- Der findes ingen bredspektret medicin mod sygefravær. Der findes kun individuelle løsninger. Det er derfor, det giver mening at arbejde med de lokale MED-udvalg.

Sådan siger Palle Bruun Olsen, der er ansat i HR-afdelingen i Kalundborg Kommune, og én af aktørerne i projekt ”Social kapital – mindre sygefravær”.

I Kalundborg kæmper man for at holde sygefraværet nede som i mange andre kommuner. 153 ud af 3.300 ansatte ved Kalundborg Kommune melder sig syge hver dag. Det giver et sygefravær lige over landsgennemsnittet. Det tal skal ned. Derfor går man nye veje.

- Tidligere var strategien at lade HR-afdelingen udtænke en plan og så udrulle planen på alle arbejdspladser under overskriftet: One Size Fits All. Det har haft en kortvarig, men ikke en langvarig effekt, fordi de enkelte arbejdspladser ikke har arbejdet konkret med eget sygefravær, siger faglig koordinator i HR, Jette Feldthaus.

Nu er taktikken at lade kloge hoveder lokalt udtænke – ikke én, men masser af planer. For den ved nok, hvor skoen trykker, som selv har den på.

Derfor har kommunen inviteret lokale MED-udvalg med et sygefravær på over fem procent på kursus. Her skal ledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter sammen diskutere, hvad der skal gøres.  

Det er endnu for tidlig at sige, om indsatsen virker, men tallene ser lovende ud.

- Kurven knækkede i oktober. Siden er sygefraværet faldet måned for måned, siger Jette Feldthaus.

Den raske jyde

Denne solskinsdag i marts er 30 medlemmer af tre lokale MED-udvalg inden for ældre og handicapområdet på kursus – på det lokale vandrehjem. Dagens program er:

• Hvad ved vi/I om fraværet?
• Vi ser på mulighederne
• Prioritering af indsatser
• Udarbejdelse af handlingsplan

- Når I går herfra, har vi alle sammen en plan for, hvem der gør hvad hvornår. Inden vi går herfra, skal I også vælge en dato for, hvornår vi skal ses igen. Det er altid med til at skabe lidt action, siger Palle Bruun Olsen, der sammen med Jette Feldthaus står for undervisningen. 

Inden de 30 deltagere i grupper skal diskutere årsager til fravær på baggrund af egne sygefraværsstatikker, ridser Jette Feldthaus op, hvad vi allerede ved om sygefravær. Et fakta står ikke til at ændre: Jyden er stærk og sej.

- Af en eller anden mistænkelig grund er de voldsomt meget mere raske i Jylland end på Sjælland. Det taler for, at vi skal have en Kattegatforbindelse, siger Jette Feldthaus grinende og peger på et stort Danmarkskort.

En kur mod sygefravær

Kalundborg Kommune tager i arbejdet med sygefravær udgangspunkt i publikationen ”En kur mod sygefravær”, som KL og Forhandlingsfællesskabet udgav i 2014.

Her beskrives seks elementer i en effektiv sygefraværsindsats:

1. Tydelig ledelse
2. Fælles ejerskab
3. Ordentlig Statistik
4. Systematiske samtale
5. Tidligere indsatser
6. Trivsel, miljø og social kapital

Palle Bruun Olsen tøver ikke med at kalde god ledelsen for ”alfa og omega”. Det samme gælder evnen til at forstå og uddrage essensen af en sygefraværsstatistik. Men fælles ejerskab og arbejdet i MED-udvalget har også en høj stjerne.

MED-udvalgene er nemlig med til at bestemme arbejdsmiljøet og de rammevilkår, man arbejder under. Her er det afgørende, at medlemmerne ved, hvornår noget er et vilkår, og hvornår noget er til diskussion. Når MED-udvalget har drøftet en sag og ledelsen truffet en beslutning, er det blevet et vilkår, som man ikke kan rokke ved, forklarer Palle Bruun Olsen.

- Derfor skal I være så hamrende skarpe, når I drøfter stort set ethvert emne i MED-udvalget: Hvad bliver konsekvenserne for arbejdsmiljøet? Det er her, I kan minimere de påvirkninger, der vil komme efterfølgende, siger han.

Gråzonen

Der snakkes højlydt ved bordene. Deltagerne diskuterer ud fra deres egen statistikker, hvor meget fravær, der skyldes henholdsvis korttids- og langtidssygemelding, og hvilken rolle bl.a. kulturen spiller.

