
#1: Tjekliste - kom godt i gang
Hvad skal der til, når I vil skrue op for den grønne omstilling? Få overblikket med tjeklisten.
Den grønne omstilling på biblioteket er et fælles ansvar. Uanset om man er alene om at starte arbejdet eller I allerede er en lille gruppe, er det en god idé at få ledelsen med ombord fra start. Når opbakningen er på plads, sammensætter I en arbejdsgruppe.
Lav et tværfagligt team med medarbejdere i forskellige roller, så I får de rette kompetencer og flere perspektiver i spil. Sørg for bred opbakning på tværs af huset, så idéer kan blive til konkrete handlinger i hverdagen.
Tjeklisten hjælper jer med at sætte holdet, skabe opbakning, klargøre jeres formål, fordele roller og ansvar, etablere en fast møderytme og gøre vejen fra idé til handling kortere.













