligt at høre sådan noget, og vi stillede os selv spørgsmålet: Kommer der ikke nogen, eller er det fordi, at tiden føles lang? Og hvad er en rimelig responstid på et nødkald? Vi havde efterfølgende en snak om, hvad vi kan gøre for at skabe mere tryghed, siger hun.
Livssituationer hjælper med at forstå borgerne
På baggrund af de mange observationer, borgerinterviews og workshops er der udvalgt en række livssituationer, der beskriver borgerens virkelighed på forskellige tidspunkter.
- Vi startede med fire udvalgte livssituationer bl.a.: ’Vi er en familie med et barn med særlige behov’, og ’Jeg er udskrevet fra hospitalet, men er ikke rask’. Disse blev bl.a. valgt, fordi de så vidt muligt repræsenterede forvaltningens områder. Dermed kom der opmærksomhed på tiltaget i hele forvaltningen fra begyndelsen, siger Kristine Rødgaard Andersen.
Mentorfamilier til kræftramte
Én af de livssituationer, der arbejdes med lige nu er: "Vi er en familie, hvor mor eller far har en kræftdiagnose." Her er det gået op for ledere og medarbejdere, at borgerne ikke altid har brug for kommunens medarbejdere som eksperter men som dem, der kan skabe netværk og facilitere møder.
- Familierne sagde: 'Vi vil vildt gerne tale med nogle, der har erfaringer og selv har prøvet at være igennem et kræftforløb.' Derfor forsøger vi sammen med Kræftens Bekæmpelse at rekruttere mentorfamilier, så de kan hjælpe hinanden og dele erfaringer. Det er et godt eksempel på samskabelse, hvor kommunen ikke nødvendigvis er den bedste løsning, siger social- og sundhedsdirektør Henrik Abildtrup.
Borgeren er ikke i centrum
Han understreger, at 'Sammen med borgeren' er mere end et projekt. Det er et perspektivskifte og en måde at arbejde på, hvor man ser sig selv udefra og stiller spørgsmål ved de ting, man gør.
- Mange taler om borgeren i centrum, men det er forfejlet. Det lyder som om, man hegner borgeren inde, mens en masse fagligheder står omkring og fortæller borgeren, hvad han eller hun skal gøre. Når vi siger sammen med borgeren, så ønsker vi at stille os ved siden af borgeren og udvikle løsninger sammen, siger han.
For Dorthe Martinsen har oplevelsen med borgerinddragelse været lærerig, men til tider også svær.
- Borgernes ønsker er ikke ublu. De kan godt forstå, at der er regler og rammer, og at løsninger skal findes inden for disse rammer. Men det kan godt være svært at blive kigget på udefra og skulle reflektere over sin egen adfærd, siger hun.
Tværfaglig kompetenceudvikling på vej
Som en udløber af projektet er Rødovre Kommune i gang med at udvikle et tværfagligt kompetenceforløb, som skal igangsættes i det nye år.
- Formålet vil være at udvikle en tilgang på tværs af forvaltningens enheder, som baserer sig på vores ledetråd 'Mød mig' - så vi finder den allerbedste måde at møde borgerne på, siger programleder Kristine Rødgaard Andersen.
- Mentorordning til kræftramte familier er en løsning, som opstod i forbindelse med arbejdet med livssituationen: "Vi er en familie, hvor mor eller far har en kræftdiagnose”. Her pegede nogle borgere på, at det for dem havde været rart, hvis de havde haft en mentor/kontaktperson. Personen skulle ikke nødvendigvis være placeret i kommunen men kende til deres livssituation og kunne tage med til møder i kommunen, drøfte forældrerollen i forbindelse med sygdommen, parforhold mv. Den tanke har vi valgt at arbejde videre med blandt andet i form af et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.
- Netværksgruppen er blevet startet op i forbindelse med livssituationen: ”Vi er en familie med et barn med særlige behov, som er på vej til at blive voksen”. En forældregruppe har deltaget i udviklingen af netværket, og der er indtil nu afholdt fire møder med forskellige relevante temaer. Møderne har indtil nu været faciliteret af kommunale medarbejdere.
- Et børne-og ungepanel er pt. i gang med at blive etableret. I den forbindelse arbejder vi med en opsøgende og undersøgende tilgang, hvor vi taler med både unge og medarbejdere i kommunen, som kender til de unge i forhold til, hvad der skal til for, at et panel er noget, som de vil indgå i. Når det er etableret, er det meningen, at de unge skal være med til at definere både panelets form og indhold.
Kilde: Programleder Kristine Rødgaard Andersen
Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.