Plejepersonalets viden om hygiejne steg, og brugen af antibiotika blev halveret
Med begrænsede midler har plejepersonalet i Frederikssund Kommune nedbragt brugen af antibiotika mod urinvejsinfektioner. Forløbet har gjort medarbejderne bevidste om alternativer til medicin og har øget værdien af samarbejdet med kommunens hygiejnesygeplejerske.
Når social- og sundhedsassistent Elisabeth Grau går på arbejde, tager hun sin kortærmede uniform på, sætter håret op og tjekker, at neglene er korte og rene. Vielsesringen hænger i en kæde om halsen, ur og øvrige smykker har hun ladet blive derhjemme.
Hygiejnen skal være i orden, når man arbejder på et plejecenter. Det ved Elisabeth Grau som 'en gammel rotte i faget', men for nogle af hendes yngre kolleger har det været godt med en reminder om, hvad god hygiejne er, og hvordan smitte spredes.
Man har tidligere tænkt: ’Jamen, vi er ikke et hospital’, men vi er efterhånden ved at blive små minihospitaler.
Leder af omsorgscenter
Den har de fået ved at deltage i et forskningsprojekt, der har sat fokus på at forebygge urinvejsinfektioner og reducere forbruget af antibiotika. Elisabeth Grau og de øvrige medarbejdere på kommunens plejecentre har bl.a. været på et to-timers kursus om forebyggelse af urinvejsinfektioner, og det har haft effekt.
Ringer ikke per automatik til lægen
Tidligere oplevede ca. én ud af 10 ældre i plejebolig at få ordineret antibiotika mod en urinvejsinfektion. I dag er det kun én ud af 20. Forbruget af antibiotika er med andre ord halveret. Det skyldes bl.a., at personalet ikke længere per automatik ringer til lægen, hvis der bliver observeret bakterier i de ældres urin, eller hvis der er symptomer på infektion.
- Vi er blevet opmærksomme på, at symptomer på urinvejsinfektion mange gange er de samme som symptomer på dehydrering eller forstoppelse. Her har vi afprøvet et screeningsværktøj, så vi undgår at give medicin i de tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt, siger Elisabeth Grau, social- og sundhedsassistent på Omsorgscenter Nordhøj i Frederikssund Kommune.
Medarbejderne er også blevet bedre til at observere borgerens væskeindtag og generelle tilstand, fx. om de har brug for flere toiletbesøg. Det er også blevet en fast vane at spritte hænderne af, når man går ind til en beboer, og bruge engangshåndklæder.
- Og så er vi blevet klogere på at forsøge at påvirke vores beboere til selv at have en bedre hygiejne. Mange ældre har ikke den samme forståelse af hygiejne, som vi har. Her kan vi hjælpe dem til at lære at vaske sig og tørre sig på en anden måde, siger Elisabeth Grau.
Nem adgang til håndsprit
Sideløbende med projektet er der i Frederikssund Kommune arbejdet meget med at højne den generelle hygiejnestandard. Det fortæller Anita Schlippe Rasmussen, der er specialuddannet hygiejnesygeplejerske og ansat til at systematisere og kvalitetssikre kommunens infektionshygiejniske arbejde:
- Alle medarbejdere har fået adgang til håndsprit, engangshandsker og engangsforklæder, ligesom der er adgang til brug af vådservietter og engangshåndklæder til nedre toilette. Også vores intranet er blevet opdateret med vejledninger og tjeklister mv., siger Anita Schlippe Rasmussen.
Hun understreger, at det har været et langt, sejt træk at sikre, at kommunen lever op til de retningslinjer for håndhygiejne, som Statens Serum Institut har udstukket. Viden er nemlig ikke nok. Hele organisationen skal være gearet til at arbejde med hygiejne, og hjælpemidler som håndsprit, engangshåndklæder og vådservietter skal være tilgængelige.
- Det har nok taget næsten fem år at få alle medarbejdere på plejecentre og i døgnplejen til at smide smykkerne, men nu kan jeg slet ikke få armene ned, når jeg ser på, hvor stor forandring der har været, siger Anita Schlippe Rasmussen.
Plejecentre er små minihospitaler
For Bettina Routhe Wiegaard, leder af Omsorgscentrene Nordhøj og De Tre Ege i Frederikssund Kommune, er det afgørende for kommunens samlede indsats, er man har en hygiejnesygeplejerske som Anita Schlippe Rasmussen.
Hun underviser løbende personalet og laver tjeklister til plejecentrene for at sikre, at der nu også er ophængt håndsprit i umiddelbar nærhed af beboerens hoveddør, og at der anvendes vådservietter ved bleskift.
- Der er ikke mange kommuner, der ansætter hygiejnesygeplejersker, men deres indsats har en stor effekt, for god hygiejne er god omsorg for vores beboere. Man har tidligere tænkt: ’Jamen, vi er ikke et hospital’, men vi er efterhånden ved at blive små minihospitaler. Borgerne har ofte to til tre sygdomme, og flere borgere har multiresistente bakterier. Derfor er hygiejne alfa og omega, siger hun.
LÆS OGSÅ: 10 hygiejneråd til plejepersonale: Sådan forebygger I urinvejsinfektioner
Pas på multiresistente bakterier
Social- og sundhedsassistent Elisabeth Grau er glad for, at brugen af antibiotika på bl.a. hendes plejecenter er faldet. Både fordi brugen af antibiotika kan svække de ældres immunforsvar og gøre dem mere modtagelige over for andre infektioner, men også fordi bakterierne over tid kan blive modstandsdygtige.
- Vi skal passe på borgeren, men vi skal også passe på os selv og vores jord. I sidste ende er det os alle sammen, det går ud over, hvis vi går hen og bliver resistente, siger hun.
Erfaringerne fra plejecentrene i bl.a. Frederikssund Kommune har affødt et nyt projekt, der lige nu afprøves i Gladsaxe og Rudersdal kommuner, hvor eksperter fra Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med personalet, udvikler og tester forebyggelsesmodeller mod urinvejsinfektioner.
Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.