Kompetencehjulet

Kompetencehjulet giver et billede af de kompetencer, personalet har, samt hvilke behov der er for kompetenceudvikling.

Af Personaleweb 22/01/2009

Kompetencehjulet giver også et godt grundlag for videndeling, idet man sammen får diskuteret de eksisterende kompetencer.

I kompetencehjulet arbejder man med tre niveauer for kompetencer:

  • Fremragende kompetence (yderst i hjulet)
  • Tilstrækkelig kompetence (midt i hjulet)
  • Utilstrækkelig kompetence (inderst i hjulet)

Skridt for skridt
 

  1. For hver personalegruppe beskrives de nødvendige kompetencer, og disse indføres i hjulet. For at systematisere kompetencedrøftelsen kan de grupperes i: færdigheder, viden, holdninger og adfærd.
  2. Hver medarbejder udfylder nu sit eget hjul. Denne del kan også foregå i grupper, hvor medarbejderne kender hinanden.
  3. Når alle har udfyldt et kompetencehjul, kan der skabes overblik over den samlede kompetence, og herefter kan man beslutte, om der skal kompetenceudvikles - og på hvilke områder.
  4. Med afsæt i de samlede kompetencer kan den enkelte medarbejders kompetencer og kompetenceudvikling drøftes - eventuelt gennem en MUS-samtale.

Checkliste

  • Plancher med tegning af kompetencehjulet