Med en klart defineret opgave og pædagogik vil mændene i højere grad søge 0-6 års-området.

Sådan lyder ræsonnementet i Børnehusene i Kokkedal, der for et år siden stod med et helt konkret ønske om at få flere mandlige ansatte. Men med det ønske er der det seneste år fulgt en række opdagelser, og Børnehuset har bevæget sig ud i en langt større ambition. Det er nemlig hele professionsidentiteten og retorikken, der skal ændres, mener man. 

LÆS OGSÅ: Fuldtid eller deltid blandt pædagoger

Ny retorik: Fra omsorg til kompetenceorientering

- Vi tror, at der kommer mænd, hvis vi hæver den faglige barre og særligt retorikken om faglighed på det her område. Mænd vil traditionelt gerne arbejde der, hvor det er meget tydeligt, hvad arbejdsopgaven går ud på, forklarer Kristina Avenstrup, der er områdeleder for Børnehusene Kokkedal

Sådan er det ikke nu. I stedet er den dominerende retorik omsorg, pleje og pasning, lyder det fra områdelederen, der mener, at pædagogikken skal være mere mål- og kompetenceorienteret for at tiltrække mændene.

- Retorikken skal ændres, så vi ikke ’bare’ passer børn, og til at vi faktisk arbejder med dem og deres udvikling, læring og kompetencer, fortæller hun.

Lasse Christian Lynæs der er pædagog i Svalestuen er enig i den betragtning.

- Hvis den retorik kom væk, så tror jeg også, der vil komme flere mænd i branchen. Vi skal i stedet tale om, at vi arbejder med dialogisk læsning, at vi arbejder med sprog, at vi arbejder med rim og remser. Selvfølgelig drager vi omsorg for børn, når de har behov for det, men vi gør så meget mere end det, forklarer han.

Og noget tyder på, at retorikken er i gang med at ændre sig. Sloganet i Svalestuen er nemlig:

- Vi passer ikke børn, vi træner børn til at blive små samfundsborgere, fortæller Lasse Christian Lynæs.

Børnehusene Kokkedal blev sidste år repræsentant for Fredensborg Kommune, der sammen med tre andre kommuner, modtog støtte fra det daværende Ministeriet for Ligestilling og Kirke, og de skal nu være med til at finde opskriften på, hvordan man får flere mænd til at søge job i børnehaver og vuggestuer.

- Men her er vi meget enige om ikke bare at få mænd på grund af deres køn. Det handler om at få de dygtigste pædagoger med et ønske om at repræsentere mangfoldighed, siger Kristina Avenstrup.

Køn er skjult og i mange lag

Arbejdet med flere mænd i daginstitutionerne var ikke så enkelt, som Kristina Avenstrup havde forestillet sig. Jo mere personalegruppen arbejdede med problemstillingen, jo flere lag opdagede de. Og med erkendelsen om, at flere ansatte mænd ikke var en succes i sig selv, blev man nødt til arbejde mere helhedsorienteret med problemstillingen.

- Når man begynder at grave i det med køn og faglighed, så kommer man rigtig mange lag igennem. Til at starte med troede vi, at det handlede meget om medarbejderne, hvordan kan vi udnytte hinandens forskellighed bedst, så børnene kan se, at der er mange måder at være menneske på. Efterhånden blev køn en rigtig interessant prisme at kigge på sit arbejde igennem. Køn går tit bagom ryggen på en. Det handler ofte om nogle gamle specialiserede normer, som vi er opdraget ind i, forklarer Kristina Avenstrup.

Og prisme-metaforen illustrer fint, hvad Børnehusene har sat i gang, for det er ikke en simpel og lige-ud-ad-landevejen-strategi. Men et perspektiv på den dagligdag og praksis som pædagogerne udfører.

Det betyder, at pædagogerne både er opmærksomme på, hvordan de for eksempel kønner aktiviteter, og at de er begyndt at kigge dem selv for at se, hvordan rollefordelingen er mellem mandlige og kvindelige pædagoger.

Dette nye fokus har afledt en række små eksperimenter, der udføres for at blive klogere på, hvordan køn nogle gange kommer til at styre, uden at vi ved det. Et af eksperimenterne er at sammensætte en stue udelukkende med mandlige pædagoger.   

Tre mænd og en stue

På Svalestuen er der kun mænd ansat. Lasse Christian Lynæs og de øvrige to pædagoger synes, det har været et interessant og lærerigt projekt:

- Vi er blevet mere bevidste om, hvordan vi skal italesætte kønnene. I stedet for at sige, at 'alle drengene' skal gøre noget bestemt, så siger vi 'alle børnene'. Vi er blevet mere opmærksomme på, hvordan vi omtaler køn i det hele taget, forklarer Lasse Christian Lynæs.

Men udover det generelle fokus har eksperimentet også til formål at gøre både de mandlige og kvindelige pædagoger opmærksomme på, hvilke roller og opgaver man typisk kommer til at udføre, udelukkende fordi man er mand eller kvinde, og som ikke nødvendigvis har noget med det pædagogiske sigte at gøre, forklarer Kristina Avenstrup:

- Vi gør det for at se, hvad det gør ved arbejdsdelingerne. Vi kan se, at pædagoger er enormt gode til at kompensere, så det ikke altid handler om faglighed. Man kommer til at lave nogle af de her, 'du er mand, så du borer', 'jeg er kvinde, så jeg gør noget andet'. Det skal vi have gjort op med, men først skal vi blive kloge på, hvad det egentlig er, vi gør, fortæller hun.

Og for Lasse Christian Lynæs har det også været en øjenåbner.

-  Det kan være udfordrende for tre mænd at være på samme stue, for det bliver mere synligt, hvad dit køn måske prøver at gemme sig for. Og der er det helt klart lettere at gemme sig som mand, hvis du er på stue med nogle kvinder. For så gør de det bare. Det kunne for eksempel være, at de tænker 'vi skifter lige ble, for det gider mændene nok ikke', fortæller han og fortsætter:

- Kvinder bliver nogle gange lidt for meget mor over for mændene, og så slipper vi af sted med nogle ting. Når vi er tre mænd på en stue, så er det mere en dialog om, hvem der gør hvad, for det samme skal jo gøres.

Kristina Avenstrup er enige i den udlægning. Det er typisk kvinderne, der kommer til at sørge for alle de praktiske omsorgsting. Og måske var det også derfor, at Svalestuen glemte at medbringe en fødselsdagsgave, sidste gang de var hjemme hos en fødselar.

LÆS OGSÅ: Elever og lærere har fået et nyt sprog

Mænd er vilde med køn, fordi det øger fagligheden

Fokusset på køn, har ikke kun været ført an af områdelederen og de kvindelige pædagoger. Ifølge Kristina Avenstrup har mændene også været begejstrede.

- Jeg oplever, at mændene er dem, der har været mest begejstrede for det her med køn, jeg tror faktisk, de synes det har været ret fedt at få kønnet italesat. Det er jo en meget kvindedomineret arbejdsplads, men mændene har været fremme i skoene i forhold til at få noget ud af det, fortæller hun.

Når man spørger Lasse, er det en mere beskeden glæde, der hænger sammen med de faglige gevinster, han oplever ved arbejdet.

- Jeg har intet problem med at tale om køn, jeg synes det er interessant. Men det er, fordi det giver mig noget faglig. Vi tre mænd kigger ikke på, at vi er mænd, men vi kigger på, hvad vi kan lære fagligt, og hvordan vi kan gøre vores arbejde bedre, fortæller han.

Fokusset på køn og eksperimenterne fortsætter til maj 2015.