De er fx kontanthjælpsmodtagere, misbrugere, psykisk syge. De er socialt udsatte og er på mange områder nogle af samfundets svageste. Normalt kommer kun omkring en fjerdedel af denne gruppe mennesker regelmæssigt til tandlæge. 

I Herlev Kommune er tallet 70 procent. Siden 1991 har kommunen haft en unik særordning, hvor man med Sundhedsstyrelsens velsignelse har lavet et opsøgende tandplejetilbud til netop denne gruppe. Bagmanden til ideen er sundhedschef, tidligere overtandlæge, cand. odont. og ph.d. Per Antoft. Når den høje mand med det faste håndtryk og de opsmøgede skjorteærmer begynder at tale, forstår man meget hurtigt, at han brænder for sundhed - også for de allersvageste borgere.

Læs også: Forskere: Koblingskompetencer er The Missing Link til tværfagligt arbejde

Da Per Antoft gik rundt og forskede på Tandlægehøjskolen i 70’erne og 80’erne, lå det ikke i kortene, at han skulle opfinde og drive et af de mest banebrydende offentlige tandplejetilbud i en forstadskommune i den anden ende af landet.

- Men jeg har i hele mit faglige liv været optaget af social ulighed i tandpleje. Vi kan se, at dem der har den største mængde sygdomme og problemer også er den gruppe, der er mindst tilbøjelige til at bruge tandplejesystemet, forklarer Antoft, der på et tidspunkt fik lyst til at omsætte sin forskning til praksis og forsøge at knække koden til uligheden i tandsundhed. Så han søgte og fik jobbet som overtandlæge
i Herlev Kommune.

Udækket behov for tandpleje 

Vi ved fra forskning og praksis, at hvis du har et tandplejeproblem, så er det ikke kun dét problem, du har. Hvis vi skal løse tandplejeproblemer, så skal vi som tandlæger være villige til at gå ind i et tværfagligt samarbejde.

Per Antoft, ph.d. og cand. odont.

Ideen til tandplejetilbuddet for kommunens svageste opstod, da tandplejen besluttede at udvide målgruppen fra den traditionelle skoletandpleje. Derfor lavede man sammen med Københavns Tandlægehøjskole en stor undersøgelse blandt kontanthjælpsmodtagere og pensionister. Tesen var, at mange af de socialt udsatte borgere ikke fik regelmæssig tandpleje.

- Vores tese holdt. Vores stikprøveundersøgelser viste et kolossalt behov for tandpleje, siger Per Antoft.

En uforholdsmæssig stor del af de ældre havde tandprotese, mange havde huller i tænderne, parodontose og behov for erstatningstænder. Ligesom de fleste i målgruppen havde meget store hygiejneproblemer i munden. Mange var kort sagt ikke vant til daglig tandhygiejne og slet ikke vant til løbende at komme til tandlægen. På baggrund af undersøgelsen var beskeden til kommunens politikere: Der er et kæmpe udækket behov for tandpleje hos gruppen af socialt udsatte. 

- Vi kunne se, at vi ikke fik nok sundhed til de svageste for pengene. Nogle levede med 8-9 tænder. En stor del af de her mennesker havde bare affundet sig med situationen ud fra devisen ’så ondt gør det heller ikke’. Og så spiste de så bare, hvad de nu kunne og undgik det, de fx ikke kunne tygge. Du bliver overrasket over, hvor mange der fx affinder sig med, at de ikke kan spise rugbrød, fordi de ikke kan tygge det, fortæller Per Antoft.

Læs også: Husk tandbørsten: Ældres tandsundhed skal opprioriteres

Herlevs kommunalpolitikere vedtog enstemmigt at sætte et forsøgsprojekt i gang og fik grønt lys til forsøget fra Sundhedsstyrelsen. Det var helt nyt og banebrydende dengang i starten af 90’erne, og det er det stadig. I dag er Herlev fortsat den eneste kommune i landet, der har fået dispensation fra sundhedslovgivningen til at have et kommunalt tandplejetilbud til de allersvageste. Ideen om at udbrede muligheden til andre kommuner luftes løbende, men det kræver en lovændring. Det forslag har været fremsat flere gange i folketinget gennem årene - indtil nu uden at blive vedtaget.

Vigtigt at være opsøgende

Kernen i Herlev Kommunes tandplejetilbud for socialt udsatte er, at det er opsøgende og afhængigt af samarbejde på tværs af kommunens faggrupper.

