Måske har du oplevet de dage, hvor tiden bare flyver afsted. Du har været produktiv, effektiv og ikke mindst har det været sjovt. Du har højst sandsynligt befundet dig i den tilstand, der kaldes flow. Timerne føles som minutter, og før du ser dig om, er opgaven lavet.

Ved at bruge flowtilstanden bevidst i vores arbejde, kan vi opnå en følelse af at give os hen, men samtidig også opleve kontrol over situationen. Flowoplevelsen er nydelsesfuld og meget lærerig, fordi kroppen og sindet er forenet i et. Det er en sindstilstand, hvor vi er så fordybet i én aktivitet, at den tager al vores opmærksomhed. Og det bør ikke betragtes som en luksus på arbejdspladsen, men tværtimod som en vigtig forudsætning for gode præstationer, mener Hans Henrik Knoop, der er lektor på Aarhus Universitet og forsker i flow. 

- Vi kan kalde det lykke, nydelse, leg, zonen, et sus, et kick, at det swinger, at vi er høje, at vi er på vingerne – eller bare i flow, fortæller han.

Når vi befinder os i flow, er man fuldstændigt tilstede i nuet. Men tiden flyver afsted på den rigtige måde, vi ser os ikke tilbage med tomme hænder, vi får nemlig lavet det, vi skal. Mange af de bedste oplevelser i livet er også kendetegnet af flow, og hvis man vil sin arbejdsplads det godt, bør man insistere på at være ordentlig fordybet i opgaverne det meste af tiden, mener Hans Henrik Knoop, og minder os om, at vi jo sjældent yder ret meget, når opmærksomheden flakker forvirret omkring.

Hvordan kommer vi i flow?

Ifølge Hans Henrik Knoop viser forskningen, at sandsynligheden for flow øges, hvis miljøet lever op til følgende seks kriterier:

1. Opgaverne opleves tilstrækkeligt meningsfulde til at kunne motivere til løsning og dermed bliver de interessante i sig selv. Det kan her bemærkes, at man som medarbejder hermed altså bliver afhængig af at have tilfredsstillende begrundelser for opgaverne, fordi det uden gode begrundelser, selvfølgelig vil være meget vanskeligt at finde mening i noget som helst.
2. Der er plads til at agere selvstændigt inden for tydelige, aftalte rammer.
3. Der skal være er konkrete mål, så man hele tiden ved, hvad man er i gang med, og der er et regelsæt, som funger så godt, at man ikke tænker på reglerne, mens man udfører arbejdet. Bemærk at det typisk er, når reglerne begynder at fylde noget, at vi mistrives med dem og tvinges til at underpræstere.
4. Opgaverne opleves løbende tilpas udfordrende, hvilket muliggøres gennem fleksible rammer for at matche opgavernes sværhedsgrad med medarbejdernes kompetenceniveau. Overudfordring indebærer akut stress, mens underudfordring indebærer mere snigende stress i form af kedsomhed. Den autoritative tommelfingerregel fra stressforskningen er her, at man kan tåle at være stresset i timer og dage, men ikke i uger, måneder og år uden at tage skade af det.
5. Man skal have mulighed for løbende, på ikke-ydmygende måder, at opleve, hvor godt man klarer sig. Nøglen er her at forstå, at man kun selv er i stand til at evaluere, om man har en oplevelse af at udføre godt arbejde. Andres vurdering er selvfølgelig også vigtig i mange sammenhænge, men hvad oplevelsen af flow angår, er den eneste vurdering, som virkelig tæller, ens egen. Præcist som når man skal vurdere oplevelsen af at læse en god bog med ordentligt udbytte.
6. Distraherende faktorer skal kunne fjernes, så man kan koncentrere sig. Det er helt elementært, men mange arbejdspladser overser, at det stort set er umuligt at udføre ordentligt arbejde, hvis man bliver forstyrret i det.

Hindringer for flow

Men hvad er det så, der kan forhindre, vi kommer i flow?

- Det er let at forhindre folk i at finde flow. Det kræver såmænd ikke andet end, at man blokerer for ovenstående kriterier. Man skal blot sørge for, at folk ikke oplever at have nævneværdig indflydelse, ikke kan se nogen dybere mening i arbejdet, låses fast i værdiløst bureaukrati, føler sig permanent bagefter og oplever at blive evalueret på en ydmygende og foruroligende måde – ja, så vil der stort set ikke være noget, der kan fungere, og det vil blot være et spørgsmål om tid, før man kan lukke butikken, siger han med et glimt i øjet.

På det individuelle niveau kan forhold som lavt selvværd, lav selvfølelse eller lav selvtillid selvfølgelig også stå i vejen for, at man trykker den af på arbejdet. Denne slags negative opfattelser af sig selv står nemlig alle i vejen for at, man overhovedet kommer rigtig i gang med noget, endsige oplever flow. Fordi man enten ikke føler sig værdig til det, ikke kan mærke hvad der er det rigtige at gøre, eller bare ikke tror på, at man kan klare det, man sætter sig for.

Alle kan komme i flow

Flow i arbejdet kan altså være medvirkende til, at man både trives og præsterer på et højt niveau, hvis bare man prioriterer sit fokus rigtigt. Det er ren psykologisk bæredygtighed i den betydning, at man ikke brænder ud af det, men tværtimod i meget højere grad bevarer glæden ved arbejdet, end det ellers ville være tilfældet. Med én vigtig undtagelse: snæversynethed, hvor ens passion for arbejdet fylder så meget, at det har negative konsekvenser for andre vigtige områder af ens liv såsom familie og venner. Sker det, kan selv flow bidrage til at mennesker langsomt brænder ud.

Alle kan i princippet komme i flow, det ligger i vores natur. Tænk bare på børnene når de leger. Hvor længe man kan være i flow afhænger bl.a. af, hvor interessant den aktivitet, man er optaget af, er, og hvor meget fysisk energi, man har. Og ifølge Hans Henrik Knoop kan man næsten træne alle ens personlige kompetencer – inklusive det initiativ, den målrettethed, den udholdenhed og den koncentration, der skal til for at bringe sig selv interessante, fordybede oplevelser.