På væggen hænger et billede. Det indeholder en masse farver og former bl.a. en spids genstand og en lyserød plamage.

”Forestil jer at I tager sko og strømper af og går hen over billedet. Tal om, hvordan det føles at bevæge jer på billedet. Rejs jer op og sæt krop på billedet. Hvis I har talt om, at det lyserøde føles som tyggegummi, så bevæg hele kroppen som om I går på blødt eller klistret tyggegummi.”

Vi er på Esbjerg Kunstmuseum. Elever fra 2.B på Cosmosskolen er i gang med at udforske et billede af Vilhelm Bjerke-Petersen. Billedet hedder ”Drømmen om kniven”, og elevernes besøg er et led i projekt ”Museet i den åbne skole”

Projektet, der inkluderer 15 skoler, 15 museer og 15 kommuner landet over, skal undersøge, hvad der sker med elevernes læring, når de tages ud af klasselokalet og ind på lokale museer.

LÆS OGSÅ: Lærere og museumsformidlere: VI skal gå mere i kødet på hinanden

Elever leger med kunsten

- Esbjerg Kunstmuseum har spurgt eleverne: Hvad kan man bruge museet til? Det kan være svært at formidle flade ting, der hænger på væggen, men eleverne er kommet op med en masse øvelser og kropslige lege, som andre elever på 1. og 2. klassetrin kan bruge, siger Marie Festersen Andersen, der er projektleder på ”Museet i den åbne skole”.

Projektet er forankret på HEART – Herning Museum of Contemporary Art, og finansieret af Kulturstyrelsen, A.P. Møller Fonden, HistorieLab, SkoletjenesteNetværk og Skoletjenesten på Sjælland.

Til projektet er tilknyttet en forskergruppe bestående af to forskere, der skal beskrive, analysere og formidle resultaterne af alle 15 projektet – dog med særlig fokus på fire af casene.

Netop medinddragelsen af eleverne er vigtig for projektets succes, forklarer ph.d. Gertrud Latif Knudsen, der står for følgeforskningen i samarbejde med forskningsassistent ved HistorieLab, Marie Bonde Olesen.

- Når eleverne inddrages i udviklingen af undervisningsforløbet, får de større lyst til at komme på museet igen, end hvis de blot er med til at teste et forløb, som de voksne har lavet. Det viser vores spørgeskemaundersøgelse, siger hun.

På jagt efter B&O-Ånden

I Struer har elever fra Limfjordsskolen været på jagt efter B&O-Ånden på det lokale Struer Museum. Projektet bygger på den grundantagelse, at eleven bedst forstår faget historie ved at se sig selv som en del af historien.

På journalistisk vis har eleverne interviewet bedsteforældre, onkler og tanker og gamle medarbejdere, der har berettet om en svunden tid på Bang & Olufsen. Projektet endte med, at hver elev, i samarbejde med bedsteforældrene, skrev en artikel med tilhørende billedmateriale, der blev udstillet på Struer Museum.

- Målet var at skabe lokal identitet og vise eleverne, at de selv er historieskabende og historieskabte. Mange fandt frem til historier, de aldrig havde hørt før, f.eks. at deres morfar og mormor mødte hinanden på B&O. Som en pige sagde, da vi evaluerede: ’Vi er blevet lidt bedre til at snakke sammen i klassen, fordi vi har fået noget at snakke om,’ siger Gertrud Latif Knudsen.

Det ligeværdige samarbejde

Det er afgørende for et godt læringsforløb for eleverne, at skole og museum mødes på ”begge halvdele” inden projektets start, fortæller forskeren, der har sit eget firma, ResearchLab og er ansat som ekstern lektor på Aarhus Universitet på Institut for Erhvervskommunikation.

- Det betyder meget for børnene, at museumsformidleren kommer på besøg på skolen. Det oplever børnene som interesse. Det skaber en form for tryghed, som gør, at de er parate til at lære mere, når de har set museumspersonen på forhånd, siger hun.

Også for lærere og museumsformidler har samarbejdet været frugtbart.

- De har fået indsigt i og respekt for hinandens fagligheder og har skabt et fælles fagligt og personligt udviklingsrum. De kommer ind med forskellige men ligeværdige kompetencer, siger forskningsassistent ved HistorieLab, Marie Bonde Olesen.

Kommunens ledende rolle

Specielt for lærerne har projektet været en kærkommen påmindelse om, hvorfor de oprindeligt valgte faget - for at kunne danne nye samfundsborgere, forklarer Gertrud Latif Knudsen.

