PPR Ballerup

PPR træder ud af ekspertrollen: Vi skal dele ejerskabet med skoler og institutioner

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Ballerup er i gang med et sporskifte, hvor fokus ikke længere primært er på det enkelte barn men på hele fællesskabet. Det kræver et rolleskift for PPR-medarbejderen, og at skoler og institutioner tager ejerskab i et samarbejde om at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn føler sig som betydningsfulde deltagere.

Af Irene Aya Schou 18/11/2019

PPR har en nøglerolle i forhold til inklusionsarbejde og udvikling af gode læringsmiljøer i skoler, institutioner og specialtilbud. Det kræver samarbejdsaftaler med bl.a. lærere og pædagoger, og det kræver, at PPR ikke kun agerer brandslukker, når problemer er opstået, men bliver inddraget tidligere i en mere forebyggende rolle, også når noget ’bare driller lidt’.

I Ballerup Kommune har de gennem en årrække arbejdet med at flytte PPR væk fra den traditionelle ekspertposition og over i en ny og mere faciliterende rolle, hvor PPR-medarbejderen finder veje og muligheder sammen med de fagprofessionelle på daginstitutioner og i skoler. Nøgleordet er ejerskab.       

Traditionelt var kulturen, at skoler og dagtilbud først kaldte på PPR, når problemet var så stort, at de ikke længere magtede det, forklarer Anette Kureer, der er afsnitsleder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Ballerup Kommune.    

- Det betød samtidig, at der ofte var en forventning om, at PPR skulle ”løse” problemet – og således samtidig var ejere af både problem og proces. I dag er vi meget opmærksomme på, at det, vi sætter i gang, skal ske i et tæt, forpligtende samarbejde med de fagprofessionelle, så de også får ejerskab til det, siger hun.

Vi kommer ikke som eksperten eller den bedrevidende. Det skal være et samarbejde.

Psykolog i PPR, Gitte Becker

Læringsfællesskabet i centrum

Hvor fokus tidligere var på det enkelte barn og dets vanskeligheder, er det i dag fællesskabet, der er i centrum.

Erkendelsen var, at for mange børn stod uden for det inkluderende læringsfællesskab, og at PPR-medarbejderens 'jeg kommer på torsdag og observerer Louise. Indtil da kan I arbejde med disse indsatser' ikke virkede. 

- Det handler ikke bare om, at vi i Ballerup Kommune men i hele landet stoppede op og tænkte: Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der er så mange børn, der ikke kan være i den danske folkeskole. Vi er nødt til at nytænke os selv: 'Hvad gør vi, og hvad kan vi gøre bedre, siger Gitte Becker, der er psykolog i PPR.

Ny rolle for PPR – er med i praksis

Rolleskift er noget, man eksperimenterer meget med i PPR i Ballerup. Men skiftet fra eksperten med de socialpædagogiske greb og piktogrammer i tasken til samarbejdspartneren, der erkender at være på udebane og stiller sig til rådighed med øjne og ører åbne, er ikke nem, siger pædagogisk vejleder Maria Norlin.   

- Vi har længe haft den konsultative vej, hvor vi var i dialog med lærere og pædagoger, og så gik de selv ud og prøvede noget af. Men vi lykkedes ikke godt nok. Der er stadig for mange børn, der ekskluderes fra fællesskabet. Nu er vi på et nyt spor, der handler om, at vi stiller os ud i rummet sammen med dem. Det er svært. Det er svært for os. Det er svært for dem, men virkelig spændende og berigende, når det lykkes, siger hun.

Som PPR-medarbejder er man ikke vant til at stå i klasserummet og undervise. Netop derfor giver det noget særligt, når rollerne ændres.

- Det at træde ind, ikke som eksperten men som den uvidende, det skaber en utrolig dynamik sammen med lærerne i forhold til at gøre noget i fællesskab. Det fremhæver, at det er dem, der er vidende på et område, siger Maria Norlin.

Træt af rollen som brandslukker

For PPR i Ballerup gælder det om at komme tidligt på banen og få sat sin relevans i spil, før problemerne vokser sig store. Rollen som brandslukker er alt for velkendt.

- Tidlig inddragelse handler om tæt kontakt med de skoleledelser og dagtilbudsledelser, vi samarbejder med. Vi er afhængige af, at de gerne vil med på udviklingsvognen. Der, hvor vi lykkes bedst, er der, hvor vi sammen søsætter projekter, der skaber faglig stolthed, og hvor de kan se en virkning, fortæller pædagogisk vejleder Maria Norlin.

Tidlig indsats handler også om at være synlig og let tilgængelig. Derfor har PPR gjort en række konkrete tiltag:

  • Medarbejderne bruger hovedparten af deres arbejdstid ude på skoler, klubber og daginstitutioner.
  • Skoleledere og andre kan booke møder direkte i medarbejdernes kalendere.
  • Man har afskaffet det såkaldte indstillingsskema, så man ikke længere skal lave en skriftlig ansøgning til PPR men blot kan kontakte en medarbejder i distriktet. 
  • Man har indført en regel om, at henvendelser til PPR skal besvares inden for 24 timer.

Tidligere kom vi og satte noget i gang, og så ejede vi processen

Leder af PPR, Anette Kureer

PPR forsøger også at skabe mere tid til kerneopgaven ved at minimere møder og dokumentation bl.a. ved at sikre, at dokumentationsopgaverne håndteres i det konkrete samarbejde og ikke bagefter, samt at det er de fagprofessionelle i skoler og dagtilbud, der beholder data og kan arbejde videre med den data, forklarer leder Anette Kureer.

