Der er en større kulturændring i gang i kommunerne og den måde, kommunerne arbejder på. Man går fra kun at tænke i siloer og faste fagområder til at arbejde mere på tværs. Halinspektører og pædagoger samarbejder om aktiviteter i sportshaller, biblioteksansatte overtager funktioner fra borgerservice, tandplejere og omsorgspersonale samarbejder om ældres tandsundhed. Ændringen er foranlediget af arbejdet med kerneopgaven, hvor borgeren skal stå i centrum. Det betyder, at ens egen faglighed hele tiden bliver sat i relief.

Det betyder også, at medarbejdere ikke længere kan sige ”Jeg gør bare rent.” Alle skal kunne arbejde tværfagligt og bidrage til kerneopgaven. Men hvad skal der til for, at det tværfaglige samarbejde kan lykkes i praksis? At udforske det spørgsmål nærmere, står på ønskelisten hos projektlederne for et Fremfærd-projekt om koblingskompetencer, der har behandle de teoretiske aspekter af begrebet. 

Faglig dybde – ikke faglig udvanding

- Som projektledere lægger vi op til, at man arbejder videre med begrebet koblingskompetencer, som har vist sig at have noget meget værdifuldt at bidrage med omkring faglig dybde og samarbejde om kerneopgaven. Det næste spørgsmål er, hvordan man får det ind i uddannelserne, og hvordan man gør det til en del af måden, man arbejder på, siger Jeanette Bossen fra FOA.

Hun har sammen med Helle Kolind Mikkelsen fra KL stået i spidsen for Fremfærd-projektet om begrebet koblingskompetencer - et begreb, der lyder nørdet og 'motor-agtigt' men som kan være nøglen til at få de mange samarbejdsforsøg på tværs i det offentlige til at lykkes.

- Samarbejde er ikke en mulighed. Det er en nødvendighed. Det er ikke faglig udvanding at bringe flere fag sammen. Det er faglig ledelse, der passer til år 2018, siger Helle Kolind Mikkelsen, der som konsulent i KL med særlig viden indenfor biblioteksområdet og videndeling kender værdien af samarbejde mellem fagligheder bl.a. mellem biblioteker og skoler.  

The missing link

Et forskerhold med professor fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen i spidsen har på foranledning af Fremfærd brugt seks måneder på at granske dansk og udenlandsk litteratur og interviewe eksperter og kommunale praktikere om begrebet. Konklusionen er, at koblingskompetencer er noget helt specielt - "the missing link" mellem monofaglighed og tværfaglighed.

Forskerne har valgt at definere koblingskompetencer som ”sættet af kommunikative, koordinerende og kooperative færdigheder og evner, der skal til for at få bragt aktører sammen om grænsekrydsende arbejde i det offentlige”.

Konsulenthuset Antropologerne har efterfølgende været ude på fire kommunale arbejdspladser for at undersøge begrebet i praksis og se, om det giver mening. Og det gør det til en vis grad, understreger Jeanette Bossen.

 - Det, der ligger i begreberne, sker derude, men medarbejdere og ledere er ofte ikke klar over, at det er det, de gør. Derfor har vi brug for at udforske begrebet yderligere på praksisniveau, siger hun.

Fire ben i koblingskompetencer

For at blive mere specifik, så består koblingskompetencer ifølge forskergruppen af fire typer viden, færdigheder og sociale kompetencer.

• Brobygning: evner til at samle aktører, faglig og politisk ”næse” for problemer og interesser, og evner til at få udvekslet kulturelle koder.
• Kommunikation: sproglige evner til at forstå meningsuniverser, kunne oversætte fagudtryk og talemåder, sociale kompetencer og forhandlingsevner.
• Koordinering: kunne planlægge og sprede informationer, skabe sammenhæng mellem forståelser og handlinger og ”få tingene til at køre” ud fra normer og traditioner.
• Kooperation: fleksibilitet og faglig konduite, helhedsforståelse, overtalelsesevner, idérigdom og evner til give samarbejdet merværdi for alle.

