Ringsted Kommune valgte for godt 10 år siden at sammenlægge myndighedsafdelingen på social- og sundhedsområdet og arbejde på tværs af de to områder. Det gjorde man ud fra et ønske om at få mere sammenhængende borgerforløb.

Sammenlægningen betyder bl.a., at socialrådgivere, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og andre, der varetager myndigheds- og visitatorrollen, tager på fælles hjemmebesøg hos borgeren for at vurdere, hvad borgeren har brug for og finde en fælles løsning.

Komplekse borgere går på tværs

- Vi har rigtig mange borgere, der både får ydelser fra sundhed/ældre- og socialområdet. Derfor har vi ønsket at styrke det tværgående samarbejde omkring netop de borgere, siger Lise Bjerre Kyllingsbæk, der er souschef i Myndighedsenheden i Ringsted Kommune.

Hun oplever, at flere og flere har behov for hjælp på tværs af de traditionelle siloer og både har brug for socialpædagogisk støtte, plejeydelser, et hjælpemiddel og fx hjælp til rengøring. 

Når en borger har behov for en ydelse, afgør man derfor som det allerførste, om borgeren 'går på tværs'. 

Slut med ’dine’ og ’mine’ borgere

Går borgeren på tværs, tager myndighedspersoner fx sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere sammen ud til borgerne og vurderer, hvilken hjælp der er behov for, og hvilke paragraffer, hjælpen skal gives efter.

- På den måde kommer der flere faglige øjne på borgeren. Der er ikke længere tale om 'dine' og 'mine' borgere, men om at hver fagperson bruger sin viden og særlige tilgang til at afdække behov og finde den bedste fælles løsning, siger Tina Henriksen, der er teamleder i Myndighedsenheden i Ringsted Kommune.

Borgerperspektiv: Ét møde med kommunen

Tina Tandrup Jellev er faglig koordinator i Myndighedsenheden og én af de myndighedspersoner, der har været på fælles hjemmebesøg hos borgere. Hun ser en klar gevinst i det tværfaglige samarbejde.

- For borgerne er det nemmere at få ét besøg fremfor, at vi kommer fra to forskellige afdelinger. Jeg tror, at borgerne oplever at få et mere sammenhængende forløb, hvor de ikke skal fortælle det samme flere gange, siger hun.

Tina Tandrup Jellev mener, at den største barriere, når man vil arbejde tværfagligt, er at forstå hinandens kultur.

- Det lyder banalt, men der er svært at tænke helhedsorienteret. Som fagpersoner er vi vant til at tænke i, hvad vi har på vores hylde, og hvad vi kan tilbyde. I stedet skal vi tænke på, hvad udfordringen er og først bagefter overveje: 'Hvordan kan vi så løse det', siger hun.

Tværfagligt møde hver uge

For at få samarbejdet mellem de forskellige teams i Myndighedsenheden struktureret i en travl hverdag har man indført ét ugentligt tværmøde.

På mødet kan myndighedspersoner fra henholdsvis socialområdet, sundhed/ældreområde og hjælpemiddelområdet fremlægge sager og få indspark til, hvordan de går videre med det tværfaglige borgerforløb.

Mere kreative løsninger

Det nye myndighedssamarbejde har haft en afsmittende effekt på udførerdelen, fx socialpsykiatrien og hjemmeplejen. 

Social- og sundhedsmedarbejdere, pædagogisk personale og andre, der udfører opgaven i borgerens hjem, kan nemlig bede om et koordinationsmøde. Teamleder Tina Henriksen har oplevet, at de møder udbygger tilliden mellem de forskellige faggrupper.

- I stedet for at sige, hvad man ikke kan og skubbe opgaven væk, byder man ind med, hvad man kan, og bliver mere kreativ i sine løsninger, siger hun og understreger, at udførerdelen har en masse viden, der kommer borgeren til gavn.

- Vi laver derfor i høj grad også løsninger i et samarbejde mellem myndighed og udfører. Det har givet rigtig god effekt, siger Tina Henriksen.

Det kræver virkelig dygtige medarbejdere at skabe en kultur, hvor man rækker ud efter andre og ikke er 'privatpraktiserende' 

Chefkonsulent Christian Buskjær Christensen

Fra paragraffer til løsninger

Samtlige medarbejdere i myndighedsafdelingen har været på et fem-dages kompetenceforløb for at lære om sammenhængende borgerforløb og helhedsorienteret sagsbehandling. Her er de blandt andet blevet undervist i mødeledelse og i at spotte, hvornår en borger har behov for en tværfaglig indsats.

Det stiller større krav til rollen som koordinerende myndighed at arbejde helhedsorienteret, fortæller Christian Buskjær Christensen, chefkonsulent i Substans Konsulenthus, der har stået for efteruddannelsesforløbet.

- Ydelser er i udgangspunktet koblet til paragraffer. Derfor er det en stor kulturændring at tænke i løsninger, inden man tænker i paragraffer. Det lyder enkelt, men det er tværfaglighed på højt plan, siger han.

Fra pligt til effekt

Christian Buskjær Christensen oplever, at mange kommuner arbejder frem mod at skabe én sammenhængende myndighed for at kunne skabe mere enkle og effektfulde løsninger, når borgernes behov traditionelt kalder på mange paragraffer og fagpersoner.

Det er en bevægelse i gang på myndighedsområdet fra en pligtetik, hvor man ser på, hvad borgeren har ret til ifølge paragrafferne, og til en konsekvensetik, hvor man i højere grad træffer afgørelser ud fra hvad, der giver effekt og mening for borgeren, forklarer han.

- Bevægelsen mod tværfaglighed på myndighedsområdet er drevet af både faglige og økonomiske og borgerrettede hensyn, hvor man indimellem må veje indsatser op imod hinanden: Hvis vi giver Fru Hansen et hjælpemiddel nu, kan det måske forhindre, at hun får brug for mere hjælp om et halvt år. Til gengæld har det en meget lille effekt, hvis Hr. Jensen får et hjælpemiddel. Denne konsekvensetik kan godt udfordre medarbejdernes retfærdighedssans, fordi retfærdighed ofte er koblet op på paragraffer og rettigheder, siger Christian Buskjær Christensen.

Den helt store gevinst: mindre bøvl med koordination

Den helt store gevinst ved det tværfaglige samarbejde ligger i at få skabt en fælles forståelse og en fælles kultur på tværs af social og sundhedsområdet, mener souschef i Myndighedsenheden, Lise Bjerre Kyllingsbæk.  

- Vi snakker med hinanden og ikke om hinanden, og vi får skabt en kultur: ’Når der er noget, der bøvler, så laver vi et netværksmøde og snakker om, hvordan vi kommer videre,’ På den måde oplever jeg, at sagerne bliver bedre fagligt belyst til gavn for borgerne, og at vi vinder tid, fordi der er mindre bøvl med koordinationen, siger hun.