Prezi er en værktøj til præsentationer

Prezi, hva'for noget?

Først brugte vi overheads og plancher til at præsentere oplæg og foredrag. Med computeren og Officepakken blev PowerPoint hurtigt den fortrukne måde at præsentere på. Nu er Prezi med i værktøjskassen. Hvis du ikke lige ved hvad Prezi er, så læs med og få en kort introduktion.

Af Helga Grønvold 20/05/2015

Prezi er et online præsentationsværktøj, der på mange måder minder om PowerPoint – og så alligevel ikke. Hvor man i PowerPoint bladre i slides, så har man i Prezi én stor form for opslagstavle. Hele siden rummer den samlede præsentation, så man er ikke tvunget til at lave en lineær fortælling som i PowerPoint. For at komme fra et punkt til et andet, zoomes der ind og ud på de forskellige elementer. Det har den store fordel, at det er nemmere at skabe et overblik og skabe en tydelig sammenhæng i ens, måske komplekse, præsentation.

LÆS MERE: Gør samarbejdet nemmere med nettets værktøjer

Prezi er intuititivt

I Prezi er der mulighed for at indsætte tekst, billeder, Youtube-videoer, tegninger, pdf’er osv. Når først elementerne er sat ind, forbindes de i den rækkefølge man ønsker for sin præsentation. Der er en del fine skabeloner til rådighed, så det kræver ikke så meget at få selv den første præsentation til at se imponerende ud. Hvis man har en smule erfaring fra lignede programmer, er Prezi ret intuitivt at gå i gang med.

En anden fordel ved Prezi er, at I kan arbejde samtidig i den samme præsentation. Hvis I er flere personer, der laver en præsentation sammen, er der ikke kun én person, der behøver at sidde og lave præsentationen.

Prezi gemmer dine præsentationer online, så du har altid mulighed for at tilgå dem. Der er også mulighed for at gemmen præsentationen som en pdf på din computer. 

Eksempler på Prezi præsentationer

 

Fordele ved Prezi
  • Prezi er et Intuitivt værktøj 
  • Det er nemt at arbejde med
  • Flere kan arbejde i den samme præsentation samtidig
  • Ligger online, men du kan også downloade en pdf version af din præsentation.
Har du lyst til selv at prøve Prezi?

Hvis du har fået mod på at prøve Prezi næste gang, du skal lave en præsentation, så kan du oprette en bruger på www.Prezi.com.