Tidligere handlede det om høj faglighed og korrekte løsninger. I fremtiden handler det om at møde borgerne i øjenhøjde og sammen skabe de løsninger, der passer bedst til den enkelte.

Det stiller helt nye krav til velfærdstatens frontløbere som lærere, sygeplejersker, sagsbehandlere, pædagoger og sosu-assistenter. Nøgleord er nysgerrighed og evnen til at skabe gode relationer. Det sagde Louise Gade, direktør for VIA Efter- og Videreuddannelse, for nylig på Velfærdens Informationsdag 2016.

Læs også: Medarbejdere skal klædes på til samskabelse

- Fremtidens professionsideal bør være, at man ikke udøver sin faglighed på borgeren, men at man stiller sin faglighed til rådighed for borgeren for at understøtte borgeren i at få det gode liv, sagde hun.

Spil andre gode

Den tidligere Aarhus-borgmester og vicedirektør på Aarhus Universitet tiltrådte 1. august i fjor som direktør for VIA Efter- og videreuddannelse, der er en del af Danmarks største professionshøjskole, VIA University College med hovedsæde i Aarhus.

For Louise Gade er det vigtigt at få skabt en fælles forståelse blandt de fagprofessionelle af, hvad god velfærd er.

- Velfærd er ikke noget, man producerer. Det er noget, man skaber en ramme for - ud fra den enkelte borgers individuelle perspektiv. Det kræver, at man er meget løsningsorienteret og ikke mindst nysgerrig og tør give slip på sin professionsfaglighed om, hvad der er den objektivt 100 procent fagligt korrekte løsning, understreger Louise Gade.

Fremtidens velfærdsmedarbejder er ikke uden faglighed. Tværtimod. Fagligheden skal være så rodfæstet, at man tør give slip engang imellem og fokusere på processen fremfor resultatet.

På VIA University College har man i flere år arbejdet med det såkaldte Playmaker-koncept, der går ud på, at man som velfærdsmedarbejder skal kunne spille andre gode, både borgere, kolleger og andre faggrupper.

- Man skal kunne sætte andres ressourcer maksimalt i spil og selv trække sig lidt tilbage, siger Louise Gade, der understreger, at det især stiller krav til kompetencer indenfor samskabelse og medborgerskab, men også til kommunikations- og innovationskompetencer.

Læs også: Samskabelse rokker ved fagligheden: "Vi skal turde at blive udfordret"

Nulfejlskultur

Som en del af Playmaker-forløbet, der er skabt sammen med en række jyske kommuner, skal den studerende eller kursisten selv ud og prøve at være borger f.eks. plejehjemsbeboer for en dag.

- Det giver nogle aha-oplevelser i forhold til, at man tør give slip på sin komfortzone som professionsfaglig. Det er altid trygt og rart at vende tilbage til sin kernefaglighed, for så begår man ingen fejl. Det er den risikovillighed, man er nødt til at sætte i spil, hvis vi skal lykkes med at skabe fremtidens velfærd.

Ifølge Louise Gade kan alle uddannes i de nye kompetencer. Det svære består i at skabe rammerne i praksis. Skabe arbejdspladser og en ny ledelseskultur, hvor der er plads til de mere uforudsigelige resultater, der vil opstå, når borgere og ansatte i fællesskab finder løsningerne.

- Medarbejderne skal have retten til at begå fejl. Samtidig skal man som leder have fokus på sin feedback, så man får en læringskultur frem for en nulfejlskultur.

Velfærdens Informationsdag blev afholdt i Øksnehallen i København i slutningen af januar. Her deltog over 1000 mennesker for at diskutere veje til bedre velfærd.