I Frederikssund Kommune ved de, hvad de taler om, når det gælder hygiejne. Kommunen har deltaget i et stort forskningsprojekt, der viser, at man med simple hygiejneregler og øget viden om smitteveje kan halvere brugen af antibiotika i forbindelse med urinvejsinfektioner.

Hygiejnesygeplejerske i Frederikssund kommune, Anita Schlippe Rasmussen, giver her 10 gode råd til, hvordan man forebygger urinvejsinfektioner hos ældre i plejebolig. 

1. Afspritning af hænder

Det allervigtigste er håndhygiejnen, for hænderne er den største kilde til smittespredning. Derfor skal man spritte hænder af - ikke bare en enkelt gang, men på alle relevante tidspunkter.

- Vi har fået hængt rigtig meget håndsprit op på omsorgscentrene. Det er på badeværelserne, men det er også ved beboerens hoveddør. Man spritter hænder, når man går ind til en borger, og man spritter hænder, når man går derfra - som et minimum, siger Anita Schlippe Rasmussen.

2. Ingen lange ærmer

Korte ærmer gavner hygiejnen, fordi man sikrer sig, at der ikke overføres bakterier via et bluseærme fra en borger til en anden, og at håndhygiejnen kan udføres korrekt. Alligevel har mange kommuner en arbejdsdragt med lange ærmer eller en regel om, at medarbejderne gerne må bruge deres eget tøj.  

3. Tag smykkerne af

Bakterier trivsel på steder, hvor det er lunt og varmt. Derfor skal man som plejepersonale sørge for, at bakterierne ikke får et godt bosted som fx på et ur, som er næsten umuligt er gøre rent. 

- Det kræver en stor kulturændring rigtig mange steder, fordi man er så vant til at have ur og ring på. Det har taget mig næsten fem år at komme helt i mål med at få alle på omsorgscentrene og i døgnplejen til at smide smykkerne, siger Anita Schlippe Rasmussen.

4. Klip negle 

Negle skal være korte og velplejede, da urenheder og bakterier kan samle sig under lange negle. Kunstige negle er 'no-go', og neglelak bør ikke bruges, da det kan skjule snavs under neglene. Samtidig kan revner i lakken indeholde mikroorganismer. 

Korte negle defineres som værende 2 mm lange. Rent praktisk kan man se, om en negl er kort nok ved at holde den frem for sig med håndfladen ind mod ansigtet. Kan man se neglen, er den for lang.

5. Sæt håret op

Langt hår skal være samlet, så man undgår, at det falder ned i fx sår, og at der ikke drysser skæl eller lignende ned på borgeren. Håret er langt, når det går længere ned end til skulderen.

6. Brug engangshåndklæder

Nogle tror, at når et håndklæde er tørt, så er der ingen bakterier tilbage, men bakterier dør ikke, når de tørrer ind. De kan leve i mange måneder, forklarer Anita Schlippe Rasmussen. Derfor er det en god ide med engangshåndklæder.

- Jeg har set nogle steder, at det håndklæde, man brugte til nedre hygiejne, blev hængt op og genbrugt. Men vi har indført et engangshåndklæde, hvilket både er mere hygiejnisk og billigere, siger hun.

7. Brug klud til rengøring

Når man er færdig med plejen hos en borger, skal man huske at tørre kontaktpunker og flader af med en klud. Det kan være dørhåndtaget til badeværelset, kørestolens håndtag og andre mulige smitteflader.

- Vi har en klud, der kan anvendes både til rengøring og desinficering, altså en vand, sæbe og sprit-klud, så vi er sikre på, at flest mulige bakterier er væk, siger hygiejnesygeplejersken.

8. Sørg for rigelig med væske

Det er vigtigt at overvåge de ældres væskeindtag evt. ved hjælp af et væskeskema. Ældre skal have ca. halvanden liter væske om dagen, og alt tæller med også kaffe og øl.

 - I gamle dage trak man kaffe, te og alkohol fra. I dag lægger vi det hele sammen, fordi vi gerne vil have, at blæren bliver skyllet igennem. Rigtig mange ældre har bakterier i urinen, og de må godt være der, så længe de ældre ikke bliver syge af dem. Men man kan holde bakterierne nede ved at sørge for rigeligt med væske.

LÆS OGSÅ Plejepersonalets viden om hygiejne steg, og brugen af antibiotika blev halveret

9. Indfør faste toilettider

Der findes intelligente bleer, der måler en beboers vandladningsmønster. Disse bleer er dyre, og et alternativ er derfor at tilbyde beboerne individuelle, faste toilettider, så man mindsker risikoen for, at ældre går rundt med en våd ble i mange timer. 

- Bakterier har det rigtig godt i et fugtigt miljø. Derfor er det vigtigt at se på borgerens vandladningsmønster og sørge for, at borgeren kommer på toilettet, og at bleen bliver skiftet ofte nok. De nationale standarder siger tre gange i døgnet, men mange får skiftet bleen oftere, siger hun. 

10. Brug vådservietter ved bleskift

Ringe mange ældre bruger ble, hvilket øger risikoen for urinvejsinfektion. Derfor skal hygiejnen ved bleskift være i top, og her er vådservietter en let og praktisk løsning. Man kan også bruge skumklude, men fordelen ved vådservietter er, at man ikke er afhængig af vand, forklarer Anita Schlippe Rasmussen.