- Det virker at lægge sig fladt ned, når noget ikke virker og sige: Det er noget pis, og jeg er den første til at erkende det.

Sådan siger Carsten Aude, skoleleder på Sabro-Korsvejsskolen, om situationen på den aarhusianske skole i efteråret 2014.

Sabro-Korsvejskolen i Aarhus har gennem de sidste 50 år haft 24 forskellige ledere og havde siden 2001 oparbejdet en akkumuleret gæld. Denne historik, samt stor usikkerhed omkring skolereformen, strukturelle ændringer i SFO’en, en langtidssyg pædagogisk leder og problemer i administrationen, var faktorer, der fik pædagoger og lærere til at sende skolens APV ud på en gevaldig rutsjetur.

Siden startede en lang proces med at genfinde tillid og fælles fodslag sammen med en mere konsistent ledelse. Skolen satte flere skibe i søen. Fælles for initiativerne var, at de skete i et samspil, pædagoger, lærere og ledelse imellem.

En ny administrativ leder og to nye sekretærer er blevet ansat. Antallet af faste undervisningslektioner er nedbragt, og pædagogerne har fået tid til intern koordinering og erfaringsudveksling. Og så er der blevet arbejdet med kerneopgaven.

Og ikke mindst kerneopgaven har skabt den pionerånd og følelse af, at godt nok ”bygger vi skibet, mens vi sejler”, som flere medarbejdere udtrykker det, men skibet har trods alt en kurs, alle er enige om.

Skriften på væggen

I arbejdet omkring kerneopgaven blev alle medarbejdere inklusive servicemedarbejdere og administrativt personale inviteret til workshop. På mødet deltog også en konsulent fra Aarhus Kommune. Sammen formulerede ansatte og ledelse deres bud på, hvad kerneopgaven på Sabro-Korsvejsskolen skal være.

”Vores kerneopgave er at støtte alle børn bedst muligt i deres faglige, personlige og sociale udvikling”, står der med store bogstaver på gangen ved skolens kontor.

Skriften på væggen er ikke til at tage fejl af. Kerneopgaven er blevet synlig – både på skolens væg og på intranettet -  og denne synlighed gør det nemmere for medarbejderne at håndtere de mange arbejdsopgaver, lyder det fra lærernes tillidsrepræsentant, Lars Spanggaard Jensen.

- Når man ved, hvad kerneopgaven er, bliver det nemmere at prioritere i opgaverne og fokusere på det vigtigste. For vilkårene for vores arbejde er, at der er for mange krav til, at man kan nå det hele, siger han.

Forældre snakker kerneopgave

For skoleleder Carsten Aude betyder arbejdet med kerneopgaven, at han lettere kommer i dialog med ansatte og forældre.

- Folk kommer hen og snakker og vil gerne give brugbar kritik til mig som leder. De gør det i en professionel tone. Det er fedt, siger han.

Også for indskolingsleder Lars Bach Jensen betyder kerneopgaven øget fokus på fagligheden.

- Vi ved, hvornår vi spiller på banen, og hvornår vi spiller uden for banen, og det er nemmere at nå til enighed, hvis man har en diskussion. Så kan man sige: Hov, vores kerneopgave er, at vi skal støtte alle børn bedst muligt i deres faglige, personlige og sociale udvikling. Gør vi det her? siger han.

For skoleledelsen er kerneopgaven det interne kit, der binder organisationen sammen.

- Udadtil har vi haft stor glæde af at have et værdigrundlag i samarbejde med skolebestyrelsen. Men vi havde ikke den indre ramme helt på plads. Hvordan taler vi sammen internt? Det giver kerneopgaven en professionel retning for, siger skoleleder Carsten Aude.

Ledelse som bølgebryder

Krisen omkring skolens arbejdsmiljø har lært både ledelse og medarbejdere, hvor vigtigt det er at samarbejde og at tage én ting ad gangen.

- Nu arbejder vi med kerneopgaven, inklusion og læringsmålstyret undervisning. Det er det. Vi arbejder ikke med alle mulige andre ting, siger viceskoleleder Dick Douglas Glintborg.

I lærergruppen kvitterer arbejdsmiljørepræsentant Flemming Thisted for denne stramme prioritetsstyring.

- Der kommer så mange samtidige krav til skolen fra alle sider, at det er vigtigt, at man har en ledelse, der lægger sig som bølgebrydere og siger: Nu koncentrerer vi os om de her ting, siger han.

Hos både lærere og pædagoger nikker man bekræftende til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdsmiljøet er blevet bedre. Den seneste APV viser, at skolen nu ligger over kommunens gennemsnit – for pædagogernes vedkommende er APV’en endda den næstbedste i Aarhus Kommune.

Viljen til at ville

Lærerne er især glade for, at antallet af undervisningstimer er nedbragt, mens pædagogerne glæder sig over, at der nu er tid til koordinering.

- Vi har mulighed for at mødes, både som personalegruppe og i forhold til de lærere, vi arbejder sammen med. Det giver en rød tråd igennem dagen og ugen, siger Anders Bach, arbejdsmiljørepræsentant for pædagogerne.  

For skoleleder Carsten Aude er det afgørende, at alle arbejder mod samme mål.

- Det hele er ikke rosenrødt, men alle har viljen til at ville det her sted. Vi er fælles om kerneopgaven. IT-folk, servicemedarbejdere og ansatte i administrationen har samme kerneopgave som lærere og pædagoger. De laver ikke bare excel-ark. Deres omdrejningspunkt er også børnene.