Lavere sygefravær, bedre trivsel og et højere serviceniveau til borgerne. Det skulle gerne blive resultatet af en aftale om tillid på ældreområdet, som Herlev Kommune har indgået med de faglige organisationer. En aftale, som indebærer gensidig tillid mellem ledere og medarbejdere i kommunen. Eller billedligt talt at man ’slipper fuglene fri’, som de siger i Herlev Kommune.

LÆS OGSÅ: Forenklingens fire F’er: Fra ambition til praksis med tillidsbaseret styring

Men hvordan får man opbygget den tillid i praksis? Det er der ikke et enkelt svar på, men derimod mange svar på, mener centerchef i Center for Omsorg og Sundhed, Christian Bartholdy.

- Der er ikke én løsning, som passer på alle afdelinger i kommunen. Hjemmeplejen har for eksempel nogle helt andre problematikker end plejecentrene. Derfor har vi besluttet, at de enkelte arbejdspladser skal arbejde med tillid på de områder, som de selv mener er vigtige.

Konkret er processen sat i gang ved, at tillidsvalgte og ledere har været på hver deres temadag samt en fælles temadag. Efterfølgende blev MED-udvalgene introduceret til projektet. Udvalgene fungerer som ambassadører og tovholdere på de enkelte arbejdspladser.

- Nogle steder kan det for eksempel være, at udvalget gerne vil sætte fokus på tilrettelæggelse, mens det et andet sted kan være borgerinddragelse. Det bestemmer de helt selv – så længe det er fagligt velbegrundet og kan være med til at skabe tillid. Vi beder dem om en gang imellem at melde tilbage med, hvordan det går, men vi har ikke konstant opsyn med dem. Det ville gå imod hele tanken om mere tillid, forklarer Christian Bartholdy.   

Mere tillid i hjemmeplejen

En af de arbejdspladser, der er med i projektet, er kommunens hjemmepleje. Her har tillidsrepræsentant og hjemmehjælper Vivi Lone Andersen arbejdet i 17 år. I den tid har hun set, hvad tillid kan gøre.

- Vi har haft fysiske mapper ude ved borgerne, hvor vi skrev i hver gang, vi havde været på besøg. Idéen var, at man skrev, hvordan borgeren havde det. Men tit stod der bare ’Fru Hansen har det fint’ om morgenen, ’Fru Hansen har det fint’ om eftermiddagen, og ’Fru Hansen har det fint’ om aftenen, fortæller hun.

På den måde fik bøgerne ikke den ønskede effekt. I stedet kom de til at fungere som en form for dobbeltdokumentation.

LÆS OGSÅ: Høje-Taastrup rydder op i det, der bøvler

- Når der ikke blev skrevet i bøgerne, kunne det bruges til at banke folk oven i hovedet. Selvom vi alligevel også registrerede hvert besøg derhjemme. Derfor har vi ikke bøgerne længere – for selvfølgelig har vi tillid til, at andre gør deres arbejde ordentligt.

Hvis de pårørende ønsker det, har de dog mulighed for at købe en Mayland-kalender, som hjemmehjælperne så kan skrive i i stedet.

- Det er et godt eksempel på, hvordan vi blandt andet prøver at grave ned i, hvor vi laver meningsløs dokumentation eller dobbeltdokumentation, siger Christian Bartholdy.

Der er samtidigt grænser for, hvor fri fuglen skal være, eller hvor meget frihed der skal gives, mener de begge.

LÆS OGSÅ: Fem misforståelser om tillid

- I hjemmeplejen får vi et skema med, hvad borgeren skal have hjælp til, hvor meget tid der skal bruges på det, og hvordan de enkelte hjemmebesøg ligger i forhold til hinanden, så vi kan minimere transporttiden. Det skema prøvede vi på et tidspunkt at blive fri fra, men det gik ikke. Det var for meget frihed, og så gik der koks i planlægningen, fortæller Vivi Lone Andersen.

I stedet har de i Herlevs hjemmepleje forsøgt at finde en gylden middelvej. Skemaerne er der, men de er inddelt i ’pakker’ i stedet for små enkeltdele. For eksempel er påklædning én pakke med ét antal minutter i stedet for at være inddelt i en masse underpunkter med hvert sit tidsinterval.

Fuglen skal lære at flyve

Den nye tillid kan for nogle medarbejdere være svær at vænne sig til. Christian Bartholdy sammenligner det med, når en fugl er blevet sluppet ud af sit bur og så pludselig skal lære at flyve.

- Det kræver mod både af ledere og medarbejder. Lederne skal turde slippe: Når først fuglen er fri, ved man ikke, hvor den flyver hen. Medarbejderne skal samtidigt turde stå på mål over for borgerne i forhold til det nye ansvar, de har fået, mener han

Derfor har man både som leder og medarbejder også et særligt ansvar i processen med at skabe mere tillid og frihed ifølge, Christian Bartholdy.

- Som leder eller kollega bør man gøre sit bedste for at hjælpe dem, der har det svært, i gang. Fortælle dem, at de nok skal klare den og er gode nok.

Overordnet oplever Vivi Lone Andersen, at medarbejderne ikke er bekymrede, men derimod glade for forandringerne.

- Hvis du får frihed til at udføre dit arbejde ud fra din faglighed, giver det mere arbejdsglæde. Samtidigt kan du gøre borgerne mere tilfredse, fordi du bedre kan lytte til deres behov, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Erfaringer fra to kommuner: Medarbejdere bliver 'høje' af at kigge på hverdagspraksis

Christian Bartholdy forventer, at man i løbet af få år vil kunne se en væsentlig forskel i APV’erne og i sygefraværsstatistikken, når først de mange idéer om tillid for alvor er blevet til virkelighed.