En gruppe eksperter har for Fremfærd kigget på begrebet med de teoretiske briller.

Det siger eksperterne om kerneopgaven

Begrebet kerneopgaven bliver brugt flittigt på offentlige arbejdspladser. En gruppe eksperter har for Fremfærd kigget på begrebet med de teoretiske briller på. Læs hvad de mener, at begrebet kan bidrage med.

Af Personaleweb 23/09/2014

Kerneopgaven som begreb anvendes i mange sammenhænge i kommunalt regi, men begrebet er komplekst og er ikke lige til at definere. I to papirer udgivet af Fremfærd redegør og diskuterer en gruppe forskere begrebet kerneopgaven. 

Gruppen består af eksperter og forskere fra TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse samt Aalborg Universitet og skriver blandt andet:

- Vi mener, at diskussioner af kerneopgaven kan bidrage til at udvikle den kommunale opgaveløsning og til at skabe en udvikling, som både kan fremme effektivitet, kvalitet og trivsel blandt medarbejderne, og som ikke mindst åbner for en høj grad af borgerfokus. Det er gennem diskussioner med både uenighed og enighed, at medarbejdere og ledere kan udvikle fælles forståelser og ikke mindst anerkendelse af hinandens forskelligheder. 

Vil I være klogere på, hvad begrebet kernopgaven dækker over set fra et teoretisk perspektiv, så download arbejdspapiret 'Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor' nedenfor. 

I debatoplægget 'Kerneopgaven for og med borgerne' stiller forskerne en række spørgsmål, der kan være med til at udvikle diskussionen af kerneopgaven i den offentlige sektor.

Vidensgrundlag og debatoplæg
Om Fremfærd

Fremfærd blev etableret som en del af overenskomstfornyelsen 1. april 2013. 

Fremfærds formål er at fokusere samarbejdet om at udvikle de kommunale kerneopgaver og effektiv opgaveløsning. 

Målet er et velfærdssamfund, hvor både medarbejdernes, borgernes og resten af samfundets ressourcer anvendes bedst muligt. Hvor borgerne ikke bare er kritiske kunder, men så vidt muligt selv er med til at definere og skabe de rigtige løsninger.