Få langtidssygemeldte fylder meget i statistikken, er deltagerne enige om. Opsagte medarbejdere, der melder sig syge, livsstilssygdomme og operationer kan umiddelbart være svære at gøre noget ved. Men kulturen kan man kigge på.

For der findes ansatte, der spreder dårlig energi og konstant lukker ’udokumenteret galde’ ud, som det udtrykkes. Og der findes en gråzone for, hvornår man er syg. Er det f.eks. ok at tage en sygedag, hvis man vågner op med hovedpine? Og hvad nu, hvis det er legalt at ringe til chefen og sige: Jeg kan ikke arbejde hele dagen, men jeg kan godt arbejde i to-tre timer?

Puttehønementalitet

Ifølge Palle Bruun Olsen kan der brede sig det, han kalder en ’puttehønementalitet’, hvor det bliver kutyme at sige til en kollega: ”Ser du ikke lidt bleg ud? Du må hellere gå hjem”, og hvor man kan slippe afsted med at sygemelde sig, fordi familiens kanariefugl er død.

- Vi skal ikke kriminalisere dem, der er syge, men vi tror på, at vi ved at sætte fokus på sygefravær og højne den social kapital, kan vende fravær til nærvær, siger han og forklarer, at social kapital hænger tæt sammen med løsning af kerneopgaven. Hvis vi alle føler, at vi er vigtige for kerneopgaven og bidrager til fællesskabet, mindsker det sygefraværet.

En kvinde fortæller, at hun har oplevet, hvordan socialt fællesskab var en buffer mod fravær. Tidligere så kollegerne aldrig hinanden, fordi de hele tiden var ude hos borgerne.

- Så besluttede man at spise frokost sammen to gange om ugen. Det gav en motivation for at komme på arbejde, siger hun.

Handlingsplaner

MED-deltagerne har i grupper diskuteret, hvad der skal til for at reducere sygefraværet på deres arbejdsplads. I stikordform lyder forslagene:

• Fælles forståelse af, hvornår man er syg
• En kultur, hvor det er legalt at tale om fravær medarbejderne imellem
• Afdramatisering af sygefraværsmøder
• Italesættelse af, at man godt kan komme på arbejde, selvom man har det skidt
• Kontakt til de sygemeldte under fravær
• Fleksibilitet i raskmeldinger
• Fokus på de ’langtidsfriske’

Dagen nærmer sig sin afslutning, og endnu mangler MED-udvalgene at lave en detaljeret handlingsplan for det videre forløb. Trods indtaget af drømmekage og kaffe, virker det kollektive blodsukker lavt.

Det hjælper lidt, da Palle Bruun Olsen genfortæller en historie, han hørte i sidste uge, hvor et MED-udvalgsmedlem forklarer, hvorfor hun ikke har været syg i 20 år.

- For sidste gang jeg meldte mig syg, ringede jeg til min chef og sagde: ”Chef, jeg kommer ikke i dag. Jeg har tynd mave”. Chefen svarede: ”Det får du aldrig, men du har måske diarre”.

Hold dig langtidsfrisk

Efter den historie lykkedes det de tre MED-udvalg at få nedsat en del arbejdsgrupper, der skal drible videre med de enkelte tiltag. Blandt de mere konkrete initiativer er: 

• Nyhedsbrev, der bl.a. beskriver, hvad man gør, hvis man har akut brug for en fridag, og hvad konstruktiv brok er
• Møde i TRIO-gruppe, der skal lave en drejebog for, hvad der er ret og pligt i forhold til sygdom, og hvordan man er aktiv som sygemeldt.
• Pædagogiske dage i alle teams, hvor der tales om social kapital og fravær
• En arbejdsgruppe, der ser på, hvordan man holder sig ’langtidsfrisk’

Lone Reuter, områdechef for ældreområdet i Kalundborg og formand for ét af de lokale MED-udvalg er glad for dagen.

- Det giver drive. Det giver trivsel. Og så er det ekstra godt for os, fordi vi er to områder, der snart skal slås sammen, siger hun og suppleres af en mand ved et andet bord, der glæder sig over, at MED-medlemmerne er blevet ”tvunget til at snakke sammen”.

- På den måde får vi vendt mange ting og skal forholde os til, hvordan vi kommer videre i processen, siger han, inden Palle Bruun Olsen runder dagen af med at konstatere, at arbejdet med sygefravær er ”The never ending story”.

- Hold da op, hvor har I snakket. Det lover godt for fremtiden, siger han og får endnu engang understreget, at ”guldet ligger i dialogen”.