Når købmandsregningerne skal betales i hver af de fire beboergruppe i det socialpsykiatriske bosted Hedebo i Brønderslev Kommune, så er det ikke længere en træls opgave, der tager tid og tålmodighed for både personale og beboere.

Det er et af de helt konkrete resultater, der er kommet ud af, at Hedebo har sendt to medarbejdere på en uddannelse i innovation, som KL og KTO i samarbejde har tilbudt kommunerne i efteråret 2013 og foråret 2014.

- Vi valgte at kigge på købmandsregninger, fordi det var et lille delområde, som var nemt at have med at gøre. Det var ikke noget stort og voldsomt, fortæller Vibeke Hatt Sørensen, der har været sygeplejerske på Hedebo i 20 år, og som er en af de to medarbejdere, der blev udvalgt til innovatøruddannelsen.

LÆS OGSÅ: Personalets nye ideer giver mere tid til omsorg

Regninger kostede for meget tid og energi

Men selvom betaling af købmandsregninger måske ikke lyder som en stor ting, så skabte de to medarbejderes valg meget tydelige resultater. Problemet med købmandsregningerne var, at det var pædagoger og beboere, der i fællesskab skulle opgøre alle kvitteringer og lave regnskaber, hvorefter regnskabet gik til en HK-medarbejdere og til sidst skulle til revision.

I alt brugte hver af de fire beboergrupper en halv formiddag om måneden på regningerne, og derudover blev der brugt tid på at motivere og berolige nogle af beboerne med psykiatriske diagnoser, som fik det dårligt af at arbejdet med kvitteringer og regnskaber.

Vibeke Hatt Sørensen tog problemstillingen med på innovationsuddannelsen, hvor deltagerne på fem kursusdage over fem måneder blev introduceret til innovationsværktøjer som f.eks. brugerrejser, fotosafari og interviews. Mellem kursusdagene skulle de afprøve værktøjerne derhjemme. De to medarbejderes projekt viste, at de pædagogiske medarbejdere syntes, at opgaven var træls og tidskrævende, og ikke noget de i deres faglighed følte sig rustet til.

Til gengæld viste undersøgelserne også, at der var en sekretær i bostedet, som kunne hjælpe med løsningen.

- Vi fik en aha-oplevelse, og vi forstod pludselig, hvorfor opgaven var så forhadt. Pædagogerne var vant til at arbejde kreativt og finde på skæve løsningerne. Sekretæren var uddannet til at arbejde med regler og rammer, og hun syntes, det var en dejlig opgave, fortæller Vibeke Hatt Sørensen.

Løsningen var derfor, at sekretæren overtog opgaven med regnskaberne.

Ledelsen var med hele vejen

Hele vejen igennem forløbet holdt de to medarbejdere møder med deres leder, og det betød, at de havde fuld opbakning til at bruge både deres egen og deres kollegers tid, og projektet blev prioriteret over andre opgaver på Hedebo.

At de nye ideer og løsninger kom på initiativ fra helt almindelige medarbejdere og ikke fra ledelsen, var en vigtig pointe.

- Jeg tror, det betød alt. Det kunne vi også høre fra de andre på kurset. Vi ser nogle andre ting, siger Vibeke Hatt Sørensen.

Hun påpeger, at der til daglig bliver lavet masser af innovation og skæve løsninger på Hedebo.

- Vi er bare ikke vant til at arbejde med det så dybdegående, siger hun.

Fremtiden tegner innovativ

De to innovationsagenter skal også i fremtiden arbejde med de nye redskaber. De skal fungere som konsulenter for medarbejderne i de enkelte beboergrupper, der hver skal finde et emne eller en problemstilling, som er vigtig at arbejde med, og målet er, at aha-oplevelserne også kommer til dem.

For Vibeke Hatt Sørensen har innovationskurset også personligt været et vendepunkt i arbejdslivet.

- Vi var på et punkt, hvor vi var energimæssigt flade efter mange forandringer og tidspres. Men når man pludselig er med til at se løsninger, så begynder det at blive sjovt, siger hun.

LÆS OGSÅ: Vi genbruger hinandens løsninger i stor stil