For fire år siden besluttede Antvorskov Skolen i Slagelse at rykke teknologien ind i klasseværelserne. De kalder det for LearningTechLab, og det betyder, at programmering af robotter, filmproduktion, elevkurser og eksperimenter med IT-programmer nu er blevet en del af hverdagen for alle skolens lærere og elever.

For selvom både lærere og elever nu fire år efter ser teknologien som et uundværligt indspark i undervisningen, så har det også krævet en bredere nytænkning af lærernes rolle i klasselokalet. Det kan Helle Haim, der underviser i de naturvidenskabelige fag, bevidne.

- Selvom jeg er læreren, og den der styrer undervisningen, så er jeg på ingen måde den klogeste i klassen. For det kan jeg slet ikke være. Jeg måske har en grundviden om IT og teknologi, men mine elever har en helt anden kunnen. De er jo vokset op med det her, så de har en naturlig større viden inden for det område, end jeg har, fortæller hun.

Det handler om at sætte rammer

Helle Haim har været med lige siden LearningTechLab blev en del af skolens profil. Men selvom hun ofte oplever, at eleverne render fra hende, når det kommer til brugen af teknologi, så ser hun det ikke som et problem, der udfordrer hendes rolle som lærer.

Tværtimod gør det hende stolt på elevernes vegne, når de formår at nå længere end det læringsmålene ellers foreskriver:

Jeg bliver jo så glad, når eleverne sprænger de rammer, som jeg har sat op. For min funktion som lærer består i højere grad i at sætte nogle læringsrammer op for eleverne. Det er vigtigt, at vores forløb med eleverne ikke bare kører af sporet. Så derfor er min primære opgave nu, at udfordre eleverne fagligt og holde fokus på vores læringsmål, så de når at lære, det de skal.

Helle Haim

Ofte begynder Helle Haim et nyt undervisningsforløb med en konkret problemstilling, som eleverne skal tage udgangspunkt i og forsøge at løse. Hun har selv gode erfaringer med temaer som mikroplastik i havene. Her skulle eleverne gennem forskellige teknologier selv komme med innovative løsninger til, hvordan den globale udfordring kunne løses.

Elever skal med på kursus

Det har været muligt for Helle Haim og de andre lærere at deltage i et bredt udvalg af kurser, efter at skolen i 2015 fik tildelt 1.350.000 kroner fra A.P Møller Fonden til at videreudvikle projektet bag LearningTechLab. Kurserne har fungeret som et vigtigt fundament for viden, når lærerne har skulle planlægge et undervisningsforløb.

Det er dog ikke kun kurserne som lærerne henter viden fra. Skolens ledelse har også slået sig fast på at bruge eleverne som en vigtig vidensressource i undervisningen. Derfor kommer nogle af eleverne også med på kursus sammen med lærerne.

Skolens leder Søren Ranthe mener, at det er vigtigt at inddrage eleverne i den faglige fordybelse. Spørger man ham, sikrer eleverne, at den nyerhvervede viden ikke går tabt i hverdagens ræs.

Lærerne kan ind i mellem drukne i hverdagens mange gøremål. Så er det rart med nogle elever, der bare kan fortsætte med nørde videre i den tillærte teknologi. Det gør også, at vi lige pludselig har en kæmpe læringsressource i de elever. Dem kan vi jo bruge som hjælpelærere i mange, mange år endnu.

Søren Ranthe

Elever, der har deltaget i disse kurser, bliver betragtet som ressourcepersoner, der kan hives ind i undervisningen som en hjælp til læreren. For eksempel bruges eleverne som et sikkerhedsnet for lærerne, når de starter på et helt nyt undervisningsforløb med ukendt teknologi. Så kan de altid trække på elevernes viden, hvis de selv bliver usikre i emnet.

Denne måde at bruge eleverne som hjælpelærere er gavnligt for skolen, men det bidrager også til en anden lærerrolle, mener Søren Ranthe.

- Vi skal turde at slippe den forventning om fuldstændig kontrol i undervisningen, som man ellers får tillært på seminariet. Lærerrollen skal i højere grad over i den mere coachende og vejledende tilgang. Her skal læreren vise retningen og udnytte sin didaktiske og pædagogiske viden til at nå de forskellige læringsmål i samarbejde med elevernes viden og evner, fortæller han.