Det nytter, når medarbejdere og ledere sætter sig omkring et bord og snakker om, hvad der forstyrrer og tager tid fra kerneopgaven.

Det viser erfaringer fra et Fremfærd-projekt i Høje-Taastrup Kommune, hvor medarbejdere og ledere har været igennem en proces, hvor de har kigget på alt det, der bøvler - lige fra mødekultur og uklare arbejdsgange til handle- og dokumentationsplaner.

Erfaringerne blev lørdag delt under en Folkemøde-debat i KL-teltet om afbureaukratisering og samskabt styring, og for Mona Striib, formand for FOA og næstformand i Fremfærds bestyrelse, var det inspirerende at høre om, hvordan man med enkle virkemidler kan forenkle hverdagspraksis.

- Når man tør slippe medarbejderne fri og give dem lov til at snakke om, hvordan de bedst løser kerneopgaven, så kan man høste rigtig mange vigtige erfaringer. Det viser eksemplet fra Høje-Taastrup, sagde hun.

Medarbejderne blev høje

Én af de ting, der fyldte rigtig meget for medarbejderne i Høje-Taastrup var møder.

På en daginstitution følte medarbejderne, at de var meget alene på stuerne, fordi deres kolleger var væk til møder. Så satte de sig omkring et bord og kiggede hinanden dybt i øjnene: Er det de rette, der går til møde? 

- Så vidste det sig, at de på institutionen havde en kultur om, at der skulle én repræsentant med fra alle seks stuer, når der var møde. Nu er der større overblik, så man mandag morgen kan se, hvem skal til hvilke møder i løbet af ugen, fortalte Heidi Hansen, fællestillidsrepræsentant og næstformand i hovedudvalget i Høje-Taastrup Kommune under debatten.

Hun fastslog, at forenkling og forandring ikke bare er en ledelsessag – men et fælles ansvar mellem ledere, medarbejdere og MED, og at medarbejderne ”blev høje” af at deltage på workshops og finde ting, der bøvler, bl.a. sammen med kommunaldirektøren.  

Simpel nedefra og op-model

I KL finder man det nyttigt med jævnlige serviceeftersyn af hverdagspraksis blandt medarbejdere og ledere.

- Vi er optaget af at drive kommuner effektivt. Samtidig ønsker vi at skabe en organisation, som medarbejderne er glade for at være i. Her har vi et fælles fokus på at rydde forhindringer af vejen, så vi kan skabe den bedst mulige arbejdsplads, sagde Steen Christiansen, næstformand i KL's Løn- og personaleudvalg.

Forsker Tina Øllgaard Bentzen fra RUC har været involveret i projektet i Høje-Taastrup. Hun mener, at den københavnske forstadskommune har været med et udvikle en simpel nedefra og op-tilgang til afbureaukratisering.

- Den store fordel med modellen er, at den er meget enkel, og hvor man spørger medarbejderne, hvad der bøvler for dem. Det er ikke en lang og ressourcekrævende proces, og man får hurtige gevinster. Udfordringen kan være at få embedsmændene med, og at det har et meget lokalt sigte, sagde hun. 

Parkerer nationale tests

En række lokale arbejdspladser har deltaget i Fremfærd-projektet i Høje-Taastrup Kommune. For chefkonsulent Martin Green Jensen, der har stået i spidsen for projektet i Høje-Taastrup Kommune, har det været interessant at se, at mange af de ting, der bøvler, er ting, som er skabt lokalt og dermed også kan ændres lokalt. 

Lovgivningen kan dog også sætte nogle begrænsende rammer.

- På skoleområdet fyldte nationale tests. Det problem kan vi ikke løse, men her gav det en effekt at nå frem til, at noget må parkeres, fordi vi ikke har voldsom indflydelse på det. I hvert fald ikke i første omgang, siger han.

For både Mona Striib fra FOA og Steen Christiansen fra KL bliver det spændende at se, hvordan erfaringerne fra Fremfærd-projektet kan videreformidles og inspirere andre. For det er der behov for.

- Det med at sætte medarbejderne fri bliver en dagsorden, der kommer til at rulle stadig stærkere i den kommende tid efter New Public Management, hvor der er brug for nye måder at arbejde på. Her har Fremfærd sit helt store potentiale ved at sætte borgeren i centrum og finde effektive måder at arbejde på - sammen med medarbejderne, sagde Steen Christiansen.