Interessentanalyse
En interessentanalyse giver et billede af jeres vigtigste relationer og disses forventninger til jer.
Interessentanalysen er med til at sikre, at et projekt tager de fornødne hensyn til forskellige interessenter. Hvis MED-udvalget er projektejer, vil det være naturligt at forberede analysen her.
Skridt for skridt
- Tegn et kort over interessenterne på et stort papir. Tegn jer selv i midten.
- Notér hvilke interesser de enkelte interessenter har.
- Notér hvilken betydning projektet kan få for interessenterne.
- Hvem er de fx tre vigtigste interessenter?
- Har interessenterne indbyrdes relationer af betydning?
Svarene noteres på post-its og sættes på hver enkelt interessent. Det færdige 'billede' indgår i den videre planlægning.