tømrer

Kom til konferencen: Kompetenceudvikling gennem hele livet

Få nyeste viden og erfaring til at forbedre samspillet mellem almene og erhvervsfaglige kompetencer den 6. september 2022 i Vejle og virtuelt.

Af Irene Aya Schou 28/06/2022
3F,
FOA,
KL

Kompetencekravene på arbejdsmarkedet ændres, og særligt på områder med arbejdskraftsmangel er der behov for uddannelse af flere faglærte. Samtidig viser undersøgelser, at en ikke ubetydelig del af voksne danskere har vanskeligheder med at læse, skrive og regne.

Men hvordan understøtter vi voksne, der har brug for at få opdateret deres kompetencer, så de tager imod flere af de tilbud, samfundet stiller til rådighed? Og hvad kan man gøre for at forbedre samspillet mellem almene og fagfaglige kompetencer? 

Det sætter KL, FOA og 3F fokus på ved en konference i Vejle den 6. september 2022. Konferencen er en såkaldt hybridkonference, hvor det også er muligt at deltage virtuelt.

Målgruppen for konferencen

Konferencen henvender sig til udbydere af VEU, chefer/ledere, HR-konsulenter, (F)TR, repræsentanter for de faglige organisationer og andre med interesse for området og finder sted tirsdag den 6. september 2022 kl. 9.00-12.30 i TORVEhallerne i Vejle.

Konferencen vil også belyse arbejdspladsernes muligheder for økonomisk støtte til kompetenceudvikling fra puljerne ’Bedre til ord, tal og IT’ og ’Ufaglært til Faglært’ og have indlæg fra videnspersoner blandt andre VIVE-forsker og medlem af Reformkommissionen.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig konferencen

Læs mere og tilmeld dig her.

Kort om tilskudsmuligheder:

Man kan som arbejdsplads søge økonomisk tilskud til kompetenceudvikling gennem puljerne 'Ufaglært til Faglært' og 'Bedre til ord, tal om IT'.

'Ufaglært til faglært' er målrettet medarbejdere på en FOA eller 3F overenskomst, der har været ansat i kommunen i minimum to år, og som kommunen ønsker at opkvalificere og fastholde i beskæftigelse. 

Læs mere om Ufaglært til Faglært

'Bedre til ord, tal og IT' henvender sig til ansatte på FOA eller 3F overenskomster i kommunerne og handler om at afklare medarbejdernes kompetencer i dansk, regning og IT og tilbyde kurser med vikardækning til de medarbejdere, der ønsker at tage imod tilbuddet. 

Læs mere om Bedre til ord, tal og IT.