Stress er ikke kun et tabu for den enkelte lærer, der oplever sygdommen. Det er man blevet mere opmærksom på i Lolland Kommune og lærerkreds efter at have deltaget i projekt 'Nye veje til fastholdelse af lærere'. Et projekt, som blandt andet har haft til formål at mindske antallet af langtidssygemeldte lærere. 

- En af de helt store gevinster ved det projekt, vi har kørt i år, er, at skoleledere og tillidsrepræsentanter i fællesskab er blevet bedre til at spotte medarbejdere med stress, fortæller Signe Lund Winther, tidligere næstformand i Lolland-Falsters Lærerforening.

Alle skoler i Lolland Kommune blev tilbudt at deltage i projektet, der gik ud på at samle en gruppe af otte lærere med stresssymptomer, som ville få mulighed for at deltage i et psykologforløb af seks sessioner henover skoleåret. Det var meningen, at skolelederne skulle henvise medarbejderne til forløbet.

- Vi tænkte, at lederne måtte være bedst til at spotte, hvilke medarbejdere der kunne have gavn af at deltage i et psykologforløb. Men for lederne kan det være svært at spotte medarbejdere med stress, og de har også svært ved at henvende sig og fortælle dem, at de hænger", siger Signe Lund Winther.

Rekrutteringsprocessen endte i stedet med at blive et samarbejde mellem ledere og tillidsrepræsentanter, og det viste sig at være en positiv oplevelse.

- Begge parter er blevet opmærksomme på, at de ønsker et bedre samarbejde, for det har også været konfliktfyldt fra tid til anden", siger Nathasja Haldbæk, der er udviklingskonsulent i Lolland Kommune.

Lærerne var først modvillige

Projektet endte med syv lærere og otte psykologsessioner. Tilmeldingerne kom dog først, da det blev muligt at tilmelde sig anonymt. Nathasja Haldbæk genkalder, at selve rekrutteringsprocessen var den allerstørste udfordring ved projektet.

- Vi var naive, da vi startede, for vi troede ikke, der var så meget berøringsangst omkring stress og dårlig trivsel. Som forvaltning blev det pludselig tydeligt, hvor der var behov for opmærksomhed, for det viste sig, at det var på de skoler, hvor der ikke var nogen tilmeldinger, at der rent faktisk var noget at tage fat på, siger hun.

Faldende børnetal, fyringsrunder og omstruktureringer har i den senere tid præget skolerne i Lolland Kommune, og det kan ifølge Signe Lund Winther også have medvirket til, at lærerne ikke havde lyst til at melde sig. Hun mener også, at de ændrede forhold har kunnet mærkes på antallet af lærere, der langtidssygemelder sig.

- Stress er muligvis et af de største tabuer overhovedet, for det berører både lederkompetencer, medarbejderkompetencer og alle de gamle sår, der ligger fra fyringsrunder og omstruktureringer. Hvis vi ikke allerede var opmærksomme på det, så er vi hvert fald blevet det nu, siger hun.

LÆS OGSÅ: Supervision - et middel mod stress

En bedre arbejdsplads

Ud over projektets overordnede formål med at fastholde lærere i arbejde, så ønskede man på Lolland også at forbedre kommunen som arbejdsplads.

- Vi ville vide, om Lolland Kommune som organisation simpelthen ikke er god nok til at spotte problemerne med ansatte, der får stress og ondt i arbejdslivet", lyder det fra Signe Lund Winther.

Det var blandt andet i evalueringen af projektet, at det gik op for projektkoordinatorerne, at der var noget galt med lærernes forhold til kommunen. Meningen var, at lærerne skulle deltage i et fokusgruppeinterview med en medarbejder fra kommunens HR-afdeling.

- Det ville de ikke. Det blev for meget kommunens mand, forklarer Signe Lund Winther.

I stedet svarede alle deltagerne på en spørgeskemaundersøgelse, og både svar og erfaringerne fra selve processen har ifølge Nathasja Haldbæk været givende for det videre arbejde med stresshåndtering.

- Vi har været meget opmærksomme på, om det her projekt kunne pege ind i vores organisation og afsløre nogle ting, vi skal være bedre til. Det er ikke et stort projekt, men vi betragter det som eksemplarisk, fastslår hun.