
Spot et talent
Over halvdelen af de kommunale overtandlæger går på pension inden for de næste fem-ti år. KL og DOFT har søsat en kampagne, der skal spotte nye talenter og hjælpe dem på vej mod lederjobbet.
I løbet af de næste fem-ti år går en generation af kommunale overtandlæger på pension. Det betyder at en række nye talenter skal spottes til at varetage fremtidens kommunale tandpleje. Der i hvert fald målet med den nye kampagne: Spot et talent- skab en leder, som KL og DOFT står bag. Målgruppen for kampagnen er de nuværende overtandlæger, der kan sætte processen godt i gang med at udvikle ledertalenterne blandt de kommunale tandlæger.
Læs også: Medarbejdernes skjulte talenter
I en ny guide giver organisationerne input til, hvordan overtandlægerne bevidst kan arbejde med at spotte talenterne og udvikle dem, og i en række videoer fortæller overtandlæger og en chefkonsulent for Fredensborg Kommune, hvordan de selv arbejder med at se og udvikle medarbejdere med lederambitioner og -talent.
Download guiden og se videoerne på personaleweb.dk/spotettalent