Den nyeste hjerneforskning viser, at vi fysisk kan forandre vores hjerne. Hjernens plasticitet tillader, at vi med træning, kan ændre vores tankemønstre og øge vores mentale robusthed. Ifølge Eva Hertz, der er klinisk psykolog, Ph.d og direktør i Center for Mental Robusthed vil man efter ca. ti uger kunne mærke en forskel - hvis man vel og mærke er seriøs med træningen.

- Vi plejer at sige til folk, at vi har hørt at broccoli forebygger mave-tarm-kræft, men det hjælper ikke at sige, at man spiste det som barn. Sådan er det også med mental robusthed. Det er ikke en tilskuersport. Man skal træne og blive ved med at gøre det, siger Eva Hertz.

For jo mere vi træner hjernen, jo mere styrker vi nye neurale netværk. Det der populært kaldes motorvejene i hjernen. På den måde kan vi øge vores mentale robusthed.

LÆS OGSÅ: Mental robusthed gør dig stærkere i pressede situationer

Fem overordnede faktorer og øvelser til træning af mental robusthed

Eva Hertz giver fem faktorer og øvelser man kan træne, hvis man gerne vil styrke sin mentale robusthed.

1.    Tænkefælder og problemløsning

Tankefælder er de negative bekymringer og tanker, der kan opstå, når man kommer ud i en presset situation. Det kan tage meget psykisk energi at bekymre sig om ting, vi ikke kan ændre på. Derfor skal vi forsøge at sætte et komma imellem tankerne og følelserne, som Eva Hertz siger.

Vi skal blive bedre og stærkere til at fokusere på de ting vi kan kontrollere, og se bort fra vilkår og ting som vi ikke kan gøre noget ved. For hvis man er under pres, kan det være svært at holde fast i realistisk håb, optimisme og fremtidsorientering. Her hjælper det at prøve at se ud i fremtiden og tænke over, om der er sammenhæng imellem vores bekymringer og virkeligheden. Stil dig selv de nedenstående seks spørgsmål til at analysere den udfordring, du står overfor.

Øvelse: Undgå tankefælder
1.    Overvej om du drager forhastede konklusioner. Er der bevis for, at det hænger sammen, som du frygter?
2.    Spørg dig selv, om der kan være noget, du har overset?
3.    Når man er presset, har man en tendens til tunnelsyn. Prøv at se tingene fra andre vinkler.
4.    Hvad har du bidraget med til udfordringen?
5.    Vi kan have en tendens til at generalisering. Prøv at være mere konkret. Det kan du gøre ved at kigge på din egen og andres adfærd, er der her noget konkret, som kan være forklaringen?
6.    Stil dig selv spørgsmålene: mangler jeg en uddybning? Har jeg spurgt efter den? Eller omvendt, har jeg udtrykt mig tydeligt nok?

2.    Positive følelser

Når vi oplever udfordringer, svære hændelser eller stress, så kan det være svært at holde fast i de positive følelser. Eva Hertz fortæller, at man i forskningen taler om, at vi har velcro flex i forhold til negative følelser og teflon i forhold til positive følelser. Vi behøver ikke at gøre os meget umage for at holde fast i det negative. Derimod kan de positive følelser og tanker have en tendens til at kræve mere af os, hvis vi gerne vil holde fast i dem. Det er heldigvis noget, der kan trænes.

Denne øvelse kan hjælpe til at få positive følelser og tanker til at fylde mere - så er vi bedre til at håndtere modgang.

Øvelse: tre gode ting
Denne øvelse går ud på, at man skriver tre gode ting, der er hændt en i løbet af dagen. Det kaldes også en positivitetsjournal. For det første giver det os en motivation til at lægge mærke til de positive i løbet af dagen. Om aften bliver vi igen mindet om de gode ting, når de skal skrives i journalen. Skriv tre gode ting ned, du har oplevet igennem dagen. Skriv også hvorfor det skete og hvad din rolle var i det.

Eva Hertz kommer med et eksempel med en pragtfuld solopgang. Her kan man ikke bare skrive, at solopgangen var der, fordi sådan virker universet. I stedet kan man, hvis man sætter sig selv ind i ligningen sige, at man eksempelvis stod tidligt op, så der var tid til at nyde den smukke morgenhimmel.

Der vil ofte være tre ting i løbet af en dag, det handler bare om at lægge mærke til dem - så man kan ikke vente med at skrive journalen til sin bryllupsdag eller den dag, man vinder i lotto.

3.    Positive relationer

Når man er under pres, er det almindeligt at isolere sig og ikke have overskud til at kontakte andre og til at snakke. Men der er netop her, at det er vigtigt at søge andre, række ud og bruge sit netværk.

I en arbejdesrelateret kontekst, giver det er en beskyttende faktor, at bruge sin kollegaer og netværk. Eva Hertz understreger, at det ikke er spild af tid at investere tid i kollegaerne. For ifølge hende, investerer vi både vores psykiske heldbred og vores psykologiske robusthed, når vi bruger tid på hinanden. Derudover er det med til at styrke samarbejdet.

Øvelse: Brug dit netværk
-    Snak om det, som du er optaget af med dine kollegaer - men øv dig også i at lytte. Det skal ikke kun være sniksnak.
-    Se om du kan afsætte lidt tid både formiddag og eftermiddag til at tage en snak med en kollega.
-    Sørg for at spise frokost sammen. 

4.    Selvregulering

Dyrk de ting der giver dig glæde og energi. Det er ikke egoistisk, tværtimod er det med til at øge den mentale robusthed. Hvis vi kan berolige os selv, har vi også nemmere ved at bevare overblikket og passe på os selv under pres.

Øvelse: meditation
5-10 minutters meditation om dagen er nok til at lave en ændring.
Når man ikke føler at man har tid til noget, plejer det at være en god indikator på, at man har behov for at tage lidt tid til sig selv.

5.    Fokus på styrker

Ved at gøre det vi er bedst til, bliver vi mere engagerede og får højere arbejdsglæde. Bruger vi fire styrker eller ting om dagen, som vi er gode til i arbejdssammenhænge, har vi lettere ved at komme i flow med vores arbejde.

Flowtilstanden kan være med til at beskytte os mod stress. Når vi er i flow, har vi travlt på den gode måde. Eva Hertz forklarer, at når vi kommer i en flow, så stimulerer vi hjernens belønningscenter og derved frigives stoffet dopamin i vores kroppe. Dopamin er det perfekte modstof til stresshormonet cortisol. De to stoffer udligner hinanden.

Øvelse: Læg mærke til egne og andres styrker
-    Øv dig i at registrere styrker hos dine kollegaer
-    Tænk tilbage på nogle af dine succeshistorier, hvad var det du gjorde som var godt?
-    Når du er sammen med dine kollegaer eller venner, så fortæl dem, hvad du har observeret