Marienlund Plejecenter

Erfaringer fra topmoderne plejecenter: Sådan lykkes vi med nye arbejdsgange

Velfærdsteknologi implementerer ikke sig selv. Det ved de på Marienlund Plejecenter i Silkeborg, der igennem de sidste to år har arbejdet intenst på at få nye arbejdsgange og rutiner ind under huden. Læs om hvorfor det er så svært at vænne sig til det nye, og hvordan man kan lykkes ved at gøre medarbejdere til medskabere af ny praksis.

Af Irene Aya Schou 29/05/2019

Det er nemt nok at indkøbe nyt velfærdsteknologisk udstyr. Det svære er at lære at bruge det og integrere nye arbejdsgange, så det understøtter kerneopgaven og skaber værdi for borgerne. 

Det ved de alt om på Marienlund - et velfærdsteknologisk plejecenter i Silkeborg, der i 2017 slog dørene op for de første beboere, og som er udstyret med de nyeste og mest moderne faciliteter.

Plejecentret har haft stor bevågenhed, og politikere og fagfolk er valfartet til fra ind og udland tiltrukket af visionen om, at velfærdsteknologi kan gøre beboere mere selvhjulpne og give dem større frihed og værdighed i dagligdagen, samtidig med at medarbejderne kan få mere tid til den daglige pleje og omsorg og fx. undgå tunge løft.

Disse mål er godt på vej til at blive indfriet på Marienlund, men det har krævet en lang og systematisk proces bl.a. har en udviklingskonsulent fra kommunen nærmest boet på plejecentret i fire dage for systematisk at gennemgå arbejdsgange med forskellige faggrupper.

- Det har taget os ét år til halvanden at vænne os til alt det nye. I starten synes mange, at det var bøvlet, og at det var synd for beboerne, som er vant til noget andet, men i dag er det ok at sige til en kollega: ’Husk nu at brug det nye’, siger Lene Thomsen, der er social- og sundhedsassistent på Marienlund Plejecenter. 

Dæmpet lys giver bedre nattesøvn

Blandt de teknologisk hjælpemidler på Marienlund er gennemgående loftlifte, der kan flytte borgeren direkte fra soveværelset til badeværelset, flytbare vægge og håndvaske, toiletter med bruse- og tørrefunktion og døgnrytmelys, der forandrer sig automatisk i takt med døgnets gang.

I dag er ingen i tvivl om værdien af ny teknologi ikke mindst, når det gælder medarbejdernes arbejdsmiljø, fortæller Lene Thomsen, der er arbejdsmiljørepræsentant og forflytningsvejleder.

- De flytbare elementer på badeværelset giver færre skæve arbejdsstillinger, skylle/tørre toiletter gør, at vi slipper for en arbejdsgang med at skylle og tørre, og døgnrytmelyset gør, at vi sover bedre efter en aftenvagt og har mindre hovedpine om morgenen, fordi lyset om aftenen ikke er så skarpt, siger hun.  

LÆS OGSÅ Antropolog: Velfærdsteknologi kræver nye roller og nytænkning

Nye løsninger fik konsekvenser for rengøringen

Udviklingskonsulent i Silkeborg Kommune Mai-Britt Søndergaard Thyrring har spillet en betydelig rolle i forhold til at analysere arbejdsgange og sikre, at de nye teknologiske hjælpemidler kom helt ind under huden på medarbejderne. 

Mai-Britt Søndergaard Thyrrings rolle har været at følge medarbejderne rundt, primært plejepersonale og køkken- og rengøringsassistenter, og se, hvad der fungerede, og hvad der var svært, og stille en masse spørgsmål. Især i rengøringen var der udfordringer. 

- På badeværelserne havde man valgt at lægge skridsikre gulve, hvilket er super godt, og man havde indkøbt nye moppeklude, men ikke undervist i, hvordan de skulle anvendes, og hvor meget vand og sæbe, der skulle bruges for, at de ikke havde samme modstand mod gulvet. Man havde også glemt at fortælle rengøringsassistenterne, at håndvasken kan forskubbes, hvilket betød, at de i starten lænede sig langt frem for at kunne pudse spejlet, siger hun.

Medarbejdere er medskabere af ny praksis

Hun understreger, at det ikke er nok at instruere medarbejdere i, hvordan et nyt hjælpemiddel fungerer.

De skal også vide, hvordan det indgår i arbejdsgangen. Her blev processen yderligere kompliceret af, at man i forbindelse med åbningen af Marienlund valgte at skille rengøring fra plejen, hvor det tidligere - på de plejecentre hvor mange af medarbejderne kom fra - var plejepersonalet, der gjorde rent. 