- Det er hensigtsmæssigt, da de fortsatte drøftelser mellem de fagprofessionelle er en del af arbejdet med at ændre professionsforståelse og se opgaverne i et nyt perspektiv. Så når de skriver fx et mødereferat, reflekterer de samtidig over mødet og beslutningerne og highlighter nogle pointer fra mødet, og pludselig har de taget ejerskab, siger hun. 

Fælles kompetenceudvikling for alle fagprofessionelle 

I Ballerup Kommune har man erkendt, at PPR-medarbejderne er en kæmpe ressource, når det gælder inklusion, men også, at PPR ikke kan gøre det alene, for meget handler om klasseledelse og relationsarbejde.

For at skabe en fælles ramme for arbejdet med inkluderende fællesskaber har Ballerup Kommune vedtaget en børne- og ungestrategi og besluttet, at alle ledere, lærere, pædagoger og øvrige fagprofessionelle på området skal kompetenceudvikles.

Det er PPR-medarbejderne, der i samarbejde med konsulenter fra kommunens Skole- og Institutionsafdeling understøtter denne kompetenceudvikling, som skal give de fagprofessionelle redskaber til at arbejde analytisk, systematisk og løsningsorienteret i forhold til at skabe gode læringsfællesskaber og sikre børns læring og trivsel.

30 af kommunens godt 50 PPR-medarbejdere er blevet uddannet i at kunne facilitere det nye kompetenceprogram, som kommunen kalder Ballerups Analyse af Læringsfællesskaber (BAL).

- BAL giver god mening på baggrund af kommunens strategi, der fokuserer på fællesskaber og læringsmiljøer og det at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Og har man sagt deltagelsesmuligheder, peger pilen tilbage på den voksne og på undervisningsdifferentiering, klasseledelse og relationskompetencen, og ikke på det, barnet bringer ind i læringsrummet, siger leder af PPR, Anette Kureer. 

De faglige organisationer har været inddraget i processen omkring BAL, og det glæder Anette Kureer, for selvom PPR's medarbejderne ønsker at møde deres samarbejdspartnere der, hvor de er, kommer de også som forandringsagenter med en dagsorden om inklusion.

- Derfor har vi brug for, at alle siger: 'Svaret er ikke at flytte børnene. Svaret er at blive bedre til at samarbejde om opgaven', siger hun.

Kolleger er med i rygsækken

Også internt er PPR-medarbejderne i gang med et kompetenceforløb med fokus på roller, professionsforståelse og tværfagligt samarbejde.    

Som ansat i PPR kommer man nemlig ikke kun med en grundfaglighed. PPR er en faglighed i sig selv i kraft af de mange tværfaglige kompetencer, understreger leder Anette Kureer.

- Så når Gitte går ud, går hun ud med hele sin flok af kolleger i bagagen. Hun sidder med ører og øjne og lytter efter: 'Skulle jeg invitere Maria med her?' Man er ude på hinandens vegne og har hele tiden hinandens perspektiv med, siger hun.

For logopæd Sanne Vilstrup betyder det, at hun udover at have styr på sin egen profession også skal have styr på de andres faglighed og det tværfaglige samarbejde. Det stiller store faglige krav.

- Vi skal have mange bolde i luften, men vi er gode til at samarbejde og gå ud på vegne af hinanden. Sådan er kulturen ikke i alle kommuner. Mange steder går man stadig ud sammen og repræsenterer kun sin egen faglighed, siger hun.   

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om PPR i Ballerup
PPR Ballerup
  • PPR er en tværfaglig støttefunktion, der består af psykologer, motorikvejledere, pædagogiske vejledere og logopæder.
  • I PPR i Ballerup Kommune arbejder 53 medarbejdere tæt sammen med skoler, institutioner og specialtilbud omkring et målrettet fokus på inklusion og tidlig indsats.
  • Den strategiske ramme for PPR er kommunens børne- og ungestrategi ”Fællesskab for alle, alle i fællesskab”. Ifølge strategien skal alle børn have mulighed for at føle sig som betydningsfulde deltagere i gode læringsfællesskaber. Derfor udgør arbejdet omkring at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn sammen med praksisfeltet, en stor del af PPRs arbejde.
  • PPR skal ifølge lovgivningen altid inddrages, hvis skoleledelsen vurderer, at et barn har behov for specialundervisning.
Det siger leder og medarbejdere:

Pædagogisk vejleder Maria Norlin

"PPR skal ikke først ind, når det handler om brandslukning. Ledelsen på skoler og institutioner skal sikre, at pædagoger og lærere kan lufte noget, der bare driller lidt."

Logopæd Sanne Vilstrup

"Det skaber ikke ejerskab, når logopæd'en kommer ud én gang om ugen i 20 minutter, selvom der bliver sagt. 'Nu skal I arbejde med disse indsatser, til vi ses igen om en uge. Det skete bare ikke."

Psykolog Gitte Becker

"Vi kommer ikke som eksperten, som den bedrevidende. Det skal være et samarbejde, en fælles undersøgelse og nysgerrighed på, hvad det er, der er på spil."

Afsnitsleder Anette Kureer

"Vi har i PPR høje forventninger til vores samarbejdspartnere men samtidig stor forståelse for de ekstremt vanskelige opgaver, de står med. Vi tænker, at de gør det bedste, de kan."