
Bliv bedre til arbejdet med børn og unge
Ny publikation fra FOA og KL giver praktisk information om, hvordan erfarne pædagogmedhjælpere kan få løftet deres faglige kompetencer.
FOA og KL ønsker med en ny publikation at fortælle om nogle af de formelle muligheder, der er for opkvalificering af erfarne pædagogmedhjælpere, som er fyldt 25 år og har mindst to års erhvervserfaring.
LÆS OGSÅ: Karriereveje for pædagoger
Publikationen 'Bliv bedre til arbejdet med børn og unge' indeholder praktisk information og personlige erfaringer til pædagogmedhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling.
Der dykkes ned i uddannelsen til pædagogisk assistent, og man får et indblik i AMU-systemets mange relevante og spændende kurser.
Formålet med publikationen er at bidrage til at give erfarne pædagogmedhjælpere mod på at løfte deres faglige kompetencer og lette vejen hertil for både medarbejdere og ledere.
Download publikationen i denne artikel - den er skrevet både til pædagogmedhjælpere og til deres ledere.
Publikationen bliver udsendt til vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, SFO'er og integrerede daginstitutioner. For yderligere oplysninger om projektet kan du kontakte kontaktpersonerne.