De fleste af os kender det med at styrte ned ad gangen med papirerne under armen, hvor man pludselig må stoppe op. Vi har glemt, hvad det egentlig var vi skulle. Eller vi har lavet en præsentation på et møde, og når vi går derfra, går det op for os, at vi har glemt to vigtige punkter.

Men der er hjælp at hente, ifølge Hanne Boutrup, der er chefkonsulent i Supplement A/S og ofte holder foredrag om husketeknikker.

Hanne Boutrup møder ofte folk, der gerne vil være bedre til at huske, og nun svarer, at det kan man sagtens blive, men det kræver, at man gør en indsats. 

- Hjernen er lige som en muskel, som man er nødt til at træne ligesom alt muligt andet. Hvis man ikke dyrker motion, så holdes ens kondition ikke ved lige. Det samme gælder for vores hukommelse, jo mere vi bruger den, jo bedre bliver den. Vi slider ikke hjernen op ved at gå og huske på ting. Tværtimod, siger hun. 

Nedenfor får du fem overordnede råd, der kan gøre dig bedre til at bruge hukommelsen. Du kan også læse om fem konkrete husketeknikker, du kan bruge, når du skal huske noget bestemt. 

Råd nr. 1: Brug koncentrationen

Hukommelse hænger meget stærkt sammen med vores evne til at koncentrere os. Hanne Boutrup forklarer, at det, der skal til, først og fremmest er, at vi skal være friske. Informationer hænger ganske simpelt ikke ved en træt hjerne.

Dernæst skal vi lære at lære, hvornår vi skal holde en pause. Vores koncentrationsevne har en vis længde, hvorefter vi er nødt til at holde en lille pause at kunne koncentrere os igen. Et klassisk eksempel er, når vi sidder og læser:

- Når man er kommet ud over de 20-25 minutters læsning, så begynder hjernen helt automatisk at slå ud og tillade små pop-ups at komme ind i hjernen. Pludselig tænker man over, hvad man skal købe til aftensmaden. Så slår man den ned og læser videre, siger hun.

- Hjernen har brug for en pause. En pause er, at du rejser dig op og forlader din arbejdsplads. Du kan gå ud og hente dig et glas vand eller slå en kolbøtte, bare du er lidt fysisk aktiv, så kan du tage en tørn igen, siger hun.

Råd nr. 2: Skab plads i hjernen

Ledig kapacitet er en forudsætning for, at man kan huske noget bestemt. Hjernen skal ikke være optaget af at muligt andet, end det man lige netop forsøger at huske.

Man kan med fordel parkere tankerne et sted, så man ikke behøver at gå og huske på det.

- Hvis du har for mange ting kørende i din hjerne. Ting du skal huske, og ting du skal gøre, så vil du ikke være i stand til at koncentrere dig. Så inden du skal lave noget, hvor du skal huske, så skal du sørge for at fjerne den mentale støj. Det kan du eksempelvis gøre ved at skrive det ned, siger Hanne Boutrup.

Råd nr. 3: Vær tilstede og nærværende

- Hukommelsen kræver, at man er tilstede og er nærværende og gør sig umage med, hvad det er, man gerne vil huske, siger Hanne Boutrup.

Hun kommer med et eksempel, som de fleste af os nok kender. Vi ankommer til at arrangement, og vi hilser og giver hånd til de personer, der er til stede.

Men efter de første fem sekunder er gået, er der ingen, der kan huske, hvad de andre hedder. Ifølge Hanne Boutrup sker det, fordi vi ikke rigtigt hører efter, hvad vi siger til hinanden. Vi er alt for ofte fokuseret på alt muligt andet.

- Hvis du virkelig vil høre det og huske det, den anden siger, så bliver du nødt til at holde ved den person, som du hilser på. Kigge dem i øjnene og faktisk prøve at høre, hvad de siger, at de hedder.

Hanne Boutrup har lært sig selv at huske op til 35 personers navne. Når hun holder foredrag, kan hun i løbet af de første fem-syv minutter huske samtlige deltageres navne.

- Folk tror altid, at jeg har et eller andet hemmeligt trick. Men i virkeligheden så gør jeg mig den største umage for at være 100 procent tilstede, når jeg hilser på den enkelte. Gentager navnet og fokuserer på det, jeg vil huske, siger hun.

Råd nr.4: Få det til at sidde fast

Når fokus er rettet det rigtige sted hen, findes der forskellige teknikker, som man kan bruge til at huske informationen bedre på.

Vi kan for eksempel knytte det, som vi vil huske, op på billeder, lyde eller bevægelser. Vi kan forestiller os ting, tegne eller skrive dem ned. Det er meget forskelligt, hvad der virker for den enkelte. Der må man, ifølge Hanne Boutrup, prøve sig frem.

- Hukommelsesmæssige referencer kan være meget forskellige. Nogle husker godt i billeder, de kan se ting for sig. Nogle husker godt med lyde. Det kan være ord, sætninger eller rim. Andre husker rigtig godt, når de forbinder det, de skal huske, med en bevægelse. Andre igen blander lidt af det hele, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fem teknikker der får dig til at huske

Råd nr. 5: Gentag, gentag og gentag

Gentagelse er endnu et ben i at få hjernen til at huske bedre. Vi har nok alle sammen oplevet at skulle lære noget nyt, der virker helt uoverskueligt. Men efter et stykke tid kan man undres over, at det var så svært i starten. Det er fordi, vi har gentaget det rigtig mange gange, forklarer Hanne Boutrup,

- Det er stærkt undervurderet, hvor vigtig gentagelse er for vores hjerne. Men det hjælper ikke noget at gentage, hvis ikke man er fokuseret. Det hjælper ikke at gentage det bevidstløst, hvis ikke man koncentrerer sig om det, siger Hanne Boutrup.

Ingen hokuspokus og broccolijuice

I bund og grund handler det om at være sig bevidst om, hvilke hukommelsesteknikker der virker for en. For hvis ikke man er bevidst om, hvad ens hukommelsesstrategi er og ikke er bevidst om, at der skal meget koncentration til at huske, så sker det ikke. Og gentagelse er vigtigt, lige meget hvilken teknik vi anvender.

- Der er ikke noget hokuspokus. Man kan ikke indtage fire liter broccolijuice, og så husker man bedre. Man bliver nødt til at bruge de mekanismer, der er naturlige for hjernen. Der er mange teknikker og metoder, man kan tage i brug, men det vigtige er at finde ud af, hvad der fungerer for en selv, siger Hanne Boutrup.