- Det gjorde, at der opstod spørgsmål som: Hvem gør tandkruset rent? Er det den, der hjælper borgeren med at børste tænder, eller er det den, der kommer og gør rent hver 14. dag? Og hvad er en del af oprydningen efter et bad, og hvad er en del af rengøringen? siger Mai-Britt Søndergaard Thyrring.

For at få styr på alle arbejdsgange blev medarbejderne opdelt i hold, der hver fik ansvaret for at gennemgå forskellige rum.

- Jeg havde lavet en oversigt over, hvad medarbejderne havde påpeget, der ikke fungerede, og hvad jeg selv havde fået øje på, og så meldte de sig på hold. Nogen gik på badeværelset og sagde: 'Herude har vi disse opmærksomhedspunkter. Hvilke aftaler laver vi? Hvem gør hvad? Andre tog gangarealer, køkken og depot, siger Mai-Britt Søndergaard Thyrring.

For hende er det vigtigt, at medarbejderne inddrages i at skabe den nye praksis, fordi det skal fungere for dem.

LÆS OGSÅ Velfærdsteknologi er din nye kollega: Vi skal også turde tale om det svære

Tydelige tovholdere

I Silkeborg Kommune er læringen fra Marienlund, at det ikke er nok at vide, hvorfor man vil indføre ny velfærdsteknologi uden at vide, hvordan man gør det. 

- Meningen og de gode intentioner gør det ikke alene. Vi har brug for nogen i vores organisation, der systematisk kan gennemgå alle vores arbejdsgange, siger Laila Tarpgaard, sundhedsfaglig leder i plejesektoren i Silkeborg Kommune.   

Også tovholder-rollen er afgørende, understreger hun. For uden stram styring dør forandringerne i en travl hverdag. 

- Min bedste anbefaling er ikke at underkende vigtigheden af at have nogle, der har styringen og planlægger en implementeringsproces og følger den helt til dørs. Man kan ikke lægge det ud til en arbejdsgruppe eller sige 'den klarer arbejdsmiljørepræsentanten lige' uden, at der er ledelse eller projektledelse på. Der er mange flere små detaljer, man skal have styr på, end man regner med, siger hun.  

LÆS OGSÅ Kørebane og ressourcepersoner: Sådan indførte vi velfærdsteknologi på plejecentret

Organisationen i forandringsmode

Det gode ved indførelsen af ny teknologi er også, at det skaber en forandringsparathed i organisationen, der gør det nemmere at indføre andre procedure, fx har man indført nye oppustelige urinkolber på Marienlund uden problemer, fortæller Laila Tarpgaard.

- Når du har opmærksomheden på at ændre ting i forhold til arbejdsgange, er det nemmere at tage andre ting med. I stedet for at tænke, at det vænner man sig aldrig til, tænker man i stedet på hvilke fordele, det nye kan give. Man er kommet ind i et forandringsmode, siger hun.  

Den oplevelse har social- og sundhedsassistent Lene Thomsen også.

- I dag, hvor vi har vænnet os til det nye og er gode til at hjælpe hinanden, kan vi godt tænke: 'Nej, gjorde vi virkelig det dengang.'  

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om Marienlund
Marienlund Plejecenter

Marienlund består af 120 boliger, hvoraf 96 boliger er plejeboliger og 24 boliger er til udviklingshæmmede. Plejecentret er 15.000 kvm. stort og har fem etager. 

Det er udstyret med moderne faciliteter, og visionen er, at velfærdsteknologi kan gøre beboere mere selvhjulpne og give dem større frihed og værdighed i dagligdagen, samtidig med at medarbejderne kan få mere tid til den daglige pleje og omsorg og fx. undgå tunge løft.

Plejecenteret er bygget i tæt samarbejde med en række leverandører, og de nye innovative løsninger dækker alt fra flytbare toiletter, gennemgående loftlifte til op imod 300 forskellige tekniske installationer.

Fem gode råd til implementering af velfærdsteknologi:

1. Rul ændringerne ud i små etaper - tag en afdeling ad gangen og juster undervejs.

2. Test teknologien i trygge rammer - Giv medarbejderne mulighed for at afprøve teknologien på hinanden, inden de anvender den hos borgere.

3. Analyser forskellige faggruppers arbejdsgange og kig på, hvordan personalet interagerer med teknologien.

4. Tilpas teknologierne til en kompleks hverdag, og lad medarbejderne komme med løsningsforslag, hvis noget ikke fungerer.

5. Husk ledelsesmæssig forankring: Det er ikke nok med ildsjæle eller en dygtig arbejdsmiljørepræsentant. Fra starten skal projektet forankres i en gruppe med en klar ansvarsfordeling.