ledernetværk

Ledernetværk – vitalisering af hjemmenetværk

Rapporten samler erfaringer og konklusioner fra et udviklingsprojekt om ledernetværk. Den fokuserer på lokale ledernetværk og giver retningslinjer for, hvordan de giver størst udbytte.

Af Personaleweb 17/01/2005
KL,
KTO

Rapporten giver et bud på, hvordan såkaldte hjemmenetværk, hvor lederne kommer fra samme område og er på samme lederniveau, kan startes op og bruges til at styrke lederne.

Blandt andet hvordan trygheden og gruppefølelsen ved et hjemmenetværk kan kombineres med den udvikling og kreativitet, der typisk er i et udenetværk, hvor lederne ikke er fra samme lederniveau og område.

Læs også: Netværk som vej til flere kvinder i ledelse

Rapporten giver retningslinjer for at starte og udvikle et lokalt ledernetværk. Både i forhold til fysiske rammer, hvem der skal deltagere, og hvilken rolle konsulenter skal have.

Der er også inspiration og erfaringer at hente i beskrivelsen af projektforløbet, hvor der indgår eksempler på problemstillinger, der blev taget op i netværkene, og hvordan de blev løst

Indholdet i publikationen:

  • Kapitel 1 beskriver formål, forløb og baggrund for udviklingsprojektet om ledernetværk, som rapporten bygger på.
  • I kapitel 2 er konklusionen, at det muligt at mikse det bedste fra hjemmenetværket, trygheden og gruppefølelsen, med det bedste fra udenetværket, udviklingen af det personlige lederskab, skabelsen af nye idéer og inspirationer.
  • Eksempler på metoder, der er brugt i projektet, bliver præsenteret gennem konkrete cases i kapitel 3.
  • ’Træn en træner’ er overskriften på kapitel 4, som handler om et forløb, der rustede 12 udviklingskonsulenter til at starte nye ledernetværk op. Kapitlet handler også om konsulentens rolle i netværket.
  • Kapitel 5 forklarer betydningen af begreber som social støtte, stress, supervision, uærbødighed, anerkendelse og heliotropi, der bliver brugt i rapporten.
  • Kapitel 6 indeholder et udpluk af de metoder og øvelser, der har virket godt.
Læs 'Ledernetværk - vitalisering af hjemmenetværk'
Om publikationen 'Ledernetværk - vitalisering af hjemmenetværk'

Forfatter: Lasse Rønnoe, Arbejdsmiljø København, og Vibeke Bastide, HK/Perspektiv­gruppen

Årstal: 2005

Udgiver: KL og KTO

Kontakt vedrørende 'Ledernetværk - vitalisering af hjemmenetværk'

Dorte Thorgaard, KL, dot@kl.dk, 3370 3162

Henrik Carlsen, KTO,  hc@kto.dk, 3347 0617