bornholm

Forskere: Syv anbefalinger til museer og skoler, der skal arbejde sammen

Eleverne får et stort læringsudbytte, når museer, skoler og kommuner arbejder sammen, konkluderer en evalueringsrapport. Men vær opmærksom på tid, penge og på at involvere. Se følgeforskernes syv anbefalinger her.

Af Irene Aya Schou 29/08/2017

Skoler og museer har meget at give hinanden, men skal samarbejdet fungerer optimalt, skal der afsættes ekstra tid og ressourcer, og kommuner og elever skal inddrages i udviklingsarbejdet.

Det viser erfaringerne fra projektet "Museet i den åbne skole", hvor 15 skoler, museer og kommuner har samarbejdet om at skabe eksemplariske læringsforløb til skoleelever.

Projektet startede i foråret 2015 og blev afsluttet 30. november 2016. Dermed har deltagerne gennem halvandet år samarbejdet og udviklet partnerskaber mellem museer og skoler for at give konkrete bud på, hvorledes museerne kan bidrage til folkeskolereformens hensigt om en åben skole.

LÆS OGSÅ: Lærere og museumsformidlere: Vi skal gå mere i kødet på hinanden

Til projektet har været tilknyttet en forskergruppe bestående af to forskere, der har haft til opgave at beskrive, analysere og formidle resultaterne af alle 15 projektet – med særlig fokus på fire af casene.

Følgeforskerne, ph.d. i corporate communication, Gertrud Latif Knudsen, ResearchLab og cand. mag., Marie Bonde Olesen, HistorieLab, er nu færdige med deres arbejde og er bl.a. nået frem til følgende anbefalinger:

1. Pengene har afgørende betydning

Deltagerne i alle 15 projekter har vurderet, at det økonomiske råderum (hvert projekt har fået 60.000 kr.) i nogen grad har været afgørende for skoler og museers deltagelse. Deltagerne har udtalt, at samarbejdet ikke ville have kunnet finde sted uden den medfølgende økonomiske bevilling. Dette skaber en øget bevågenhed omkring de økonomiske muligheder for fremtidige samarbejdsprojekter mellem folkeskoler, museer og kommuner.

2. Inddragelse af flere voksne

Der skal inddrages flere voksne end blot én lærer og én museumsinspektør, hvis partnerskaber skal lykkes med at indfri mål og opnå gode læringsudbytter for alle elever. Det skyldes, at der er behov for ekstra støtte til særligt udfordrede elever. Får de ikke den nødvendige støtte, forstyrrer de både egen og de andre elevers læring.

3. Afsæt særlig 'udviklingstid'

Den Åben Skole er ikke alle steder noget, som lærerne arbejder sammen om. Arbejdet er ofte båret af ildsjæle, som oplever at være ret alene med at inddrage eksterne aktører i undervisningen. Udviklingen af undervisningsforløb tager meget længere tid, end det blev forventet af deltagerne, og der opfordres til, at skoleledere anerkender arbejdet og tildeler tid, hvis man ønsker at udvikle læringsforløb i tværfaglige partnerskaber. Det samme gælder for museumsinspektørerne, der giver udtryk for at mangle støtte og vejledning i forhold til at prioritere tid og penge.

4. Inddrag kommunale skolekonsulenter

Inddragelse af kommunale skolekonsulenter spiller en vigtig rolle for partnerskabernes resultater i forhold til formidling, forankring og bæredygtighed. Erfaringer fra Museet i den åbne skole viser, at det øger motivationen hos lærere og museumsformidlere, hvis kommunale repræsentanter er aktivt involveret.

5. Inddragelse af elever

Det anbefales at inddrage elever som medudviklere af undervisningsforløb. Eleverne bliver mere interesserede i at komme på museer efter forløbet, når de har oplevet medbestemmelse i udviklingsprocessen. Samtidig vurderer de elever, som har oplevet medbestemmelse også, at de har lært mere end de elever, som tester forløb, de voksne har udviklet.