- Det ville ikke virke, hvis ikke det var et opsøgende tilbud. Det løser ikke problemet at gøre tandplejen gratis. Der skal et stykke opsøgende arbejde til for at få denne her målgruppe til tandlægen, fortæller han. 

Det, at der er nogen, der informerer og skubber blidt til borgerne, er nemlig alfa og omega, hvis man skal have succes med at få flere socialt udsatte til regelmæssig tandpleje.

- En stor del handler om, at vi skal være opsøgende, og at frontmedarbejderne som sagsbehandlere, hjemmesygeplejersker og ansatte i fx misbrugscenteret og jobcenteret skal informere om tilbuddet, fortæller han.

Og netop i det tværfaglige samarbejde lå nøglen til at få de udsatte grupper til at gå til tandlæge.

- Én ting er at få bygget et system op, som er tilpasset de svageste grupper, men vi ved fra forskning og praksis, at hvis du har et tandplejeproblem, så er det ikke kun dét problem, du har. Hvis vi skal løse tandplejeproblemer, så skal vi som tandlæger være villige til at gå ind i et tværfagligt samarbejde. Inden en person er klar til at løse problemet med sine tænder, skal han eller hun måske have hjælp til at løse sine misbrugsproblemer eller sin akutte bolig- eller jobsituation, siger han.

Frugtbart samarbejde med private tandlæger 

Tandplejen er ikke gratis, men borgerne kan få tilskud til nødvendig tandpleje ifølge sociallovgivningen. I Herlevs model kan de socialt udsatte vælge, om de ville behandles i en privat tandlægepraksis eller hos den kommunale tandpleje, der også henvender sig til kommunens børn og unge. I begyndelsen skabte tanken panik blandt de private tandlæger i Herlev, der frygtede, at den kommunale tandpleje ville snuppe patienterne ud af hænderne på dem.

- Der sprængte en fagpolitisk bombe, da de privatpraktiserende tandlæger hørte om ideen. De ville have det stoppet, fortæller Per Antoft.

De privatpraktiserende tandlæger frygtede, at kommunens initiativ ville betyde tabte kunder for dem. Men sådan gik det ikke. I dag vælger to tredjedele de privatpraktiserende tandlæger, og den resterende tredjedel foretrækker den kommunale tandpleje.
”Typisk er det sådan, at de allersvageste - såsom misbrugere - vælger os. Det er mennesker, der måske har det svært med at skulle til tandlægen på en meget strømlinet klinik. Der er nok lidt højere til loftet på de kommunale klinikker. Hvis man er utryg, kan vi godt leve med, at man har sin hund med, der ligger nede i fodenden af stolen, hvis det gør det nemmere at komme til tandlægen,” siger Per Antoft.

Læs også: Hvem er borgeren i centrum?

Han er stolt af, at ordningen i dag er en succes, både set med kommunale og private tandlægeøjne.

- Ingen af de private tandlæger har mistet patienter på det her – tværtimod. Fordi ordningen er opsøgende, laver vi jo i praksis også opsøgende arbejde for de private tandlæger. Vi har demonstreret, at det godt kan lade sig gøre at etablere et frugtbart samarbejde mellem to sektorer til fælles gavn for de svageste borgere. Det er jeg stolt af, siger han.

Gevinst for folkesundheden

Ordningen i Herlev har kørt i 22 år og er i dag så permanent, som en forsøgsordning med dispensation fra sundhedslovgivningen kan være. Ordningen blev efter et par år evalueret af Københavns Tand-lægehøjskole. Evalueringen viste blandt andet stor brugertilfredshed, mere end en fordobling i antallet, der får regelmæssig tandpleje i målgruppen, færre ubehandlede huller, færre tandkødssygdomme og bedre sundhed ved proteser. I evalueringen hedder det blandt andet, at forsøgsordningen har været
en social- og sundhedspolitisk gevinst.

- Jeg er stolt af, at vi har forbedret folkesundheden og fået flere til at gå regelmæssigt til tandlæge, og at det er lykkedes at lave en fælles indsats af den offentlige og den private sektor til gavn for de svageste, siger Per Antoft.

Selvom det koster kommunen penge, når flere borgere skal have tilskud til at gå regelmæssigt til tandlægen, giver det valuta for pengene at forebygge. Blandt andet fordi en mangelfuld tandhygiejne kan føre til sygdomme andre steder i kroppen
og dermed flere indlæggelser.

- Vores synspunkt er, at hvis vi forbedrer livskvaliteten og sundheden for de allersvageste, så undgår vi også de store gentagne brandslukninger for en relativt begrænset merudgift, siger han.