Rolle-bevidsthed

For Helle Kolind Mikkelsen giver de fire typer af sociale kompetencer i koblingskompetence-begrebet (brobygning, kommunikation, koordination, kooperation) god mening og kan bruges af medarbejdere og ledere, når de bevæger sig ud i udvekslingszonen f.eks. til et møde.

- Går jeg ud i zonen, fordi jeg vil kommunikere noget til andre faggrupper f.eks. en bekymring, eller går jeg ud, fordi jeg vil bygge bro til en anden faglighed. Det vil være godt, hvis vi alle kan blive lidt mere bevidste om, hvordan vi allerede i dag bruger disse kompetencer til at styrke kerneopgaven og hvilken rolle, vi tager på os i den givne situation, siger hun.

Kompetencer i praksis

Ifølge Antropologernes rapport, som kan downloades her til højre, viser kompetencerne sig bl.a. ved, at en sygeplejerske på et plejecenter oplever at agere som brobygger mellem læger og sosu-assistenter, mens en anden medarbejder oplever at bygge bro mellem teams, der er fysisk adskilt mellem to etager.

Andre oplever, at de har kommunikations- og koordinationsfunktioner i det daglige og f.eks. skal kommunikere det ud, der kommer oppefra i hierarkiet.  

Alligevel er konklusionen i Antropologernes rapport, at definitionerne af de fire sociale kompetencer "er vanskelige at bruge ude i praksis, da medarbejdere og ledelse har andre forståelser af begreberne end de definitioner, der er givet fra projektet."

Udvekslingszoner

For parterne i Fremfærd bliver næste skridt i udforskningen af begrebet at finde det grænseland eller de udvekslingszoner, hvor fagligheder kan samarbejde. I dette grænseland træder man varsomt - med sin egen faglighed i hånden og ørene godt slået ud, forklarer Helle Kolind Mikkelsen.

- Man ved, hvor man selv er knusende dygtig, men man er samtidig anerkendende omkring, at man vil møde andre fagligheder, der kan berige én, siger hun.

For Jeanette Bossen er koblingskompetencer noget lidt andet end tværfagligt samarbejde og relationel koordinering.

- Koblingskompetencer lægger i højere grad vægt på, at man skal være bevidst om sin egen faglighed og være stærk i sin faglighed, før man kan koble sig på andres faglighed. Man bruger sine ressourcer dér, hvor man er bedst, siger hun.

Faggrupper skal inkluderes

Fokus bliver dermed på den enkelte faggruppes bidrag til den fælles kerneopgave. Det kræver en helt anden grad af vidensdeling, end vi kender i dag og udviklingsrum for dialog om kerneopgaveforståelsen.

For at tage et eksempel: Normalt vil det kun være sundhedsfagligt personale, der taler sammen på morgenmødet på et plejecenter, hvilket ikke inkluderer teknisk servicemedarbejderen eller rengørings- og køkkenpersonalet. Men det dur ikke, siger Jeanette Bossen fra FOA.

- Vi kan ikke udelukke faggrupper. Hvad nu hvis fru Jensen har haft en dårlig nat, og plejehjemsteknikeren skal skifte en pære næste dag? Så får han måske ikke talt med hende om, hvordan hun har det, fordi han ikke ved, at hun har haft en dårlig nat. Eller køkkenpersonalet, der ikke får at vide, at fru Jensen har brug for skånekost, siger hun. 

Kurser i koblingskompetencer

På Aalborg Universitet har de etableret et særligt modul om koblingskompetencer inden for Master of Public Governance-uddannelsen. Dette modul har der ifølge professor Henning Jørgensen været stor interesse for. De to projektledere håber, at begrebet med tiden kan vinde endnu mere indpas i uddannelsessystemet og i måden at lede og arbejde på. 

- Man kan kun samarbejde om fru Jensen, hvis de faggrupper, der har noget med fru Jensen at gøre, mødes. Det kræver et rum at samarbejde i, og det kræver, at vi ser det hele menneske fremfor opgaven og får begrebet ’koblingskompetencer’ ind i den løbende kompetenceudvikling, siger Jeanette Bossen.