Projektet er fra start tænkt som et vaskeægte tværsektorielt samarbejde mellem skole, museum og kommune. Der er dog forskel på, hvor stor kommunens rolle har været i de 15 projekter.

På Bornholm har kommunen spillet en aktiv rolle. Skolekonsulenten har formået at finde ekstra penge, så der er to forskellige museer og to klasser med hver deres faglærer med i projektet. Det har givet projektet flere ’muskler’ men har samtidig været et strategisk smart træk fra kommunens side, da de to museer på sigt skal sammenlægges.

- Skolekonsulenten har desuden været i stand til at hjælpe parterne i forhold til forankringen ved at dele viden med resten af skolerne på Bornholm, siger Gertrud Latif Knudsen og understreger, at det rykker, når kommunen er med.

Alle elever på slottet

Også på Fyn har kommunen taget teten. Nyborg og Kerteminde kommuner har valgt at indgå i et forpligtende samarbejde med skoler og nærliggende museer under navnet ”Mit Østfyn”.

Det betyder, at alle elever på de østfynske skoler fremover er sikre på at besøge Johannes Larsen Museet, Vikingemuseet Ladby, Nyborg Slot og andre lokale museer i løbet af deres skoletid.

Samarbejdet fungerer på den måde, at museerne stiller en museumsformidler gratis til rådighed for skolerne i ca. 2 timer, kommunerne finansierer busser og anden transport, og skolerne forpligter sig til, at alle 3.-6.-klasser gennemfører ét forløb årligt.

Kommunens tilstedeværelse betyder, at det konkrete samarbejde mellem Vikingemuseet Ladby og Vibeskolen i Nyborg Kommune under projekt ’Museet i den åbne skole’ kan fortsætte efter projektets løbetid, forklarer Gertrud Latif Knudsen.

- Det har været en ekstra motivation, at læreren og museumsformidleren vidste, at det, de udviklede, ville få en lang levetid i Mit Østfyn og ikke bare endte som endnu et projekt, siger hun.   

Kunder i butikken

For museerne giver samarbejdet med skolerne flere ”kunder i butikken” Men det handler også om kulturopdragelse og almen dannelse, fortæller Marie Bonde Olesen.

- De får udviklet læringsaktiviteter og forløb, som kan bruges af andre børn og unge, og børnene bliver små ambassadører for museet og tager måske deres familie med, siger hun.  

I Aarhus har Naturhistorisk Museum samarbejdet med lærerstuderende fra Via University College. Museet har givet faglige input om istiden til de lærerstuderende, så de kunne udvikle øvelser til afgangseksamener for 9. klasse i biologi og fysik.

To folkeskolelærere har så udviklet øvelserne videre og afprøvet dem på deres 9. klasses elever. Det har givet museet 16 undervisningsøvelser, der ligger klar til gavn for andre lærere, der skal forberede deres elever på at tage den fællesfaglige afgangsprøve.

Det lægger kimen til fremtidige samarbejder, siger Marie Bonde Olesen.

- Når de studerende har samarbejdet med et museum under deres uddannelse, er de mere tilbøjelige til at vende tilbage og lave projekter, når de er færdige, siger hun. 

Mange lag af læring

Forskerne understreger, at læring er som løg. Der er ikke bare ét men mange lag. Det handler ikke kun om at vide, at maler Oluf Høst er født i Svaneke i 1884, eller at Jellingestenen blev rejst af Harald Blåtand.

Læring finder også sted på cyklen hen til museet, i samarbejdsøvelsen i klasserummet, da morfar fortæller, at man mødte mormor på B&O, eller da det pludselig går op for en pige i 5. klasse, at hendes yndlingsbillede er et maleri af Asger Jorn, som alle andre kalder dystert og mørkt. Men når hun ser på billedet bliver hun glad, fordi hun forestiller sig, at hun ligger i en æske sammen med tre drager.

- Vi har et bredt blik på læring. Bare det at komme ud og lave noget fælles er en oplevelse, der udvikler de sociale og kreative kompetencer og f.eks. skaber øget tolerance og empati, lyder det fra forskerne.  

Projektet vil resultere i en praksismanual – en kogebog for hvordan man etablerer den slags læringsaktiviteter – samt en forskningsrapport.

Manualen blev præsenteret på en afsluttende konference den 21. november i Middelfart og kan downloades ude til højre. Forskningsrapporten ventes klar først i det nye år.

Asger Jorn billedet med de tre drager, som gjorde eleven glad, er for øvrigt Rovdyrpagten fra 1950.