6. Museet ind på skolen

Døren til Åben Skole går begge veje: Det er ikke kun eleverne, der skal ud af skolen, men museet skal også ud på skolen. Det betyder meget for børnene at få besøg fra museet, og museumsinspektører fortæller, at de har fået større forståelse for eleverne, når de har besøgt dem på skolen.

7. Forankring af udviklingsforløb

Ikke alle deltagende kommuner er klar til at understøtte museum-skole samarbejder. Her viser projektet, at der også er gode muligheder for at forankre museet som læringsrum gennem inddragelse af lærerstuderende, som angiver, at de vil arbejde på den måde, når de bliver uddannede lærere. Dernæst udtrykker mange af de deltagende lærere og museumsformidlere et ønske om, at lignende samarbejdsforløb kunne forløbe over mere end ét år, således at lærer og museumsinspektør efter et gennemført forløb har tid til at dele forløb op i mere overskuelige produkter, som kan gennemføres af andre.

Samlet anbefaling

Forskernes rapport anbefaler, at samarbejdet mellem museum, skole og kommune fortsættes, fordi der i partnerskaberne opstår et motiverende, personligt og fagligt udviklingsrum både for deltagende museumsinspektører, lærere og elever.

Ligeledes dokumenterer rapporten, at eleverne får et stort læringsudbytte, som har betydning for både den måde, de opfatter sig selv på, deres kompetencer, hvilke holdninger og værdier de har, samt en øget selvtillid, idet de har gennemført en svær opgave. Museet i den åbne skole fremstår derfor at have været en vigtig brik for både de voksne deltagere, men også for elevernes motivation til at lære mere på en ny og innovativ måde.

LÆS hele følgeforskningsrapporten her.

 

Om "Museet i den åbne skole"
  • Projektet er et samarbejdsprojekt mellem museer, lokale skoler og kommuner landet over. 
  • Målet er at undersøge, hvad der sker med elevernes læring, når de tages ud af klasseværelset og ind på lokale museer og skabe nye eksemplariske læringsaktiviteter.
  • Museet i den åbne skole har udgangspunkt i HEART - Herning Museum of Contemporary Art - og løber frem til den 1. december 2016. 
  • Museer og skoler får 30.000 kroner hver som de kan bruge til materialer, transport eller til f.eks. at købe lærerne fri. 
  • De 15 delprojekter er lige så forskellige som behovene hos skoler, museer og ikke mindst kommuner, der er tredje part i samarbejdet.
  • I Ladby på Fyn er det f.eks. et vikingeskib, der bliver sat i spil. På Struer Museum gælder det om at finde B&O Ånden. I Morslands Historiske Museum er der skattejagt for indskolingselever, i Krydsfelt Skive lægger man op til matematik i en gammel købmandshandel og på HEART skal eleverne ud og opdage nye sider af området omkring kunstmuseet hjulpet digitalt på vej.
Samlet konklusion

Samlet konkluderer forskerne, at Museet i den åbne skole er en platform, hvor "eleverne får adgang til nye kompetencer
og oplevelser, så de inspireres, eksperimenterer, arbejder innovativt og udviser kreativitet i læringssituationer. Museet i den åbne skole har givet museumsinspektører og lærere et fagligt fællesskab, hvor udvikling af undervisningsforløb sætter erfaringer fra egen praksis i perspektiv. Mødet mellem to fagligheder får både egne kompetencer og respekten for modparten til at stige og bliver omsat til konstruktive erfaringer, som de tager med sig til fremtidige samarbejder." 

Best practice model

Best practice for partnerskaber mellem museum, skole og kommune

På baggrund af erfaringer fra Museet i den åbne skoles partnerskaber præsenteres en best practice model. Det er en fasemodel for udvikling af bæredygtige partnerskaber mellem museum, skole og kommune, som anviser hensigtsmæssige valg, handlinger og tilgange som deltagere fra museer, skoler og kommuner med fordel kan inspireres af. 

  • Første fase: Potentiale
  • Anden fase: Sammensmeltning
  • Tredje fase: Modning
  • Fjerde fase: Forvaltning
  • Femte fase: Efterliv 

 Download modellen her. Modellen samt uddybende tekst findes også i følgeforskningsrapporten her.