plejehjem grundlæggende pleje

Stor interesse for workshop om grundlæggende pleje - nye workshops på vej

Alle pladser til Fremfærd Sundhed og Ældres workshop om grundlæggende pleje er nu blevet besat. Men der vil komme nye workshops i det kommende år.

Af Irene Aya Schou 07/11/2019
Fremfærd

KL og de faglige organisationer på sundhedsområdet har som en del af Fremfærd Sundhed og Ældre inviteret alle landets kommuner til en workshop om grundlæggende pleje den 9. december 2019.

Interessen for workshoppen har været så stor, at tilmeldingen til workshoppen må lukkes før tid - men der vil komme nye workshops i begyndelsen af 2020.

Sparring og videndeling på tværs

Fremfærd Sundhed og Ældre afholder den 9. december 2019 i Odense en workshop om grundlæggende pleje.

Formålet med workshoppen er at formulere forslag til indsatser, som Fremfærd Sundhed og Ældre kan igangsætte for at revitalisere og styrke den grundlæggende pleje.

Kommunerne får på workshoppen:

  • Mulighed for at være aktivt med til at definere, hvordan Fremfærd Sundhed og Ældre kan være med til at styrke den grundlæggende pleje.
  • Sparring og videndeling på tværs.
  • Og ikke mindst mulighed for at få del i de udviklingsmidler, som Fremfærd Sundhed og Ældre uddeler til udvalgte projekter, som led i den videre indsats på området.

Nye workshops i det kommende år

Workshoppen om grundlæggende pleje er den første af flere workshops, hvor kommunerne selv skal være med til at definere, hvilke indsatser som kan igangsættes inden for hvert af temaerne.

I den kommende periode ønsker Fremfærd Sundhed og Ældre foruden grundlæggende pleje at sætte fokus på følgende områder:

  • En styrkelse af den forebyggende indsats.
  • Fremme den rehabiliterende tilgang i plejen.
  • Rette kompetencer til rette opgaver.

Mulighed for at komme på adviseringsliste

Hvis I som kommune havde ønsket at tilmelde jer workshoppen om grundlæggende pleje, men endnu ikke har sendt jeres tilmelding, er I meget velkommen til at kontakte Amalie Lollike på AMLO@kl.dk.

Så vil alle interesserede kommuner komme på en adviseringsliste og få tilsendt invitationerne til de kommende workshops direkte.

De kommende workshops finder sted i begyndelsen af 2020. Der er endnu ikke sat konkrete datoer på.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om Fremfærd Sundhed & Ældre
Fremfærd Sundhed & Ældre

Fremfærd Sundhed & Ældre er en unik konstruktion mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked, der har fokus på den kommunale kerneopgave.

I Fremfærd Sundhed & Ældre arbejder kommuner og faglige organisationer med kerneopgaverne omkring sundhed og ældre – f.eks. på sundheds- og forebyggelsescentre, trænings- og rehabiliterings­centre, plejecentre og hjemmeplejen mv.

Fremfærd Sundhed & Ældre iværksætter og støtter projekter, indsamler erfaringer og formidler viden. Projekterne har borgeren i fokus sammen med faglighed, trivsel og effektivitet.

Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre